- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punjab - Punkaharju - Punkt (mat.) - Punkt (i Nodeskrift) - Punktation - punktere - Punktering (se Punkturer) - Punktering (i Billedhuggerkunsten) - Punkterkunst - Punktermaner - Punktion - Punktskrift - Punktsvejsning - Punktsystem - Punktum - Punktur - Punkturer - Puno - Punsch - Punsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Punjab, se Pandshab.

Punkaharju [’puŋkaharju], en for sin
Naturskønhed berømt, med Fyr bevokset smal,
7 km lang Ø i Nærheden af Nyslott i Finland.
Eva M.

Punkt (mat.) defineres af Eukleides som det,
hvis Udstrækning er Nul; moderne Forfattere
forklarer dette nærmere saaledes, at P. er
Grænse for et Legeme, hvis Dimensioner
aftager til Nul.
Chr. C.

Punkt. I Nodeskriften finder P. forsk.
Anvendelse. Anbragt til højre for en Node ell. en
Pause forlænger det dennes Værdi med
Halvdelen af den opr.:
=
;
=
;
føjes endnu et P. til, forlænges Varigheden
yderligere med Halvdelen af det første P.’s
Værdi:
=
. P. anbragt over ell.
under en Node er Tegn for Udførelsesmaaden
staccato.
S. L.

Punktation (lat.), Udkast til et skriftligt
Forlig, indeholdende dettes Hovedpunkter.
E. T.

punktere, udføre et ell. andet Arbejde ved
Anbringelse af ell. støttende sig til Punkter, se
saaledes Bogtryk, S. 566 og
Marmorhugning. Punktering benyttes f. Eks. ved
Mønstertegning paa den Maade, at Tegningen
gennemprikkes og derefter overføres paa Tøj, Træ
e. l. ved Overstøvning med Farve, der trænger
ind gennem Hullerne. Man benytter hertil
sædvanlig en lille Maskine, i hvilken en Naal føres
op og ned, medens Mønsteret samtidig forskydes
neden under den.
K. M.

Punktering, se Punkturer.

Punktering kaldes i Billedhuggerkunsten
den tekn. Fremgangsmaade, der alm. bruges
for at maale, hvor dybt man skal arbejde sig
ind i Marmorblokken for at maa de Punkter paa
den paatænkte Statue, der paa Modellen er
markeret som tilsvarende. Se for øvrigt
Marmorhugning.
(S. M.). P. J.

Punkterkunst, ogsaa kaldet Geomantik, en
mantisk Metode, der har været kendt allerede
af Kaldæerne, men senere blev udviklet videre
og sat fuldstændig i System af de lærde
europæiske Magere i 15. Aarh. Metoden hører til de
Spaadomskunster, der beror paa Lodkastning;
Princippet er det samme, som anvendes, naar
man spiller Plat ell. Krone, ell. tæller paa
Knapperne for at tage en Bestemmelse. Men i
sin fuldstændige systematiske Form blev P. en
»Videnskab«, der i Komplikation ikke stod meget
tilbage for Astrologien. Fremgangsmaaden var
den, at man i Sand anbragte et større Antal
Punkter i 16 Rækker. Af disse hlev der, alt
efter som Antallet af Punkter i hver Række var
lige ell. ulige, lavet 12 Figurer, »Mødrene«,
»Døtrene« og de fire Hjælpefigurer, der efter
bestemte Regler anbragtes i det astrologiske
Skemas 12 Huse. Hver af de 16 mulige Former,
som en Figur kunde have, fik en særlig Bet.
ved det Hus, den kom til at staa i, og heraf
kunde saa tages Varsel om fremtidige
Begivenheder. (Litt.: Agrippa, Opera in duos
tomos digesta
[1.—2. Bd, Lugd. s. a., c. 1600];
Alfr. Lehmann, »Overtro og Trolddom« [2.
Del, Kbhvn 1894]).
(Alfr. L.).

Punktermaner, en særegen Slags
Kobberstik, der fremkommer ved, at Billedet i
Kobberpladen dannes af fordybede Punkter og ikke af
Linier. Punkterne kan frembringes ved
Gravering ell. ved Ætsning ell. ved begge Dele i
Forening. Dertil anvendes en Punsel og et med
smaa Tænder besat Hjul, en Roulette.
(F. R. F.). L. S.

Punktion, d. s. s. Punktur.

Punktskrift, Skrift, der er dannet af ophøjede,
i Papir trykte Punkter og kan læses af Blinde
ved at beføles med Fingerspidserne (se
Blindeundervisning).
F. B.

Punktsvejsning, se Svejsning.

Punktsystem, se Skriftsystem.

Punktum, se Skilletegn.

Punktur, Indstik med en Naal ell. skarp
Hulnaal, særlig for at udtømme Vædske fra en
Legemshulhed ell. fra et sygelig dannet Rum
(f. Eks. Paracentesis, P. af Bughulen;
Thoracentesis, P. af Brysthulen, o. s. v.).
(Lp. M.). P. H.

Punkturer (eng.-fr.: points) kaldes i Bog-
og Stentrykfaget smaa Staalspidser, omkr. 1
mm tykke og 5—6 mm høje, fæstnede i en lille
firkantet Jernplade, der forneden oftest har en
med Gevind forsynet Tap. P. kan fastgøres i
Huller med tilsvarende Gevind paa forsk. St.,
paa Hurtigpressens Trykcylinder ell. ovf. denne
i en særlig gaffelformet Indretning, i
Bogtrykpresserne ogsaa i Slutterammens Mittelsteg,
den smalle Jernstang, der deler Slutterammen
i to Halvdele, ell. i selve Trykformen. P.
bruges nu kun ved kompliceret Farvetryk, hvor
Papiret skal mange Gange gennem Pressen og
altid have den samme nøjagtige Stilling. Ved
første Tryk slaar P. smaa Huller i Papiret, og
i de flg. Tryk stikkes den fastsiddende
Staalspids gennem disse, uden at Hullerne udvides.
Formaalstjenlig Punktering kræver altid
et sikkert Øje og en sikker Haand. Tidligere
brugtes ogsaa Punktering ved alm. Bogarbejde
for at opnaa, at Satskolumnerne paa Arkenes
For- og Bagside kom til at holde nøjagtig
Retning, i det tekn. Sprog Register, men dette er
forlængst forladt som unødvendigt. Det særlige
Brug, der i vore Dage gøres af P., har
medført, at dygtige Punkterersker nu er lige saa
sjældne, som de tidligere var alm. Smlg.
Bogtryk, S. 566.
E. S-r.

Puno [’punå], 1) Dept i Peru, 109195 km2
med (1896) 537345 Indb., omfatter de
højtliggende Egne Nord og Syd f. Titicaca-Søen,
Højsletter, afvekslende med Bjergkæder og Dale.
2) Hovedstaden, Concepcion de P., 3859
m o. H. ved den store peruanske Længdebane,
c. 5000 Indb., Handel med Bolivia.
M. V.

Punsch [pon’sj], se Punch.

Punsel (af fr. poinçon), lille Staalstang paa
c. 50—100 mm’s Længde, hærdet og ofte
forsynet med et Præg i den ene Ende, uhærdet i
den anden Ende, paa hvilken man under
Arbejdet slaar med en Hammer. Der frembringes
derved Fordybninger i det Metal, hvoraf
Arbejdsstykket bestaar. P. kan enten danne et
Element af en mere ell. mindre sammensat
Figur ell. give en hel Figur, f. Eks. et Bogstav,
et Tal, en Krone, et Hjerte o. s. v., hvormed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free