Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramtek - Ramularia - Ramus, Christian - Ramus, Jonas - Ramus, Petrus - Ramuz, Charles Ferdinand - Ran (nordisk Mytologi) - Ran (Lovbrud) - Rana - Rana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ramtek, By i Divisionen Nagpur, Central
Indien, Endepunkt for en Jernbane fra Kampti,
Valfartssted, 8000 Indb.
M. V.
Ramularia, Slægt af Hyphomycetes, med
farveløse, 1—4-rummede, aflange Knopceller,
som ofte er kædestillede. De talrige Arter
snylter paa Bladene af forsk. Værtplanter, hvor de
fremkalder visne Pletter, paa hvis Underside
de knopcelledannende Hyfer bryder knippevis
frem gennem Spalteaabningerne. Nogle Arter
kan gøre nogen Skade paa Kulturplanter, f. Eks.
R. Betæ Rostr. paa Runkelroer, R. sphæroidea
(Sacc.) paa Vikker og Kællingetand, R.
armoraciæ Fchl. paa Peberrod, R. lactea (Desm.)
paa Violer o. fl. a. (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi« S. 601 ff.).
(F. K. R.). C. F.
Ramus, Christian, dansk Matematiker, f.
i Nykjøbing paa Falster 5. Decbr 1806, d. 10.
Juni 1856. R. blev Student 1826 og tog
Magistergraden 1832; 1831 vandt han Præmien for
Universitetets Prisopgave. Hans Virksomhed falder
ved Polyteknisk Læreanstalt og Universitetet,
ved hvilke han var Lærer fra henh. 1831 og 1833
til sin Død; ved Læreanstalten opnaaede han
1838 fast Ansættelse og blev Medlem af
Bestyrelsen, ved Universitetet var han Lektor
indtil 1834, derefter ekstraordinær og fra 1850
ordinær Professor. 1834 optog Videnskabernes
Selskab ham som Medlem. R. har skrevet
flere Afhandlinger i Videnskabernes Selskabs
Oversigter og Crelle’s Journal, men hans
Arbejde som matematisk Forfatter er
væsentlig nedlagt i en Rk. fortræffelige Lærebøger,
nemlig: »Trigonometri« (1837), »Algebra og
Funktionslære« (1840), »Differential- og
Integralregning« (1844), »Analytisk Geometri« (1848),
»Analytisk Mekanik« (1852), »Geometri med
Stereometri« (1850), »Elementær Algebra«
(1855) og endelig »Astronomi« (udg. efter hans
Død, 1857). Disse Bøger udmærker sig ved
Stringens og stor Righoldighed, men er
vanskelige ved deres Knaphed; det maa i det hele
siges om R. som Lærer, at han gavnede ved
sine ubøjelige Fordringer til Eksakthed, men
manglede noget Evne til at lette Vejen for
Eleverne og — hvad han viste som Eksaminator
ved Artium og Stiller af Skolernes
Eksamensopgaver — Forstaaelse af, hvad der er let og
svært.
Chr. C.
Ramus, Jonas, norsk Præst og Historiker,
f. i Akerøens Præstegæld 27. Septbr 1649, d. paa
Norderhov Marts 1718, blev Student 1665, 1682
Personelkapellan hos Præsten i Sørum paa
Romerike Hr Colbjørn Torstenssøn, hvis Datter,
den navnkundige Anna Colbjørnsdatter, han
ægtede, og 1690 Sognepræst til Norderhov, hvor
han virkede til sin Død; opnaaede 1698
Magistergraden. Foruden fl. Andagtsbøger, der har
holdt sig i den norske Almues Yndest,
forfattede han en Rk. historiske Værker: Nori
regnum (1689; overs. 1711 af A. Borch under
Titelen: »Det gamle og hedenske Norge«), Ulysses
et Othinus unus et idem (1702, fl. Oplag; et
Sidestykke til Rudbeck’s Atlantica), »Guds Rige
blandt Verdens Riger« (1702), »Norriges Kongers
Historie« og »Norges Beskrivelse«; de to sidste
udgaves efter hans Død 1719 og 1735.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Ramus, Petrus (Pierre de la Ramée),
fr. Filosof (1515—72), studerede i Paris, hvor
han siden ogsaa optraadte som Lærer, men
gentagne Gange maatte forlade, fordi han var
gaaet over til Kalvinismen og angreb den
skolastiske Filosofi; han myrdedes i
Bartholomæusnatten, sandsynligvis efter Anstiftelse af sin
Modstander Charpentier. I sine vigtigste
Værker Dialecticæ Institutiones og Aristotelicæ
Animadversiones angreb han ikke blot den
skolastiske Logik, men ogsaa selve Aristoteles, og
Nerven i dette Angreb er Bevægelsen tilbage
mod en ren dialektisk analytisk Metode,
fremelsket og befrugtet ved Studiet af Platon’s
Dialoger og den gr. Matematik, som det var
begyndt i Italien. R. selv var i sine Standpunkter
uklar og vaklende, men fik som Lærer stor
Bet., og Bevægelsen fortsattes og blev af
gennemgribende Virkning i den lærde Verden over
hele Europa i den flg. Tid.
W. N.
Ramuz [ra’my(.z)], Charles Ferdinand,
fr.-schweiz. Digter, f. i Lausanne 1878, har dels
udgivet fl. Rækker Cahiers vaudois, hvortil han
selv har leveret Bidrag som Chansons (1914) og
La guerre dans le Haut-Pays (1915, Roman,
skrevet 1913), dels Fortællinger og Romaner
som Aline (1905), Les circonstances de la vie
(1907), Jean-Luc persécuté et deux autres
histoires de la montagne (1909), Nouvelles et
morceaux (1910), Aine Pache, peintre vaudois
(1911), Vie de Samuel Belet (1913) o. fl.
S. Ms.
Ran (oldn. Rán), i nordisk Mytologi Havets
Herskerinde, der fanger de druknende Søfolk i
sit Net; gift med Æger.
(A. O.). G. K-n.
Ran er den aabenlyse Borttagelse af
fremmed Gods i Tilegnelses- og Berigelseshensigt og
modsættes saaledes paa den ene Side Tyveri,
som betegner den hemmelige Borttagelse, paa
den anden Side Røveri, som udkræver, at
Borttageisen realiseres ved Vold. R. straffes
efter D. Strl.’s § 237 som simpelt Tyveri. I
fremmede Lovgivninger er R. som oftest
inkorporeret i Tyveri.
A. Gl.
Om R. handler den norske Straffelov af
1902, §§ 267—269. Som R. anses det, naar man
ved at øve Vold mod en Person ell. ved Hjælp
af Trusler, som fremkalder Frygt for Liv ell.
Helbred, bemægtiger sig en andens Ting ell.
tvinger nogen til at foretage en Handling,
hvorved der voldes denne Formuestab. Benævnelsen
R. er saaledes traadt i St f. det tidligere Røveri.
Straffen for R. er Fængsel indtil 10 Aar.
K. Ø.
Rana, et fra den klassiske Oldtid stammende
Navn, der endnu den Dag i Dag blandt Italiens
Beboere tjener som Betegnelse for den som
Fødemiddel benyttede grønne Frø (R.
esculenta). Af Zoologerne bruges det om den meget
artrige, vidt udbredte og alm. kendte Slægt af
de springende Padder, hvortil af nordiske
Former hører den grønne og de brune Frøer.
R. H. S.
Rana, Sorenskriveri i Nordland Fylke, (1921)
25868 Indb., 8180,4 km2, omfatter Herrederne
Nesna, Dønnes, Hemnes, Korgen, Mo, Lurøy,
Træna og Rødøy d. v. s. Distrikterne om
Ranenfjord og Kystdistriktet nordenfor, ret V. f.
Svartisen. Terrainet indenfor Sorenskriveriet er
overmaade vekslende med store Fjelde, som i
Okistinderne naar op i 1912 m, samt med evig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
