- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polemarchos - Polemast - Polemik - polemisk - Polemoniaceæ - Polemonium - polemos - Polen - Polen (Naturforhold) - Polemast - Polemik - polemisk - Polemoniaceæ - Polemonium - polemos - Polen - Polen (Naturforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedblivende havde det Hverv at lede visse
religiøse Ceremonier, der stod i Forbindelse med
Krigsvæsenet.
H. H. R.

Polemast (Søv.). En Mast af eet Stykke Træ.
Benævnelsen er overført til de korte Master i
moderne Dampskibe, der kun skal anvendes som
Fastpunkt for Lade- og Lossekraner, for
Stativer til Toplanterner og til derpaa at hejse
Signal o. a.
C. B-h.

Polemik (gr.), Stridskunst, Stridslære, litterær
Strid. Polemiker, en for P. anlagt Person,
stridbar Skribent; polemisk, stridslysten (i
niterære, videnskabelige Sager);
polemisere, stride, tage Del i en Avisfejde og
lignende.

polemisk, se Polemik.

Polemoniaceæ (Fjeldflokfamilien),
tokimbladede og helkronede Planter af
Snerleordenen, Urter med fjernervede, spredte ell.
ved Grunden af Stængelen modsatte Blade uden
Akselblade; hos en enkelt Slægt (Cobæa) er de
finnede Blades yderste Smaablade omdannede
til Klatretraade. Blomsterne, der oftest sidder
i Gaffelkvaster, er regelmæssige og femtallige;
dog findes kan 3 Frugtblade. Frugtknuden, der
bærer en enkelt, foroven trespaltet Griffel, er
trerummet med 2—8 Æg i hvert Rum; Frugten
bliver en treklappet Kapsel. Over 180 Arter,
hvoraf de fleste findes i det vestlige
Nordamerika; faa i det nordlige Europa og Asien.
En Mængde Arter af Slægterne Phlox, Gilia,
Polemonium
o. a. er med deres livlig farvede
Kroner blevne yndede og taknemmelige
Haveplanter.
A. M.

Polemonium L. (Fjeldflok), Slægt af
Polemoniaceæ, en- ell. fleraarige Urter med
fjerdelte Blade og hjulformede ell. bredt
klokkeformede, blaa ell. hvide Kroner;
Støvdragerne er lige højt fæstede og behaarede ved
Grunden. 14 Arter; 3 vokser vildt i Norge, særlig
mod Nord, P. coeruleum L. (Jakobsstige),
dei findes i Krat og paa Skovenge, P.
campanulatum
Th. Fr. og P. pulcherrimum Hook.
(P. pulchellum Bge). Især den første Art
dyrkes tillige som Prydplante og er af og til
fundet forvildet i Danmark.
A. M.

P. coeruleum er en 50—100 cm høj Staude
med smukke himmelblaa Blomster fra Juni til
August. Den formeres ved Deling ell. Frøudsæd,
ogsaa ved Selvsaaning. Den taaler nogen
Skygge.
(L. H). P. F.

polemos (gr.), Krig.

Polen (hertil et litograieret Kort),
Rzeczpospolita Polska Republik i det østlige
Mellemeuropa, omfattende det tidligere russiske
Polen, samt Dele af Guvernementerne
Volhynien, Minsk og Grodno; desuden
største Delen af de tidligere preussiske Provinser
Posen og Vestpreussen, en Del af Øvre
Schlesien og endelig den tidligere østerr. Prov.
Galizien. Det samlede Areal er 386634 km2 med
(1921) 27185709 Indb. ell. 70 pr km2. Af Arealet
var 259970 km2 før Krigen russ., 46214 km2
tyske og 80089 km2 østerr. Sydgrænsen mod
Tschekkoslovakiet, der falder sammen med den
tidligere Grænse mellem den østerr. Prov.
Galizien og Ungarn, bestemtes ligesom det meste
af Grænsen mod V. og N. til Preussen ved
Versailles-Traktaten. Den sydvestligste Del af
Grænsen, Strækningen i Øvre-Schlesien,
fastlagdes først 1921 efter Folkeafstemningen i
denne Egn. Grænsen mod Litauen, samt mod
Storerusland, Hviderusland og Ukraine og endelig
mod Rumænien anerkendtes 14. Marts 1923 af
Ambassadørraadet, efter at Østgrænsens Forløb
var fastlagt 18. Marts 1921 ved Riga-Traktaten.

Oversigt over Indholdet.
Side
Naturforhold311
Klima314
Plante- og Dyreverden314
Befolkningsforhold315
Statsforfatning og -forvaltning317
Finansvæsen317
Næringsveje317
Industri319
Handel og Skibsfart320
Kirke- og Undervisningsvæsen320
Mønt, Maal og Vægt321
Hær og Flaade321
Sprog322
Litteratur323
Historie334


Naturforhold.

Geologi og Terrain. Som i fl. andre
Henseender danner P. saavel terrainmæssigt
som geol. et Overgangsled mellem Mellem- og
Østeuropa, men maa dog fortrinsvis regnes til
Mellemeuropa, thi paa ganske samme Maade
som der finder vi i P. baade Bjergland og
Lavland, selv om dette sidste er ganske
anderledes dominerende i P. end længere mod V.
Men ogsaa i Landets Udviklingshistorie
genfinder man Træk, der svarer til det tyske
Landskabs Udvikling.

Næsten alle geol. Formationer har deltaget i
Dannelsen af P. Selve Grundfjeldet gaar ingen
Steder i Dagen inden for Omraadet; kambriske,
siluriske og devoniske Dannelser kommer til
Syne i de dybe Cañons, men deltager desuden
i Opbygningen af de polske Helligkors-Bjerge,
der naar deres højeste Punkt i Lysa Gora. I
Jordens Oldtid var P. udsat for
Bjergkædefoldninger; baade den kaledoniske Foldning i
Devon og den hercyniske i Karbon har bidraget
til Landskabets Udformning, selv om de opr.
Bjergkæder forlængst er nedbrudte og
udjævnede, og oftest dækkede af yngre Aflejringer;
det mest iøjnefaldende Landskabstræk, der
opstod i denne Periode, er Lysa Gora. I
Kulperioden var det meste af P. Land, og kun i
den sydvestlige Del, i Schlesien, strakte en
Havarm sig ind og bidrog til Dannelsen af de
værdifulde Kullag, der nu er denne Landsdels
største Rigdomskilde. Efterhaanden bredte
Havet sig fra Schlesien over større og større
Omraader, saaledes at man henimod Lysa Gora
efterhaanden finder Perm, Trias og Jura
liggende i Rækkefølge. I Slutn. af Kridttiden kom
en mægtig Transgression, og der afsattes Lag,
som ved en Boring 1894 ved Lwow viste sig
at være 500 m mægtige. I Tertiærtiden var P.
skiftevis Land og dækket af Hav. Særlig Bet.
har de miocæne Aflejringer i Karpaterne og
Forlandet for disse Bjerge; i denne Tid
foldedes endvidere Karpaterne op til en
Bjergkæde. Da dette miocæne Hav (det sarmatiske
Hav) svandt ind, dannedes der Saltsøer, som
afsatte de mægtige Lag af Salt og Gips. Endnu
større Bet. for det meste af Landet fik Istiden.
To Gange — maaske tre — har Gletscherne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free