- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
353

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polezhajev, Aleksander Ivanovitsch - Polhem, Christopher - Polhøjde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere blev bortgiftet med en Borger i Syzransk,
Polezhajev. P. blev sendt i Skole i Moskva og
studerede derefter ved Univ. i samme By. Hans
digteriske Talent viste sig tidligt. Bl. hans
første poetiske Frembringelser var Digtet »Saška«,
hvori han udfordrende og maaske noget
overdrevent skildrer sit løsslupne Liv og sine
Drikkegilder med Kammerater. Digtet, der cirkulerede
i Afskrifter, kom tilfældigvis Nikolaj I for Øje,
og Resultatet deraf blev, at P. 1826 blev stukket
ind i Hæren, først som Underofficer, senere
degraderet til Menig, efter at han for at overbringe
Kejseren et Bønskrift om Benaadning uden
Tilladelse havde forladt sit Regiment. I sin
Fortvivlelse begyndte han at drikke. 1829—33 var
han med Hæren i Kaukasus, hvor han
deltog i forsk. Kampe, stadig holdt oppe af
Haabet om at kunne udmærke sig og derved atter
vinde Officersrang. Den ønskede Forfremmelse
opnaaede han først 1838, da den ikke længere
kunde forbedre hans Stilling; han laa dengang
dødssyg paa et Militærhospital i Moskva og døde
kort efter. Saaledes som P.’s Liv formede sig,
kunde hverken hans Personlighed ell. hans
digteriske Evner naa til Modenhed, men hans
Følelsers Varme og hans ofte rammende og
energiske Udtryksmaade giver hans Digte et
ejendommeligt Præg. Samlinger af P.’s Digte
udkom fl. Gange allerede i hans Levetid, saaledes
1833 »Kaljan« (Vandpiben), 1838 »Arfa«. 1857
udkom hans samlede Digte med en Afh. om P.
af Bjelinskij.
H. C-e.

Polhem [’po.lhæm], Christopher, sv.
Mekaniker (1661—1751), maatte i sin Ungdom
tjene Opholdet som Skriver, Oppebørselsmand
o. l. paa sv. Godser, men anvendte samtidig al
sin Fritid til Studeringer, især over mek.
Emner og fik sig indrettet et mek. Værksted. Latin
lærte han hos en Præst imod at lave ham et
kunstigt Stueur. 24 Aar gl. kom han til Univ. i
Upsala, hvor han snart blev kendt for sit mek.
Snille. Efter at han havde faaet indrettet en
snild Mekanisme til at føre Malm op af
Falun-Gruberne, blev han af Kongen gjort til
Bjergmekaniker. 1694—97 rejste han i Tyskland,
Holland, Frankrig og England, hvorfra han kom
hjem med store Kundskaber i Mekanik. Bl. P.’s
mangfoldige mek. Arbejder maa nævnes
Overførelsen paa længere Afstand af Vandkraft til Brug
i Bjergværker, en Opfindelse, der indførtes fl.
St. 1712 hjalp han til med de store Dokanlæg i
Karlskrona, og i Slutn. af Karl XII’s Regering
fik han overdraget Udførelsen af en
Kanalforbindelse mellem Kattegat og Østersøen. Værket
blev begyndt; men da det efter Karl’s Død og
Fredsslutningen, der aabnede de gl. Søveje igen,
var mindre nødvendigt, blev det ikke fortsat
dengang. Foruden Arbejdet med disse o. a.
Vandbygningsarbejder var P. virksom paa mange
andre Maader. Han fremmede Landets
Metalindustri, opfandt Maskiner til Fremstilling af Hjul
til Urværker, lavede Hammerværker og
udnyttede hertil Landets Overflod af Vandkraft. Georg
I af England fik ham til at indrette en
Møntmaskine i Kassel og foretage Forbedringer ved
Bjergværksdriften i Harzen, men hverken han
ell. Tsar Peter i Rusland formaaede at vinde
ham for deres Riger. Til Trods for sit store
praktiske Arbejde fik P. Tid til adskillig
Skribentvirksomhed. Han lod trykke Tabeller, der
indeholdt Resultaterne af hans Undersøgelser
over Vandbevægelsen i Kanaler under forsk.
Forhold samt Vandets Arbejdsevner, og han
udbredte megen nyttig Kundskab herom gennem
sine Værksteder og ved mundtlig Undervisning.
P. regnes for Grundlæggeren af sv. Mekanik.
(K. S. K.).

Polhøjde, den Vinkel, som Verdensaksen
danner med Horisonten, er ogsaa benævnt
Stedets geogr. Bredde ɔ: den Vinkel, som Lodlinien
danner med Ækvators Plan. P. bestemmes
enklest ved at observere Højden af en Stjerne i
dens øvre og nedre Kulmination. P. er da
Mediet af disses to maalte Højder korrigeret for
Virkningen af den astron. Refraktion (s. d.). I
tidligere Dage ansaa man P. for en konstant
Størrelse, der var uforanderlig for Stedet, og
følgelig maatte Jordens Rotationsakse altid gaa
gennem de samme Punkter paa Jorden, Jordens
Poler. Dette kan efter Mekanikken kun finde
Sted, hvis Rotationsaksen falder sammen med
en Hovedtræghedsakse. Anser man Jorden for
en stiv Rotationsellipsoide, saa er dens korteste
Diameter — Polaraksen — en
Hovedtræghedsakse og tillige Akse for det største
Træghedsmoment. Falder derimod Rotationsaksen ikke
helt sammen med Træghedsaksen, men danner
en Vinkel α med denne, saa vil efter Euler
Rotationsaksen bevæge sig langs en Kegle, hvis
Sidelinie danner Vinkel α med Keglens Akse.
Træghedsaksen og Rotationsspolen vil beskrive en
Cirkel paa Jordoverfladen om den faste
Træghedspol i Løbet af 303,3 Dage. Men da vil P. ikke
forblive uforandret, meget mere vil den i
Løbet af c. 10 Maaneder forandre sig om α fra
sin Middelstilling. Kun ved at bestemme et Steds
P. gennem længere Tid vil man faa Vished for,
om Euler’s Teori, som fra et mek. Standpunkt
er helt igennem korrekt, svarer til
Virkeligheden. Rigtignok havde Petit i sin Dissertatio de
latitudine Lutetiæ
(1660) hævdet, at P. ikke var
nogen konstant Størrelse, men
Observationsfejlene var med Datidens Instrumenter saa store,
at Spørgsmaalet maatte forblive uløst. Og det
er først Bessel, som af sine
Meridianobservationer i 1820 og 1821 finder en liden Afvigelse, som
han dog anser for saa usikkert bestemt, at han
ikke tillægger den større Vægt. Tvivlen om, at
Jordens Rotationsakse falder sammen med dens
Hovedakse, havde Bessel udtalt allerede i 1814.
En noget paalideligere Værdi fandt Peters af
sine Observationer af Polarstjernen med
Pulkovos Vertikalcirkel i 1842 og 1843, men han
tvivler dog paa, at denne kan hidrøre fra en
Variation af P., sandsynligere var det at
antage, at den fremkom ved Forandringer i
Refraktionen hidrørende fra, at der var en
systematisk Forskel mellem Luftens sande Temp. og
den, som det aflæste Termometer angav; slige
Afvigelser maatte i det store og hele optræde i
en Periode paa et Aar, og for at kunne holde
denne ud fra Euler’s timaanedlige Periode
maatte Observationerne strække sig ud over et
længere Tidsrum. I et Brev til Humboldt af 1844
kommer Bessel tilbage til sin Tvivl om P.’s
Uforanderlighed, idet han omtaler sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free