Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 889 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raket - Raketapparat - Raket-Fotografering - Rakfisk - Raki - Rakič, Milan - Rakitis - Rakka - Rakke - Rakkeboerne - Rakkelhøns - Rakker - Rakker, spille - Rakkestad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Englændernes Kampe i Indien i 18. Aarh., anvendtes
de af de Indfødte, og dette gav Anledning til
deres Indførelse i Europa, idet den eng.
Artillerigeneral Congreve konstruerede de
saakaldte Congreve’ske R., der anvendtes 1806
mod Boulogne, 1807 ved Bombardementet af
Kbhvn og sidste Gang i større Maalestok ved
Sebastopol 1855. De indførtes i de fleste Lande,
og der organiseredes særlige Raketbatterier i
Lighed med Feltbatterierne.

Geværraketter kaldes en Slags
Brandprojektiler, der blev konstruerede 1830 og
udskødes af Geværer. De bestod af c. 2 1/2 Kaliber
lange Kobberhylstre, der var fyldte med en
Brandsats og skødes ind i Bygningernes Tage
for at tænde disse.
(H. H.). C. H. R.

Raket.

Raketapparat, se Redningsapparater.

Raket-Fotografering til Optagelse af
Fotografier fra Luften udføres paa den Maade,
at en Raket hæver et Fotografiapparat op i
Luften, Øjeblikslukkeren udløses, og
Fotografiapparatet bringes ved Hjælp af en Faldskærm
uskadt tilbage til Jorden. R. anvendtes først af
A. Denisse 1888.
C. E. A.

Rakfisk kaldes i Norge Ørred, som ved en
vis Behandling har faaet en skarp, syrlig Smag.
Egl. betegner Ordet kun »udblødet Fisk«, idet
det hører sammen med norsk Dialekt rake,
»Fugtighed, Væde«.
H. F.

Raki er den orientalske Betegnelse for
Brændevin, særlig for Arrak.

Rakič [’rakits], Milan, serbisk Digter, f.
1876. Har udgivet Samlinger af lyriske Digte
(»Pesme«, 1903, »Nove pesme«, 1912) og regnes
for en af Serbiens største Lyrikere i Nutiden.
K. S.

Rakitis, d. s. s. Engelsk Syge.

Rakka (i Oldtiden Nikephorion ell.
Kallinikon), By i det nordlige Syrien, ved Beliks
Udløb i Eufrat, har Ruiner af et Palads, bygget
af Harun-al-Raschid, der længe residerede her,
og c. 2600 Huse og Telte.
M. V.

Rakke (Søv.), Bøjle af Jern eller Tov, ved
Hjælp af hvilken Ræerne holdes ind til Mast
ell. Stang.
C. B-h.

Rakkeboerne, farlige Undervandsskær,
Brunlanes Herred, Vestfold Fylke, ligger
mellem Langesundsfjorden og Larvikfjorden, c. 8
km V. f. Svenor Fyr. Dette farlige Farvand er
mærket med en rød, konisk Jernbøje, en
Orgelbøje, som ved Bølgernes Slag frembringer en
stærk, orgellignende Lyd.
M. H.

Rakkelhøns, se Urfugle.

Rakker, en Person, hvis Bestilling det især
var at bringe Aadsler af Kreaturer »og sligt
andet, der Stank gør«, ud af Byerne til
Rakkerkulen; desuden rensede han Retirader,
gik Bødlen til Haande og udførte andre
Forretninger, der ansaas for »uærlige« (se
Natmandsfolk og Dyrlund: »Tater og
Natmandsfolk i Danmark«, S. 79 ff.). Ordet
stammer fra nedertysk Racker, hvis ældste Bet.
rimeligvis er »Retiraderenser« (af rakken,
skaffe Urenligheder bort). I Dansk træffes
Ordet første Gang i Christian II’s Ordinans fra
1522. I det nuværende Sprog bruges det næsten
kun som Skældsord; saaledes allerede hos
Holberg (»Melampe«, 5. Akt,
3. Sc.).
V. D.

Rakker, spille R., et
Kortspil. 3—4 Deltagere.
Kortene gives alle; den, der faar
Klørknægt, har Klør i Trumf,
den næste Spar, saa
Hjerter (og Ruder). Der spilles ud, den næste
stikker og lægges desuden et Kort paa, der skal
stikkes af den følgende. Den, der ikke kan ell.
vil stikke, tager alle de paa Bordet liggende
Kort. Den næste spiller ud, og Spillet
fortsættes, til man ikke længere har Kort paa
Haanden. Den, der sidder tilsidst med Kortene,
er R.
Fr. K.

Rakkestad, Herred, R. Sorenskriveri,
Østfold Fylke, Sarpsborg Politimesterdistrikt,
260,5 km² med (1920) 4395 Indb. R., hvis gamle
Navn er Skaun, udgør tillige R. Præstegæld,
bestaaende af R. og Os Sogne. Det begrænses
af følgende Herreder: Aremark, Berg,
Skjeberg, Varteig, Skiptvet, Eidsberg, Rødenes og
Degernes.

Herredet strækker sig mellem Glommen mod
V. og Aremarkfjeldene i Ø. og omfatter største
Delen af Rakkestadelvens Nedslagsdistrikt.
Glommen, der berører Herredet i en Længde
af c. 6 km, har her et roligt Løb og en Bredde
fra 0,6 til 1,4 km. Den gaar lige forbi R.
Hovedkirke. Rakkestadelven har mange Fossefald og
modlager temmelig mange Tilløb. Af mindre
Indsøer findes temmelig mange. Den største er
Ertevandet (c. 1,3 km²).

Herredet bestaar i Midten og til Dels mod
N. af jævne, veldyrkede Strækninger, der V.
over mod Glommen gaar over i et stærkt
kuperet Bakkelandskab. Den østlige, sydlige og
sydvestlige Del af Herredet er et Aasland, der
slutter sig til Aremarks, Bergs og Varteigs
Aasstrækninger. Det højeste Punkt er
Linnekleppen (331 m) i Grænseliniem mod Aremark
Herred.

R. er et af Fylkets kornrigeste Landskaber.
Agerbruget har allerede fra ældre Tider staaet
højt, og regnes for at være i god Fremgang.
Fædriften er ligeledes i Fremgang og var for
øvrigt allerede langt tilbage anset for at staa
ganske højt. Af Skov findes, især i Herredets
østlige og sydlige Del, ikke lidet. Af industriel
Virksomhed (Sav- og Møllebrug, Teglværk,
Mejerier, Elektricitetsværk, mek. Værksted m.
v.) er der en Del, særlig langs Rakkestadelven.
Af større Gaarde kan nævnes Gjølstad, Haslum,
Sandaaker, Gjulum, Østby, Herre-Fosser,
Haraldstad og Vestby, alle i Hovedsognet, samt
Brekke i Os Sogn.

R. gennemskæres af Smaalensbanens indre
(østre) Linie, som inden for dette Herred har
Stationerne R. og Gautestad. I Nærheden af R.
Jernbanestation krydser flere Hovedveje
hinanden, idet herfra udstraaler 2 Hovedveje i
nordlig Retning, en om Eidsberg Kirke til Fossem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>