- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protestantisme - protestere - Proteus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fællesskab i Trosbekendelse og i Styrelse. Den
er udgaaet fra indbyrdes ret forsk.
protestantiske Samfund i Amerika, og dens øverste Leder
er den amerikanske Anglikaner Biskop Charles
H. Brent. Bevægelsen begyndte før
Verdenskrigen og havde sit første større Møde i
Genève Aug. 1920. Repræsentanter for de
forskelligste Retninger inden for P. og ogsaa for
den gr. Kirke har sluttet sig til den og har
forhandlet om fælles Interesser som
Trosbekendelserne, Embedet, Kirken, den kristne Moral
og Sakramenterne. Det næste større Møde er
sat til 1927, maaske i Jerusalem, med 500
Deltagere fra hele Verden) (deraf 10 fra Danmark).
— En tredje Enhedsbevægelse er Life and
Work
ell. Konferencen for praktisk
Kristendom. Den søger at fremme Fællesskab i det
praktiske Kirkeliv og i Kirkens forskelligartede
Arbejde og ønsker at samle alle Konfessioner.
Hovedmanden er den sv. Ærkebiskop Nathan
Söderblom. Man har delt den ganske Verden
i 4 Dele: Amerika, (med Presbyterianeren
Arthur J. Brown som Leder), Storbritannien
(Ærkebiskoppen af Canterbury), det europæiske
Kontinent (Söderblom) og Østen (Patriarken af
Konstantinopel). Efter nogle forberedende
Møder skal det første samlede Møde for Life
and Work
holdes i Sthlm August 1925 med
600 Deltagere (deraf 11 fra Danmark). —
En fjerde Bevægelse er World Alliance, et
kirkeligt Verdensforbund til Fremme af
international Forstaaelse, med Ærkebiskoppen af
Canterbury som Præsident. Efter tidligere
mindre Møder holdt World Alliance sit første
større Møde i Kbhvn 1922. Formaalet her er
at arbejde for Fred og Forstaaelse mellem
Nationerne, for Afrustning, Voldgift, Hensyntagen
til de religiøse Minoriteter o. s. v. — Om alle
disse store Bevægelser og Møder (og der kunde
nævnes endnu nogle, mindre betydningsfulde
Bevægelser og Møder) gælder, at de endnu er
famlende og uklare, og at de trues af flere
Farer, navnlig af Forskellene i politiske og
nationale, konfessionelle og teologiske
Opfattelser hos Deltagerne. Alligevel vidner de stærkt
om Enheden inden for P.

Endnu tydeligere kommer Enheden frem i
Bevægelser fra den allersidste Tid, hvor man
har søgt Samling enten om en enkelt praktisk
og nødvendig Fællesopgave for alle
Protestanter og kun for dem ell. om det fælles inden for
et enkelt evangelisk Kirkesamfund. Nøden i en
Række protestantiske Kirker i Europa førte til
Afholdelsen af det første protestantiske
Kirkemøde, Kirkehistorien kender, 10.—12. August
1922 i Bethesda i Kbhvn, hvor c. 100 førende
Kirkemænd fra de protestantiske Kirker i den
gamle og i den ny Verden samledes, og hvor
»Nødhjælpen til Europas evangeliske Kirker«
stiftedes under Præsidium af Schweizeren
Dekan O. Herold, udelukkende med den
Opgave at organisere og bringe Hjælp til de
lidende protestantiske Kirker. Ledelsen blev
lagt i de hjælpende europæiske Kirkers Haand,
men Amerika lovede kraftig Støtte, og med
Schweizeren Pastor Adolf Keller som
Nødhjælpens Sekretær er det lykkedes at bringe stor
Hjælp. — Inden for snævrere konfessionelle
Rammer er der foretaget en Rk.
betydningsfulde Samlingsforsøg. De anglikanske er
nævnede ovf. I Amerika samlede en Rk. saa godt
som udelukkende reformerte Samfund sig 1908
i Federal Council of the Churches of Christ.
1918 samledes en Rk. amerikanske lutherske
Kirker i National Lutheran Council. I begge
Forbund er hvert Kirkesamfund ganske frit
stillet. 1922 stiftedes et reformert
Verdensforbund. I Aug. 1923 holdtes det første lutherske
Verden skonvent efter Indbydelse af National
Lutheran Council
og »Allgemeine
evangelisch-lutherische Konferenz«, en ældre, stærkt tysk
præget Konferens af teologisk positive
Lutheranere fra fl. Lande i Europa. Det lutherske
Verdenskonvent talte c. 200 mere officielle
Deltagere og c. 100 Tilhørere og samledes i
Eisenach. Det nedsatte en Fortsættelseskomité
med Amerikaneren Prof. J. Morehead som
Præsident og med Hjælp til de nødlidende
lutherske Kirker i Europa som en Hovedopgave.
— Endnu maa nævnes Arbejdet for
Vekselvirkning mellem de nordiske Kirker. 1864 knuste
ikke blot de da paabegyndte skandinaviske
Kirkemøder, men den kirkelige Fællesfølelse i
Norden, og, der var i lange Tider kun ringe
Forbindelse mellem Kirkerne. Under
Verdenskrigen vaktes Fællesskabet imidlertid paany,
navnlig fremkaldt ved en Enquete 1915 i
»Berlingske Tidende«: »Nordens Kirker i
Vekselvirkning«, af førende Kirkemænd, i Sverige,
Norge og Danmark. Der er hu en livlig
Forbindelse mellem Kirkerne med indbyrdes
Studiebesøg og større ell. mindre Fællesmøder. Et
alm. nordisk Præstemøde afholdtes i Lund i
Septbr 1924. (Litt.: Schenkel, »Das Wesen
des P.« [1862]; H. L. Martensen
»Katolicisme og P.« [1874]; P. Madsen, »Den
kristelige Troslære« [1913]; Mikael
Hertzberg
, »Kirkens Enhet« [1922]; Adolf
Keller
, »Dynamis« [1922]; A. Th. Jørgensen,
»Nødhjælpen til Europas evangeliske Kirker«
(1922); samme, »Vor Kirkes Bekendelse«
[1923]).
A. Th. J.

protestere, at optage Protest.

Proteus (gr.), en Havguddom, Fader til
Døtrene Eidothea og Kabeira, tænktes som en
med Spaadomsgave udrustet, gammel Mand.
Han opholder sig paa Øen Faros, en Dagsrejse
fra Nilens Munding. Ved Middagstid stiger han
op af Havet og lægger sig til Hvile i Skygge,
omgivet af Flokke af Sæler. Som de fleste
andre Havguddomme har han Evne til at
forvandle sig. Den, som vil bevæge ham til
at spaa, maa overliste ham og i hvert Fald
holde ham fast. Da Menelaos i længere Tid
havde haft Modvind, søgte han at bevæge P.
til at varsle Fremtiden, og ved Datteren
Eidothea’s Raad lykkedes det, skønt Havguden
forvandlede sig til forskellige Dyr, derefter
til Vand og endelig til et Træ. I Euripides’
»Helene« hedder det, at Hermes ell. P. selv
bortførte Helene fra Paris til Faros, hvor hun
opholdt sig under Krigen, medens kun et
Skyggebillede fulgte ham til Troja. Senere modtog
Menelaos hende igen tilbage. Atten andre Sagn
fortalte, at P. var fra Ægypten, men senere
drog til Thrakien, hvor han ægtede Torone. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free