- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
792

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quintero, Serafín Alvarez og Joaquín Alvarez - Quintilianus, Marcus Fabius - Quintillas - Quintin - Quintinus - Quintomonarchianere - quintuplum - quintus - Quintus Smyrnæus - qui proficit in artibus et deficit in moribus, plus deficit quam proficit - qui pro quo - Quipu - Quirinalia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkelige Komedier, og Brødrene har haft Held
dermed. 1920 udsendte de Ruido de faldas,
Entremeses y pasos escogidos, con urt prólogo
sobre el feminismo
. Af deres Teatro completo,
som er under Udgivelse, kom 3. Bd 1923.
Brødrene udsendte ogsaa i det Aar en Roman med
Titlen Folletin. Den ældste af Brødrene blev
1920 indvalgt i det sp. Akademi.
E. G.

Quintilianus, Marcus Fabius, rom.
Retor, f. i Calagurris i Spanien omtr. 35 e. Kr.,
d. i Rom omtr. 95. Han kom allerede i sin
Ungdom til Rom, men vendte senere tilbage
til sin Fødeby, hvor han blev Lærer i Retorik.
Af Kejser Galba blev han 68 kaldt til Rom, hvor
senere Vespasian udnævnte ham til offentlig
Lærer i Retorik. Som saadan virkede han i en
lang Aarrække. I sine sidste Aar udarbejdede
han paa Grundlag af de pædagogiske
Erfaringer, han havde gjort, sit store, endnu bevarede
Hovedværk De institutione oratoria i 12 Bøger.
Han taler her ikke alene om den spc. retoriske
Uddannelse, men da Taleren allerede fra
Barndommen af skulde begynde af uddannes, er det
i Virkeligheden en hel pædagogisk Lærebog,
selv om naturligvis Hovedvægten lægges paa
den Del af Undervisningen, der særlig vedrørte
den vordende Taler. Q.’s pædagogiske og
retoriske Principper er gennemgaaende sunde og
naturlige. Han bestræbte sig for at føre den
latinske Prosastil tilbage til de Former, som
Cicero anvendte, og misbilligede som unaturlig
den Stilform, som Sølvalderens Forfattere,
navnlig Seneca, yndede. Han anbefalede
Læsning af de bedste gr. og lat. Forfattere, over
hvilke han giver en kort Oversigt med træffende
Karakteristik af de enkelte. Af Taleren saavel
som af Læreren forlangte han en retskaffen og
sædelig Karakter. Under Q.’s Navn har vi ogsaa
to Samlinger af Øvelsestaler (declamationes), 19
større, som ikke er af ham, og 145 mindre, som
synes at være nedskrevne af hans Disciple efter
hans Anvisning. Et Skrift De causis corruptæ
eloquentiæ
er tabt. Q.’s Værker er bl. a.
udgivne af Burman (2 Bd, Leyden 1720),
Lærebogen særlig af Spalding og Zumpt (5 Bd,
Leipzig 1798—1829), hvortil slutter sig et Lexicon
Quintilianeum
ved Bonnell (Leipzig 1834);
endvidere af Halm (Leipzig 1868—69), Meisler
(Prag 1886—87), Radermacher (1. Bd Leipzig
1907) og Butler (4 Bd, London 1921—22). De
mindre Øvelsestaler er udgivne af Ritter
(Leipzig 1884), de større af Lehnert (Leipzig
1905).
H. H. R.

Quintillas [kin’tiljas] (sp.; portug.:
Quintilhas [kin’tilja∫]), i den sp.-portug. Versekunst
5-liniede Strofer, hvis enkelte Linier er det
sædvanlige 4-fodede Romancevers:
Rimstillingen er vekslende (ababa, abbab, aabba eller
abbaa). Den een Gang begyndte Rimstilling maa
gentages i hele Rækken af Q. De bruges ogsaa
en Del i den dramatiske Poesi, især i
Elskovsscener, i galant spøgende Dialog og i
Monologer. To Q. sammensættes til en Decime.
E. G.

Quintin [kæ’tæ], By i Nordfrankrig, Dept
Côtes-du-Nord (Bretagne), SV. f. St Brieuc, paa
en Høj ved Gouet, 3000 Indb. Q. har et Slot.
Fabrikation af (Lærred og Papir.
(M. Kr.). E. St.

Quintinus, Leder af en libertinistisk Sekt
med et religiøst Anstrøg Les spirituals i
Frankrig omkr. Aar 1500. Q. fandt ikke faa
Tilhængere, ogsaa bl. de højere Stænder, og endog
Frants I’s Søster, Margrethe af Navarra,
interesserede sig en Tid for ham. Sektens
Indflydelse tabte sig dog hurtig, navnlig efter
Calvin’s Optræden.
A. Th. J.

Quintomonarchianere [-ki-] eller det 5.
Monarkis Mænd
, et kirkeligt Parti i
England i 17. Aarh. Navnet stammer fra deres
særlige religiøse Opfattelse; de troede, at efter de
4 Rigers Undergang, som Daniel 7 taler om,
skulde der opstaa et femte Monarki af
aandelig Art med Christus som Hoved. For at bringe
dette aandelige Rige frem var de dog ikke
bange for at bruge ret materielle Midler. En
Tid lang saa de i Cromwell deres Fører, senere
var mange af dem ivrige for Restaurationen.
Q. holdt sig til ind i 18. Aarh.
A. Th. J.

quintuplum (lat.), det femdobbelte.

quintus (lat.), den femte.

Quintus Smyrnæus, gr. Digter, hvis
personlige Forhold er os ubekendte; han har
formodentlig levet i 4. Aarh. e. Kr. Vi har af ham
et længere Digt (Posthomerica, Τά μεθ’ `Ομηρον,
hvori han paa Grundlag af de cykliske
Digteres Værker fortæller om Troja’s Erobring m.
m. Digtet, der er sammenstykket af de forsk.
benyttede Kilder, mangler en fast Komposition,
men udimærker sig ved mange kønne
Enkeltheder. Det er udgivet af Köchly (Leipzig 1830)
og Zimmermann (Leipzig 1891).
H. H. R.

qui proficit in artibus et deficit in
moribus, plus deficit quam proficit
(lat.), »den,
som gaar frem i Videnskaberne, men gaar
tilbage i Sædelighed, gaar mere tilbage end frem«.
H. H. R.

qui pro quo (lat.), Forveksling af en
Person med en anden.

Quipu [’kipu], en Slags forsk. farvede
Knudesnore, der anvendtes som »Skrift« af Indianerne
i Peru og tilgrænsende Egne. En Q. bestaar af
en indtil 1 m lang Hovedsnor med vedhængende
Bisnore. Paa disse synes de yderste Knuder at
betegne Enere, de flg. Tiere, Hundreder o. s. v.,
idet et gennemført Decimalsystem gør sig
gældende. Sandsynligvis havde ogsaa de forsk.
Farver til Dels en konventionel Bet. Q. var
saaledes særlig egnet til Opbevaring af
Talstørrelser (Resultater af Folketællinger, Regnskab
over Lamahjorde o. l.), men synes ogsaa at
have været et Slags mnemoteknisk
Hjælpemiddel med noget videre Anvendelse. Da der
altid krævedes forud Kendskab til Emnet, for
at Q. kunde forstaas, er det haabløst at ville
tyde den Mængde Knudesnore, der er fundet i
peruanske Grave. I forsimplet Form har Q.
holdt sig i Brug til vore Dage som
Regnemiddel hos de indianske Hyrder i Peru og
Bolivia. Primitiv Knudeskrift kendes i øvrigt ogsaa
fra Kina, Indien, Sydhavet m. m. (Litt.: L.
Leland Locke
, The Ancient Q. or Peruvian
Knot Record
[Ed. Amer. Mus. Natural Hist.
New York 1923]).
K. B.-S.

Quirinalia, en rom. Fest, der fejredes hvert
Aar, først 29. Juni, fra Augustus’ Tid 17. Febr
til Ære for den under Navnet Quirinus som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free