- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafael, Santi - Rafaels Bibel - Rafaels venetianske Skitsebog - Raff, Joseph Joachim - Raffael - Raffaëlli], Jean François

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inderligste Varme i Følelsen er forenet med
Evne til at give saavel det himmelske som det
jordiske paa een Gang skøn og karakteristisk
Form. Siden Antikkens bedste Dage har der
ikke levet nogen Kunstner, for hvem som for
R. det skønne og det sande er uopløselig
Enhed; han er paa een Gang den fuldkomne
Realist og den fuldkomne Idealist ell. med andre
Ord: Han er den Kunstner, hos hvem de
guddommelige Tanker og Følelser fyldigst har faaet
Udtryk i sand og menneskelig Form. (Litt.:
H. Grimm, »Das Leben R.’s« [Overs. af og
Kommentar til Vasari]; Quatremère de
Quincy
, Histoire de R.; Passavant, »R.
von Urbino u. sein Vater Giovanni Santi«;
Forster, »R.«; Springer, »R. und
Michelangelo«; Lübke, »R.’s Leben und Werke«;
Müntz, »R.«.; Crowe og Cavalcaselle,
»R.«; Minghetti, Raffaelo; W. v. Lützow,
»R.’s Bildungs- u. Entwickelungsgang«; von
Seidlitz
, »R.’s Jugendwerke«; Baumann,
»R. efter Høyen’s Forelæsninger«; Ruland,
The Works of R. [Katalog]; E. Müntz, Les
historiens et les critiques de R. 1483—1883

[Paris 1883]; J. Kruse, »R.« [Sthlm 1907]; V.
Wanscher
, »R. og Michelangelo« [1908]; J.
Vogel
. »Bramante u R.« [Leipzig 1910]; A.
Rosenberg
, »R.« [4. Opl. af G. Gronau,
Stuttgart 1909]; Th. Hoffmann m. fl., »R.
u. seine Bedeutung als Architekt« [I—V,
1900—11]; O. Fischel, »R.’s Zeichnungen« [I, 1914
fl.]; Alceudy, R. Santi [London 1918]; V.
Wanscher
, Rafaello Santi da Urbino [1919];
E. Wrangel, »R., hans levnet och werk«
[Sthlm 1920]).
(S. M.). A. Hk.

Rafaels Bibel kaldes tilsammen de 52
bibelske Billeder, som 1512—19 Rafael’s Elever
og Medhjælpere malede efter Tegninger af
Mesteren i de 13 firdelte Kuppelhvælvinger over
Buegangen ud til Vatikanets Cortile di
Damaso. De 48 er udførte over
gammeltestamentlige, de 4 over nytestamentlige
Emner. I Billederne til Skabelseshistorien
spores Michelangelo’s Paavirkning tydelig;
særlig skønne og ægte rafaeliske Kompositioner er
de idylliske Scener fra Patriarkernes Tid og
Moses’ Ungdomsliv; det hele udmærker sig ved
overordentlig Klarhed i Fortællingen. R. B. er
stukket i Kobber af Badalocchio og Lanfranchi,
P. Aquila og Fantetti, N. Chapron samt med
megen Troskab i lette Konturstik af N.
Consoniv.
(S. M.). A. Hk.

Rafaels venetianske Skitsebog, se
venetiansk Skitsebog.

Raff, Joseph Joachim, schweizisk-tysk
Komponist (1822—82), maatte i sin Ungdom,
trods højere Stræben, af Mangel paa Midler
virke som Skolelærer. Det var Mendelssohn’s
og Liszt’s Sympati og Interesse for R.’s Talent,
der senere bragte denne til helt at hellige sig
til Musikken. R. var en Tid lang Liszt’s
Sekretær og Kopist, men maatte i øvrigt længe
kæmpe med Eksistensvanskeligheder. Først da
Bülow og senere navnlig Liszt i Weimar tog sig
af R.’s Sag, lykkedes det ham at faa nogle
af sine mange Kompositioner frem (Operaen
»Kong Alfred«, »Tedeum«, en Symfoni,
Kammermusik m. m.) og gøre sit Navn mere kendt.
En Tid lang levede R. i Weimar nær knyttet
til Liszt og den nytyske Skole, for hvilken han
ogsaa optraadte litterært med Skriftet »Die
Wiagnerfrage« (1854), senere i Wiesbaden og i
Frankfurt a. M., hvor R. døde som Chef for
det Hochske Konservatorium.

R. var en meget produktiv Komponist, der
efterlod sig over 200 Værker. Iøjnespringende
er disses meget forsk. Værdi og Karakter,
hvilket for en stor Del forklares derved, at R. det
meste af sit Liv maatte skrive for Livsopholdet
(deraf de mange Klaverfantasier over
Operamelodier, Danse, Salonetuder etc.). Højest naar
R. i sin Kammermusik og i Orkesterværkerne.
Hans Opfindsomhed, Fantasi og Teknik
(navnlig Instrumentation) er betydelige. Naar selv
de bedste af hans Værker dog ikke har kunnet
holde sig, beror det paa, at de mangler det
afgørende personlige og en udpræget Stil. R.,
der principielt sluttede sig til den nytyske Skole
(flere af hans 11 Symfonier er en Art
Programmusik: den udmærkede »Im Walde«,
»Lenore«, »In den Alpen«, »Fruhlingsklänge« etc.),
er nemlig rent musikalsk nærmest knyttet til
den ældre Romantik, særlig Mendelssohn.
W. B.

Raffael, se Rafael.

Raffaëlli [rafaæ’li], Jean François, fr.
Maler og Raderer, f. 20. Apr. 1850 i Paris, d.
Febr 1924. Han nød ganske kort Tid
Undervisning hos Gerôme, men udviklede sig saa paa
egen Haand, debuterede 1870 paa Salonen med
et Landskab og udførte derefter i Olie,
Tegning med Olie ell. i Akvarel- og Guachemanér
Billeder som »Moresque« (1876), »Familie af
Bønder« (1877), »Maire et Conseiller« og det
pudsige »Den Gamle søger Husjomfru« (1883)
med minutiøst indtrængende Karakteristik.
Omkring 1885 (da han atter efter længere Pause
udstillede paa Salonen) blev hans Malemaade
bredere. I sine Landskaber stod han
Impressionisterne nær. Paa sit ejendommelige Felt:
Skildringen af Arbejdere og Smaakaarsfolk i
Storbyens Udkanter (senere blev det Gadelivet
inde paa Paris’ Bulevarder) gik han sine egne
Veje med en Teknik, der mere er den
farvelagte Tegnings end Maleriets og forenklende
samler al Kraft paa en levende, fuldtro
Karakteristik af Menneskene: »De to Smede«,
»Arbejder, der ryger sin Pibe« (1886),
»Absintdrikkere« etc. Hvor han ikke nøjes med at tegne
med Blyant o. l. (»Kludesamleren«), tegnede
han med Olie ell. Olie-Pastel (den af R.
opfundne »R.-Stift«), Koloritten lidet farverig
(helst sort paa hvidt), Skikkelsernes Omrids
faste, Farverne mere med for Anskuelighedens
end for deres egen Skyld — en Kunst, der
opfattede Individualiteterne skarpt og centralt,
saa de blev typiske, og hvis Væsensmærke han
selv og andre betegnede som »Karakterisme«.
Senere udstillede R. paa Champ-de-Mars: 1891
»Le grandpère«, »Avenue d’Argenteuil« m. m.,
1892 »Neapolitansk Frugtsælger med sit Æsel«
samt Portrætter. R. ydede ogsaa som
Portrætmaler noget dygtigt: E. de Goncourt (Mus. i
Nancy), »Clémenceau i et Vælgermøde«
(Luxembourg-Mus.), »Germaine Raffaelli«,
»Demoiselle d’honneur«, Portræt af to unge Piger, o.
m. fl. Andre Værker: det ypperlige »To gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free