- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pælemusling - Pæleoptrækning - Pæleorm - Pælepenge - Pæleramme - Pæleramning - Pælerist - Pælerod - Pælesko - Pæleværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pælemusling bruges stundom som
Betegnelse for den i Træværk borende, ormformede
Musling »Pæleormen« (Teredo); for at undgaa
Forveksling og Misforstaaelse burde Navnet dog
utvivlsomt indskrænkes til kun at anvendes om
Blaamuslingen (Mytilus edulis L.), f. Eks. i
Sammensætninger som »Vejle Pælemuslinger«.
(R. H. S.). C. M. S.

Pæleoptrækning. Rammede ell. nedskyllede
Pæle fjernes undertiden ved Optrækning. P.
udføres ved, at der udøves et Træk i en om
Pælen slaaet Kæde. Trækket udøves ved
mindre Pæle ved Hjælp af en Vugtebom (Pælene
vugtes op), en uligearmet Vægtstang, ved hvis
korte Arm Optrækningskæden er befæstet,
medens Arbejderne trykker ned paa den lange
Arm. Ved større Pæle udøves Trækket ved
Hjælp af en paa et Underlag af Tømmer ell.
Planker stillet Donkraft. Er Pælen, der skal
trækkes op, fritstaaende i Vand, benyttes til
Optrækningen en flydende Kran — ell. den
ovf. omtalte Vugtebom ell. Donkraft opstillet
paa en Pram ell. Flaade. P. lettes ved, at Pælen,
medens Trækket virker, sættes i Rystelser ved
Slag ell. Stød.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pæleorm, se Boremuslinger.

Pælepenge, se Havneafgift.

Pæleramme, se Rambuk.

Pæleramning, Pilotering, Pæles
Neddrivning i Grunden ved Slag. Mærkepæle o. a.
Pæle, der kun skal rammes til ringe Dybde, og
hvis Tværmaal er under 12—15 cm, bringes ned
i Grunden ved Slag af en Trækølle, en med
Tværskaft og omlagte Jernringe forsynet rund
Klods af Egetræ. Skal Pælen staa noget bedre,
benyttes Haandramklodser, en med 4 Haandtag
forsynet større og tungere Egeklods, der løftes
af 4 Mand og dernæst bringes til at falde mod
Pæleenden; men faar Pælene større
Dimensioner, ell. skal de rammes godt og solidt i
Bunden, maa der anvendes tungere Ramklodser og
større Faldhøjder for disse, og Ramklodsen bør
da være styret under sit Fald. Man benytter
derfor til P. i Alm. særegne Apparater, de
saakaldte Rambukke (s. d.). Under Ramningen, der
sker ved, at en tung Støbejernsklods,
Ramklodser, styret langs Rambukkens Mægler,
bringes til at falde gennem en vis Højde mod den
plant afskaarne Pæleende, styres Pælen ved,
at den ved en Tovstrop, den saakaldte Vase,
der ved en gennemstukken Ters holdes
strammet, tvinges tæt ind til Rambukkens Mægler.
En yderligere Styring søges undertiden
opnaaet ved, at der mellem Pælen og to fra
Rambukfoden udstukne Bomme, de saakaldte
»Horn«, inddrives Kiler, der forhindrer Pælen
i at dreje sig under Ramningen. Forud for
Ramningen bliver Pælen at tildanne. Dens øvre
Ende renskæres og eventuelt »ringes«, ɔ: der
inddrives uden om Pælens øvre Ende en
Jernring, hvis Formaal er at forhindre Træet i at
spalte under Ramningen. Pælens nedre Ende
spidses ofte og bliver i haard Bund eventuelt
at forsyne med »Pælesko« (s. d.); i stenet,
ligesom ogsaa i sandet ell. gruset Bund har det
dog hyppig vist sig hensigtsmæssigere at
undlade at spidse Pælen, men blot renskære den
med et plant Snit vinkelret paa dens Akse, idet
den spidsede Pæl let flosser op, ell., saafremt
den ikke tildannes meget nøjagtigt, gaar skævt
i Jorden. Efter at være tildannet transporteres
Pælen til Rambukken, hvor den rejses og stilles,
hvorefter Ramningen begynder, først med
ringe, derefter med stadig voksende Faldhøjde.
Hvor dybt Pælen skal ell. kan rammes,
afhænger af den Brug, der skal gøres af Pælen, og af
Grundens Beskaffenhed. Det synes, som om
tunge Ramklodser, der falder gennem ringe Højde,
gør stærkere Virkning end lettere Ramklodser,
faldende gennem en tilsvarende større Højde,
og i alt Fald lider Tømmeret ikke saa stærkt
i første Tilfælde som i sidste. I sandet Grund
synes hurtig paa hverandre følgende Slag at
være mest økonomiske at anvende, da de
Rystelser, Pælen herved sættes i, i nogen Grad
forringer Friktionsmodstanden mod Pælens
Nedtrængen i Grunden. Her vil for øvrigt ofte en
samtidig med Ramningen foretagen Skylning
(s. d.) være hensigtsmæssig (se i øvrigt
Fundering).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pælerist, den i et Pæleværk indgaaende,
paa Pælene hvilende Tømmerforbindelse (se i
øvrigt Pæleværk). Betegnelsen benyttes kun
sjældent.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pælerod, se Rod.

Pælesko, et paa Træpæles nedre Ende
undertiden anvendt Beslag af Jern, hvormed
Hensigten er at beskytte Pælens Spids under
dens Nedtrængen i Grunden. P. bestaar enten af
en Spids af Svejsejern ell. Støbejern, som ved
4 Flige (ell. 4 Vinkeljern) er befæstet til Pælen
ved Hjælp af Spids- ell. Klinkbolte, ell. af en
Kasse af Pladejern ell. Støbestaal, der
omslutter Pælespidsen og befæstes til den ved Spids-
ell. Klinkbolte (Kassepælesko). Den sidstnævnte
Form af P. er den hensigtsmæssigste, men
ogsaa den dyreste. P., der ogsaa bruges til
Pæle af Jernbeton, — dog navnlig i dette
Materiales første Tid, — anvendes nu i det hele
taget kun sjældent p. Gr. a. den hermed
forbundne Bekostning, der i Reglen ikke staar i
rimeligt Forhold til den indvundne Nytte
(Smlg. Pæle).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pæleværk, Pælefundament (se
Fundering), bestaar af Pæle, hyppigst af Træ, oven
paa hvilke hviler en Tømmerforbinding
(Pælerist), ofte forsynet med Plankedæk, paa hvilket
Bygværket hviler. Efter som P. staar helt i
Jord ell. rækker op over Grunden, kaldes det
lavt P. ell. højt P. (se i øvrigt
Fundering). Det lave P. anvendes ved alle
Funderinger paa Land og hyppig ogsaa ved
Funderinger for Bygværker i Vandet; det dannes
simpelt hen ved, at der over Pælene tappes Hamre,
og over disse anbringes et Plankedæk, i hvilket
enkelte af Plankerne ofte er erstattede af
Tværtømmer (Ankere), der er kæmmede over
Hammeren. [Lavt P. erstattes dog nu om Stunder
hyppig af et over Pæleenderne udstøbt
Betonlag, da et saadant er i Stand til at overføre en
større Belastning til Pæleenderne end de i P.
indgaaende Hamre, der kun hviler paa
Pæleenderne med Sidetræ. Højt P. vil i Reglen kun
være tilstrækkelig stabilt, naar det kan støttes
til en Jordfyldning, hvorfor der i Forbindelse
med højt P. altid maa indføres en tæt Væg af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free