Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 511 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prakrit - Praksinoskop - Praksis - Praktik - Praktika - praktikabel - Praktikant - praktisere - praktisk - Pralbønne - Praliné - Praltrille - Pram - Pram, Christen Henriksen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidstnævnte fra 12. Aarh. Af Trivikrama’s
Grammatik er Uddrag meddelte af Pischel
i »Bezzenhergers Beiträge«, III, VI, XIII, og
Simharāja’s »Prākṛtarūpāvatāra« er udg.
af C. E. Hultzsch i Price Publication Fund,
1909. — De forsk. sproghistoriske Spørgsmaal
ang. P. er udførlig behandlede af S.
Sørensen, »Om Sanskrits Stilling« (Kbhvn 1894, i
»Vid. Selsk. Skrifter«, 6. Rk., III), jfr Art.
indiske Sprog, S. 301; Chr. Lassen,
Institutiones linguæ Pracriticæ (Bonn 1837); H.
Jacobi, »Ausgewählte Erzählungen in
Māhārāshṭri«, Grammatik, Tekst og Ordbog
(Leipzig 1886) og den seneste udførlige Behandling af
R. Pischel, »Grammatik der P.-Sprachen«
(Strassburg 1900, i »Grundriss d. indo-arischen
Philologie«, 1. Bd, 8. Hæfte). En kortfattet
Vejledning til P. er givet af Alfred C.
Woolner, Introduction to Prakrit (Kalkutta 1917).
Om P.-Litteraturen se endvidere Weber,
»Indische Studien«, XVI—XVII, jfr
Rāja-Çekhara’s »Karpūra-mañjarī«, ed. by St
Konow (Harvard Oriental Series, IV, 1901) og
Uttarādhyayanasūtra, Being the first
mūlasūtra of the śvetāmbara Jains, ed. by J.
Charpentier, 1—2 (Upsala 1921—22, i
Archives d’Études Orientales).
D. A.

Praksinoskop, en Slags Fænakistoskop (ell.
Stroboskop), omkr. hvis Akse er anbragt nogle
plane smaa Spejle, i hvilke man ser de
bevægelige Billeder. Praxinoscope à projection, et
saadant Apparat, forenet med et
Projektionsapparat, saa at man hermed kan frembringe
bevægelige Billeder paa en Skærm.
(F. R. F.). A. W. M.

Praksis (gr.), en Teoris Anvendelse paa det
virkelige Liv, en gennem Øvelse naaet
Færdighed i Anvendelse af de Midler, der fører til
det ønskede Maal; Skik og Brug; Virksomhed,
saaledes en Læges.

Praktik (gr.), Reglers og Grundsætningers
Udøvelse og Anvendelse i det virkelige Liv
(modsat Teori), en Plans Udførelse,
Sagkundskab. Fremgangsmaade.

Praktika (Søv.), paa dansk ogsaa kaldet
»Samkvemspas«, Tilladelse for et Skib fra
Karantænevæsenet til at have fri Forbindelse med
Land.
C. B-h.

praktikabel (lat.), gennemførlig, brugbar,
farbar.

Praktikant (lat.), den, der praktiserer; den,
der gaar en Øvrighedsperson til Haande for at
lære Forretningsgangen og sætte sig ind i
Sagernes Enkeltheder.

praktisere (middellat.), sætte noget i Gang;
udj>ve sin Virksomhed (Juristen, Lægen; jus
practicandi, s. d.).

praktisk (gr.), formaalstjenlig, anvendelig;
handledygtig, øvet, erfaren, let paa Haanden.

Pralbønne, se Bønne.

Praliné [prali’ne] (fr.). Allerede i 17. Aarh.
omtales Mandler med Sukker som P. Navnet
skyldes Maréchal de Plessis Praslin, hvis Kok
opfandt denne Slags Konfekt. Nutildags bruges
Benævnelsen hovedsagelig for Chokoladetoppe,
fyldte med Likør, Marcipan, Mandelkræm o. l.;
dog kaldes anden fyldt Chokoladekonfekt ogsaa
af og til for P.
R. H.

Praltrille (tysk Schneller), en musikalsk
Forsiring, der bestaar i et enkelt Led af en
Trille, altsaa en een Gang foretagen hurtig
Skiften af en Node og dens Oversekund.
Betegnelsen er over Noden og Udførelsen
altsaa = .
S. L.

Pram (Søv.), fladbundet, aabent Lastfartøj
af ringe Dimensioner og meget ringe
Dybgaaende, i Reglen med stærkt fyldige Linier. P.
har ingen Rejsning; enten bugseres, roes ell.
stages den frem, paa Floder kan den trækkes
af Heste ell. Mennesker i en Tovende langs
Bredden. Føreren af en P. kaldes
Pramstikker. I tidligere Tider benyttedes store,
sværtbyggede P. til Krigsbrug, de armeredes
med Morterer ell. svære Kanoner og benævntes
Bombarder- ell. Stykpramme. I den
nyeste Tid anvendes ofte P. af Staal ell. Jern,
overbyggede med Dæk, til Overførsel af Varer
i mindre, aabne Farvande: saadanne P., der
ogsaa benævnes Lægtere, bugseres. P. kaldes
ogsaa smaa fladbundede Baade, der bruges til
Hækfartøj i Smaaskibe.
C. B-h.

Pram, Christen Henriksen, dansk
Digter og Socialøkonom, f. 4. Septbr 1756 i
Gudbrandsdalen i Norge, d. 25. Novbr 1821 paa Skt
Thomas. Uden at raade over særlig betydelige
Evner og uden at beklæde nogen meget
indflydelserig Stilling i Samfundet hører P. dog
til de centrale Skikkelser i det danske
Aandsliv i de sidste Aartier af 18. og Beg. af 19.
Aarh. P. var en Præstesøn og kom ved
Faderens Forflyttelse allerede som Dreng fra Norge
til Danmark. 16 Aar gl blev han Student, og
medens han i nogle Aar fortjente sit Brød som
Huslærer, dyrkede han ved Siden af de
skønne Videnskaber Studiet af Nationaløkonomien.
Det var saaledes ikke udelukkende Protektion,
men virkelig Dygtighed, der 1781 skaffede P.
ind i Økonomi- og Kommercekollegiet, som han
i jævnt Avancement vedblev at tilhøre til dets
Omformning 1816; 3 Aar efter søgte han til
Vestindien som Toldforvalter, men den allerede
aldrende Mand blev kort efter sin Ankomst
hertil et Offer for Klimatfeberen. Ved Siden
beklædte P. forsk. Poster, væsentlig som
Sekretær, i Statens Tjeneste. P. var en meget
daarlig Økonom og kunde trænge til alle de
Indkomster, han kunde faa. Han har udfoldet en
betydelig Virksomhed som Skribent, i første
Række som populær-videnskabelig Forf.; han
havde et udmærket Tag paa at popularisere
Socialøkonomien. Baade i »Minerva«, af hvilket
han var Medredaktør de første 8 Aar af dets
Tilværelse, og i »Borgervennen« har han
skrevet en Mængde sociologiske og moralfilosofiske
Afh. (f. Eks. om Negerhandelen, om
Selskabelighed), ligesom han har udsendt fl.
selvstændige Skr fra samme Omraade. Her kan nævnes
3 prisbelønnede Skr: »Forsøg om Dragten, især
for Danmark og Norge« (1791), i hvilket han
varmt tager Ordet for en Nationaldragt,
væsentlig af økonomiske Grunde; »Forsøg om en
Højskoles Anlæg i Norge« (1795) og »Om en
Husmoders Pligter« (1787). Endelig forfattede
P. den maanedlige hist. Revue i »Minerva«
indtil 1803.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>