Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædagogisk Samfund - Pædagogisk Selskab - Pædatrofi - Pæderasti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor Emner af mere almen Natur har været
behandlede, er der aabnet Adgang ogsaa for
udenforstaaende, bl. a. for saaledes at træde i
Rapport med Hjemmene. Et Samarbejde er ved
p. S.’s Formidling indledet mellem
Lærerstanden og Lægerne. Samfundets Diskussioner har
været fulgte med stor Interesse i Dagspressen.
Som Fagorgan har det haft »Den højere Skole,
Meddelelser fra Filologernes og Realisternes
Landsforening«. 1922 blev P. S. omdannet til
ogsaa at omfatte andre Skolearter, og staar nu
aabent for enhver pædagogisk interesseret.
(K. V. H.). Wt. K.
Pædagogisk Selskab i Kbhvn blev stiftet
17. Juni 1820. Dets Oprettelse foregik paa en
Tid, da der endnu var Efterdønninger tilbage
af 18. Aarh.’s levende Skoleinteresse, medens
samtidig Sindene allerede stærkt havde vendt
sig i ny Retning, først i æstetisk, senere i
national og politisk. Dette forklarer Selskabets
besynderlig skiftende Lod. Efter nemlig at være
grundlagt af nogle entusiastiske Skolemænd, bl.
hvilke Jens Vorm Bruun maa nævnes som
den egl. Stifter, fører det i nogle faa Aar en
ret blomstrende Eksistens. Allerede 1824
begynder der imidlertid i Aarsberetningerne at
lyde Klager over, at Interessen er i kendelig
Tilbagegang, idet »Tidsalderen skænker andre,
helt ubetydelige Foretagender en overdreven
Yndest«, og 1827 nævnes som Eksempel paa
disse »de elendige Vaudeviller, der optager det
Publikum, der hader alle alvorlige Anliggender
og kun morer sig ved Tant«. Selskabet synker
snart ned til kun at være en Art pædagogisk
Klub, og efter en forholdsvis kortvarig
Opblussen i 1840’erne fortsættes Tilbagegangen indtil
Slutn. af 1850’erne, da Selskabets Virksomhed
helt standser, og det er sin endelige Opløsning
nær. Da vaagner det i 1860’erne til nyt Liv, og
dette har i de siden forløbne Aar stadig udviklet
sig videre, saa at Selskabet igen for Alvor er
kommet til at indtage den Stilling, der opr. var
tiltænkt det, som Midtpunkt for Hovedstadens
pædagogiske Liv.
Formaalet for P. S.’s Virksomhed betegnes
1820 som, at man »vil virke for gensidig
Bekendtskab, holde Foredrags- og
Diskussionsmøder, anskaffe et Bibliotek, udgive Skr og
revidere udkomne Skolebøger«. Dette sidste
optog Selskabet i de første Aar i en
uforholdsmæssig Grad, idet der i det Øjemed blev
nedsat en hel Rk. af Komiteer, som til Dels
arbejdede flittig uden dog at føre til noget
nævneværdigt Resultat. Af udgivne Skr udkom kun
en »Maanedstidende for Skolelærere og
Opdragere« (Kbhvn 1821—23). Derimod lykkedes det
Selskabet at faa samlet et værdifuldt
Bibliotek, der f. T. indeholder henimod 3000 Bd
udelukkende pædagogisk Litteratur. 1903 blev
det indlemmet i »Dansk Skolemuseum«, der fik
overdraget Brugsretten.
Selskabets Hovedvirksomhed har dog,
navnlig i dets Fremgangsperioder, været samlet om
de pædagogiske Foredrags- og
Diskussionsmøder. Af saadanne blev der i
1820’erne afholdt endog c. 30 om Aaret; nu
er det alm. 10—12 aarlig. Disse Møder har
dog væsentlig forandret Karakter; medens
Forhandlingerne i den første Periode mest drejede
sig om abstrakt-pædagogiske Spørgsmaal, er de
i de senere Tider væsentlig gaaet ud paa at
virke for Reformer, dels inden for de forsk.
Grene af Skolelivet, dels inden for
Fagundervisningen. I den Retning er Selskabet da kommet til
at spille en mere og mere fremtrædende Rolle,
idet dels alle de Reformspørgsmaal, der har
været fremme i denne Periode, er blevne
omhyggeligt diskuterede, dels forsk. Reformer er blevne
forberedte i det. Særlig har Spørgsmaalet om
Uddannelse af Lærere og Lærerinder saavel til
Folkeskolen som til den højere Skole været
behandlet i en stor Rk. af Diskussionsmøder, som
har ført til praktiske Resultater. Ogsaa de
nyere pædagogiske Bevægelser i indeværende
Aarh. har givet sig fyldigt Udtryk i Selskabets
Foredrag og Diskussioner og fæstnede ved
Uddrag i P. S.’s Aarsberetninger. Desuden har
Selskabet gjort sig fortjent ved fra 1903—22 at
udgive det væsentlig af Herman Trier stiftede
pædagogiske Tidsskrift »Vor Ungdom« og er
fremdeles Medudgiver. Selskabet tæller f. T.
(1923) c. 1315 Medlemmer. (Litt.: »Det
pædagogiske Selskab gennem Hundrede Aar«, udg.
af Selskabets Bestyrelse ved Hans Kyrre, 1920).
(S. L. Tuxen). Cl. W.
Pædatrofi (gr.) ell. som det nu oftere
benævnes Atrofia infantilis kalder man den
Tilstand hos spæde Børn, som viser sig ved
skeletagtig Afmagring, ved graableg Hudfarve
og ved oldingeagtige Ansigtstræk. P., som i
ældre Tider var mere hyppig end nu, skyldes
som oftest langvarig Ernæring med
uhensigtsmæssig Føde ell. alvorlige kroniske
Fordøjelsessygdomme, men ogsaa Tuberkulose og Syfilis
kan give Anledning til P. Behandlingen maa
rette sig efter den til Grund for P. foreliggende
Lidelse, og bør iværksættes saa hurtigt som
muligt, da P. altid er en meget alvorlig
Tilstand for det spæde Barn.
P. H.
Pæderasti (gr.) bet. egl. Drengekærlighed.
I den gr. Oldtid var det ikke ualmindeligt, at
der mellem modne Mænd og unge Drenge
bestod Forhold, der for en Del havde Karakteren
af Venskab og gensidig aandelig
Vekselvirkning, men hvori der ofte var et mere ell.
mindre fremtrædende erotisk Element, som gav
sig Udslag i Omfavnelser og Berøringer, dog
langtfra altid af intimere seksuel Art. Denne
Drengekærlighed betegnedes opr. som P.
Betydningen af Ordet P. har i Tidens Løb
forskudt sig saaledes, at Ordet Pæderast
undertiden anvendes i al Alm. om en homoseksuel
Person, undertiden mere spc. om en
Homoseksuel, der praktiserer sine erotiske
Tilbøjeligheder paa særlig Maade (immissio membri
in anum), hvilket i øvrigt ikke er den hyppigste
Form for homoseksuel erotisk Tilfredsstillelse.
Seksuelle Følelser spc. rettede mod Børn
betegnes nu oftest som Pædofili; dette ses
undertiden som seksuel Perversitet, navnlig hos
Homoseksuelle; undertiden er det Udtryk for
begyndende Alderdomssløvsind. I sidstnævnte
Tilfælde er det dog muligvis Udtryk for, at det
kan være en lettere Maade at skaffe sig seksuel
Tilfredsstillelse paa, end det sædvanlig tilbyder
sig for gl. Mennesker.
K. H. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
