- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
719

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pungmaar - Pungmejse - Pungmuldvarp - Pungmus - Pungrotter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paafaldende krumme og skarpe. Pungen aabner
sig nedad; de faar 4—6 Unger ad Gangen. Om
Natten gaar de paa Jagt efter smaa Fugle og
Pattedyr, Dagen tilbringer de i Huller i Træer
og Klipper. Ligesom vore Maarer er de slemme
Fjender for Fjerkræet. 5 Arter, udbredte over
Tasmanien, Australfastlandet og Ny Guinea; mest
kendt er D. viverrinus, der ofte ses holdt i
Fangenskab. — Langt talrigere er
Pungvæslerne (Phascogale), omfattende 13 Arter; disse er
næsten alle, særlig de mindre Former, rene
Insektædere; hermed stemmer Tændernes
Bygning. De har spidse Snuder og afrundede,
næsten nøgne Ører; Pung mangler næsten helt;
alle er de mindre end en Rotte, blot en enkelt
af Egernets Størrelse. Nogle lever paa Jorden,
andre i Træerne: en Del har busket Hale, andre
en Kam af Haar hen ad den yderste Del af
Halens Overside, andre har nøgen Hale. De
lever baade paa Australfastlandet, Ny Guinea
og de omliggende Øer; den største Art er
Tafa’en (P. penicillata), hvis Krop er 24 cm,
Halen 23; dens Pels er lang og blød, Halen
busket paa sin yderste Del; i øvrigt en nydelig
lille Skabning, der dog er et blodtørstigt
Skadedyr. Nærbeslægtede er Pungspidsmusene
(Sminthopus), ganske smaa Former med store,
brede, runde Ører og korthaarede Haler; i
Levevis minder de om vore Spidsmus. Endelig slutter
sig til denne Gruppe Pungspringmusene
(Anlechinpmys laniger) med stærkt forlængede,
tynde Lemmer, udformede til Springben, med
behaarede Fodsaaler, store oprette Ører, meget
lang tynd Hale, blot behaaret i Spidsen o. s. v.
og svarer saaledes i Bygning og for øvrigt ogsaa
i Levevis til Springmusene. — Noget afvigende
er Myrepungdyret (Myrmecobius
fasciatus
), et lille Dyr af Egernets Størrelse, med
langt og spidst, bagtil bredt Hoved; den har
indtil 9 Kindtænder i hver Kæbe, altsaa flere
end noget andet Pungdyr, siddende med et lille
Mellemrum. Tungen er lang og tynd kan
strækkes langt ud; de tilspidsede Ører er ret lange.
Benene lave, Bagfoden blot med 4 Tæer; Halen
lang og busket. Pelsen okkergul, over hele
Ryggen med brede, afvekslende hvide og sorte
Tværbaand: Bugen lys; Haarene paafaldende
stive. Pung mangler, men de spæde Unger, der
hænger fastsugede paa Patterne, beskyttes af
de lange Haar om disse. Den findes i Vest- og
Sydaustralien, navnlig i tørre og sandede Egne,
hvor den færdes paa Jorden og lever af Myrer,
som den fanger med den klæbrige Tunge; den
springer af Sted, med Halen rejst i Vejret. Dette
smukke lille Pungdyr er nu aftaget meget
i Antal, efter Sigende fordi de efterstræbes saa
stærkt af de i Australien indførte Huskatte.
R. Hg.

Pungmejse, se Mejser.

Pungmuldvarp, se Notoryctes.

Pungmus. Med dette Navn betegner man
smaa spinkle Former af Pungdyr som
Acrobates (se Pungaber) ell. Antechinomys (se
Pungmaar).
R. Hg.

Pungrotter (Didelphyidæ), en stor Familie
inden for Pungdyrene, hørende til dennes store
Underafdeling Polyprotodontia. Denne Familie,
der bestaar af en Mængde Smaaformer, af
hvilke de største naar Kattens, de mindste Musens
Størrelse, er hjemmehørende i Amerika, særlig
i de tropiske Egne; dette er for saa vidt
paafaldende, som alle andre Pungdyr, blot med
Undtagelse af den i nyere Tid opdagede lille
amerikanske, meget afvigende Art Cænolestes, i
Nutiden findes i Australien; en
Landforbindelse i tidligere Jordperioder mellem
Sydamerika og Australien kan forklare dette
ejendommelige Forhold. P.’s Ydre er ret ensartet,
og de minder i det hele meget om Rotter;
deres Hoved er ret langt og spidssnudet, med
store nøgne Ører; Kroppen forholdsvis slank,
Halen oftest lang og nøgen i sin yderste Del,
der er udformet som Gribehale; Lemmerne lave,
navnlig Forbenene. Poterne har 5 Tæer med
korte, spidse, krumme Kløer; kun Bagfodens
Tommel, der kan modsættes de andre Tæer, er
kloløs. Nogle Arter har veludviklet Pung, der
snart munder fremad snart bagud, andre
mangler Pungen helt ell. delvis. Tandtallet er meget
stort, altid over 50; Tænderne rovdyragtige,
med smaa Fortænder og veludviklede
Hjørnetænder; Forkindtænderne er savtakkede,
Bagkindtænderne med mange Spidser.
Tandformlen 5/4 · 1/1 · 3/5 · 4/4. P. er Natdyr, der enkeltvis
færdes i Skove og tæt Græs, men en Del Arter
har nu tilpasset sig til Liv i og ved
menneskelige Boliger, hvor de som Rotter søger Tilflugt
i Udhuse o. l., hvor de med stor Dygtighed
uindgiaar Forfølgelser. Paa Jorden færdes de
mindre behændigt, trædende paa hele Saalen,
men i Træerne klatrer de derimod fortrinligt
og gør herunder Brug af deres Snohale. Som
andre Pungdyr er de i mange Henseender
lavtstaaende, saaledes er deres Intelligens kun lidet
udviklet; Lugtesansen synes derimod at være
god; Øjets Udtryk paafaldende dødt. Angrebne
sætter de sig aldrig til Modværge, men
udbreder en hæslig Stank mindende om Hvidløgs;
denne stammer fra Kirtler ved
Endetarmsaabningen. Deres Føde er overvejende
animalsk og bestaar af alle Slags Smaapattedyr,
Fugle, Fugleæg, Insekter, Orme o. l.; dog kan
de ogsaa fortære Frugter og andre Plantedele.
En Gangi aarlig faar de, efter 3 Ugers
Drægtighed, et Kuld yderst smaa, nøgne, uudviklede
Unger, hvis Antal ofte er stort, men i øvrigt
meget vekslende; i 50—60 Dage hænger de
fastsugede til Hunnens Patter og er da fuldt
udviklede og forlader Pungen ell. de beskyttende

Rød Uldhaarspungrotte (Caluromys laniger).
Rød Uldhaarspungrotte (Caluromys laniger).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free