- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramsing, Peder Erhard Marius - ramskoppet - Ramsløg - Ramsund - Ramsundsberget - Ramsø - Ramsøe, Emilio Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Student 1855, Han studerede først Teologi, men
kom 1859 ind paa den kgl. militære Højskole,
hvorfra han afgik 1861. Han blev da
Reserveofficer, men kom 1863 atter ind paa Højskolen
og deltog i Krigen 1864 som Adjutant ved 2.
Infanteribrigade og fra Marts ved 1. Divisions
Stab, idet han s. A. blev Linieofficer og 1867
Premierløjtnant ved Generalstaben. Fra 1872
gjorde han Tjeneste ved Fodfolket og udgav
1873 et Skrift om »Jernbanekrigen 1870—71«,
ligesom han ogsaa skrev forsk. Artikler om
taktiske Spørgsmaal. 1875 blev han Lærer ved
Skydeskolen, medens han 1876—80 var Lærer i
Krigskunst ved Officerskolen. Udnævnt til
Kaptajn og Chef for Skydeskolen 1879 ledede han
denne med stor Dygtighed indtil 1889, da han
afgik fra Hæren p. Gr. a. Alder. R., som 1887
var bleven Formand for Skytteforeningernes
Overbestyrelse, udnævntes 1894 til Chef for den
vestindiske Rekrutering og fik da
Oberstløjtnants Karakter. Fra 1899 blev han
Gymnastikinspektør ved Statens Skoler og
Undervisningsanstalter, 1902 fik han Obersts Karakter.
P. Nw.

ramskoppet. En Hest siges at være r. ell. at
have Ramskop, naar dens Pande og Næseryg
ell. alene sidstnævnte er tydelig hvælvet
(konveks). Udtrykket Ramskop er af tysk
Oprindelse (Rabenskopf) og bet. altsaa egl.
Ravnehoved. I Modsætning til Ramskop taler man om
Braknæse, naar Næseryggen er konkav.
Iøjnefaldende Ramskop træffes hos Kladruber
Hesten, tydelig Braknæse hyppig hos arabiske
Heste.
(H. G.).

Ramsløg, se Løg, S. 260.

Ramsund, Tjeldsund Herred, Nordland Fylke,
kaldes Farvandet mellem Tjeløy og Fastlandet;
sammen med Tjeldsund paa Vestsiden af Tjeløy
danner det Sejlleden for Dampskibene N. over
langs Kysten. Sejlleden anses saa
betydningsfuld for Søforsvaret, at man har planlagt dens
Spærring i Krigstilfælde, dels ved Miner, dels
ved Kanoner, anbragt ved Indløbet. Disse
Befæstningsanlæg er dog endnu ikke fuldført.
Paa Sundets Østside er der i et lidet Fyrhus af
Jern okkulterende Lys med hvide, røde og
grønne Sektorer med Lysstyrke henh. 72, 18 og
9 Normallys og med en Lysvidde af resp. 7,2,
4,5 og 3,8 Kvartmil.
M. H.

Ramsundsberget [-bærjət], en Bjergflade i
Södermanland med Runeindskrift (udf. for en
Frue Sigrid til Minde om hendes Husb. Holmger)
og med en stor billedlig Fremstilling fra
Volsung-Sagnene: Sigurd, der dræber Ormen
Faavne, hvorledes han steger dens Hjerte,
Fuglene i Træet, og Grane med Byrde paa Ryggen,
samt Dværgen Regin som dræbt, og hans
Smedeværktøj. Endvidere et Dyr, som menes at
være den Odder, hvis Hud Odin, Høner og
Loke maatte dække med Guld. En lgn. lidt
yngre og mindre tydelig Fremstilling findes paa
Göks-Stenen i samme Landsdel. (Litt.:
»Nordisk Tidsskr.« 1903, S. 206; K. Säve,
»Sigurdsristningarna à Ramsundsberget och
Göksstenen«, i Vitt. hist. och ant. akad.s handl.,
26. Bd; S. Lindquist i »Fornvännen« 1914,
S. 203).
(A. O.). G. K-n.

Ramsø, Herred paa Østsiden af Sjælland,
det sydligste i Kbhvns Amt (Roskilde
Amtsraadskreds), begrænses mod Ø. af Kjøge Bugt,
mod N. af Tune og Sømme Herreder, mod V.
af Voldborg Herred og Sorø Amt (Ringsted
Herred) og mod S. af Præstø Amt (Bjæverskov
Herred), fra hvilket sidste det skilles ved Kjøge
Aa. Herredets største Udstrækning er i S.—N.
c. 16 km og i Ø—V. c. 19 km. Bortset fra
Købstaden Kjøge, som ligger i det sydøstlige Hjørne
af Herredet, er dettes Areal 16848 ha, og 1.
Febr 1921 fandtes her 2014 Gaarde og Huse
med 9223 Indb. (1901: 7590, 1850: 6465, 1801:
4573). En Del af Herredet hører til Sletten
»Heden«, hvis Jorder er lavtliggende, jævne,
frugtbare og lermuldede; mod V. er Overfladen
mere bakket og sandet; langs Strandkanten
(»Lyngen« ell. »Jernen«) dækkes Overfladen
mest af flade og sandede Strandenge, og langs
Sydgrænsen strækker sig den karakteristiske
Lellinge Aas. Den sydvestlige Del er skovrig.
M. H. t. Frugtbarheden staar det tilbage for fl.
af Amtets andre Herreder, men der gaar dog
i Gennemsnit kun noget over 5 ha paa 1 Td.
Hartkorn. 1919 var af hele Arealet 14161 ha
Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 265 ha
Tørvemose, 1755 ha Skov og Plantage, 511 ha Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l. og 128 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes der 1922:
3083 Heste, 13478 Hornkvæg, 435 Faar og 16468
Svin. — Herredet omfatter 12 Sogne (deriblandt
Kjøge Landdistrikts nordlige Del) under
Ramsø-Tune Herreders Provsti, Roskilde Stift. I
verdslig Henseende hører det under tre forsk.
Retskredse og Politikredse, nemlig: de 6 nordlige
Sogne (Rorup, Syv, Gadstrup, Daastrup, Ørsted
og Ølsemagle) til 4. Retskreds og 4. Politikreds,
Roskilde Købstad med Ramsø-Tune Herreder
samt Lejre Herred (Roskilde); de tre sydøstlige
(Kjøge Landdistrikt, Højelse og Ejby) til 5.
Retskreds, Kjøge Købstad, Vallø Birk og Bjæverskov
Herred, og til 5. Politikreds (Kjøge); og de tre
sydvestlige (Nørre-Dalby, Kimmerslev og Borup)
til 18. Retskreds, Ringsted Købstad og Herred
samt Skjoldnæsholms og Svenstrup Birker, og
til 13. Politikreds (Ringsted). Gennem Herredet
gaar Statsbanerne Roskilde—Ringsted og
Roskilde—Kjøge. — R. Herred, i Valdemar’s
Jordebog kaldet Ramsyohæreth, hørte fra 1660 til
Roskilde Amt (en Del hørte dog 1660—66 under
Svenstrup Amt), indtil dette 1808 lagdes til
Kbhvn’s Amt.
M. S.

Ramsøe, Emilio Wilhelm, dansk
Musiker, f. 7. Febr 1837 i Kbhvn, d. 17. Apr. 1895
i Roskilde. Meget tidlig begyndte han sin
musikalske Løbebane, idet han kun 17 Aar gl fik
Pladsen som Musikdirektør ved Miller’s
Skuespillerselskab og nogle Aar senere dirigerede i
»Alhambras« Koncertsal. En længere Aarrække
(1864—75) var han som Musikdirigent knyttet til
Folketeatret, hvor han komponerede og
arrangerede Musikken til en stor Mængde
Teaterstykker. Siden drog han til Sthlm og virkede
derefter en halv Snes Aar i Petrograd som
Musikdirigent ved først det russiske, senere det
franske Teater. Foruden Teatermusik har han
komponeret en Del Dansemusik og 5 Kvartetter
for Messingblæsere, et i sin Art ret enestaaende
Værk.
A. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free