- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rana - Ranc, Arthur - Rancagua - Rance - Rancé - Ranch, Hieronymus Justesen - Rancheros - Ranchi - Rancio - Ranco - Rançon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sne og Ismarker som Svartisen, men der findes
ogsaa smilende Dale og Takre dyrkede Partier
som ved Mo og Korgen. Kystlinien er
overordentlig furet med et Utal af Øer, Holme og
Skær udenfor. Befolkningen ernærer sig
hovedsagelig af Fiskeri, dog ogsaa ved Kvægavl og
noget Agerbrug. Af Industri mærkes en Del
Grubedrift. Indenfor Sorenskriveriet ligger
mange af de Naturseværdigheder, som er
karakteristiske for Nordland Fylke, Lovunden,
Hestmandø, Svartisen, Ranenfjord,
Dunderlandsdalen, Okstinderne og Røsvand.
M. H.

Ranc [rã], Arthur, fr. Politiker, f. 10.
Decbr 1831, d. 10. Aug. 1908, kom 1853 som
Student til Paris og tog tidlig Del i republikanske
Foreninger. Mistænkt for Deltagelse i en
Sammensværgelse blev han Jan. 1856 uden Dom
deporteret til Algérie, men undkom Juni n. A.
herfra til Schweiz. Efter Amnestien 1859 kom
han tilbage til Paris og var siden Medarbejder
af fl. radikale Blade. Septbr 1870 blev han Maire
i et af Paris’ Kvarterer, men drog i Oktbr i
Luftballon bort til Tours og blev Direktør for
den offentlige Sikkerhed (udviklede som saadan
et godt Spionvæsen og lod Fyrsten af Joinville
udvise af Landet) samt var indtil Febr 1871 en
af Gambetta’s virksomste Hjælpere. Han
valgtes derefter til Nationalforsamlingen, men
opgav sit Valgbrev, da Freden stadfæstedes. I
Marts lod han sig vælge i Paris til Kommunens
Raad, blev endog dets Næstformand, men søgte
at holde igen paa dets Voldsomhed og at opnaa
en Udsoning med Regeringen i Versailles; da
dette ikke lykkedes, opgav han sit Sæde 6. Apr.,
af Uvilje over Beslutningen om at fængsle
Gidsler. Juli 1871 valgtes han til Paris’ ny Byraad
og blev i Novbr en Hovedmedarbejder ved
Gambetta’s nystiftede Blad République française;
skrev bl. a. heri en politisk Roman: Sous
l’Empire
(1872). Maj 1873 valgtes han i Lyon til
Nationalforsamlingen, men snart efter rejste
den konservative Regering Tiltale mod ham
for hans Adfærd Marts 1871, vistnok nærmest
for at faa en farlig Modstander fjernet. Han
flygtede til Bryssel og vedblev herfra at
medvirke i Bladet, medens han i Oktbr dødsdømtes
af Krigsretten, skønt der ikke paavistes nogen
virkelig Delagtighed i Kommunens
Voldsgerninger. Efter Amnestien 1879 kom han tilbage,
overtog Ledelsen af Petite République og skrev
desuden til andre Blade; var 1881—85 Medlem
af Deputeretkammeret og optraadte senere som
en heftig Modstander af Boulanger. Han valgtes
derefter i Paris 1891 til Senatet, hvor han sad
indtil 1900 og ligeledes 1903 for Korsika.
E. E.

Rancagua [raŋ’kagua], By i Prov.
O’Higgins, Chile, ved Længdebanen og ved Rio
Rapel. 10000 Indb. Ved R. overvandtes det
chilenske Frihedsparti under O’Higgins og Carera 2.
Oktbr 1814 af Spanierne.
M. V.

Rance [rã.s], Flod i det nordvestlige
Frankrig, udspringer paa Mené-Bjergene i Dept
Côtes-du-Nord, forener sig ved Evran — SSØ.
f. Dinan — med Ille-R.-Kanalen og bliver
sejlbar. Ved sin Indtræden i Dept Ille-et-Vilaine
udvider den sig og danner Havnene ved St
Servan og St Malo. Efter et Løb paa 110 km
udmunder R. ved St Malo i Kanalen.
(M. Kr.). E. St.

Rancé [rã’se], se Trappister.

Ranch [raŋ’k], Hieronymus Justesen,
dansk Præst og Skolekomedieforfatter, Søn af
Præst Just Lauritsen — Navnet R. benyttedes
om ham, af hans Samtid, hvorfor vides ikke —,
f. 1539, d. 3. Decbr 1607. Han var en Tid
Huslærer, studerede Teologi i Wittenberg, blev 1572
Præst ved Graabrødrekirken i Viborg, giftede
sig med sin Forgængers Enke og blev 1591
Provst i Nørlyng Herred. R. skrev: »Kong
Salomon’s Hylding« (opført i Viborg af
Skoledisciple 1584 ved Prins Christian IV’s Hylding,
R. selv spillede Narrens Rolle), »Samson’s
Fængsel«, »Karrig Niding« og Digtet »Fuglevisen«.
»Samson’s Fængsel« har ved sine Sange og sit
humoristiske Moment Fortrin fremfor andre
Skolekomedier fra denne Tid, »Karrig Niding«
er en kraftig og munter folkelig Farce, opført
med Held i vore Dage ved en Forestilling af
»Studentersamfundet« (1884) og af Studenter i
Regensgaarden og i Viborg (1910). (Litt.: »H.
J. R.’s Danske Skuespil og Fuglevise«, ypperlig
Udg. med Indledninger af S. Birket-Smith,
Ordforklaring ved O. Kalkar [»Samfundet til
den danske Litteraturs Fremme«, 1876—77]).
P. L-n.

Rancheros [ran’t∫ærås], Betegnelse, der
kommer af det sp. Ord rancho, hvis
amerikansk-spanske Betydning er et ensomt liggende Hus
ell. Avlsgaard og i Meksiko anvendes om
Landbefolkningen paa Højsletten, der i Reglen er af
blandet Oprindelse og i deres Egenskab af
udmærkede Ryttere udgør et Slags irregulært
Kavaleri.
(H. P. S.). K. B-S.

Ranchi, Distrikt i Divisionen Chota Nagpur,
Provinsen Behar og Orissa, Forindien, 18186
km2 med (1910) 1387576 Indb., hvoraf 550552
Hinduer, 51158 Muhammedanere, 177473
Kristne og 607820 Aandedyrkere (Kholer). Landet er
bjergfuldt og skovrigt. Hovedstaden R. har
(1910) 32994 Indb., Station for flere
Missionsselskaber, anglikansk Bispesæde, flere katolske
Skoler og Opdragelsesanstalter.
M. V.

Rancio [’ranþiå] kaldes dels et alkoholisk
Udtræk af Egespaaner, der sættes til ung
Kognak for at give den Udseende af at være lagret,
dels en spansk, sherrylignende Vin fra
Navarra, dels en mørkerød, fyldig Vin fra
Departementet Østpyrenæerne.
K. M.

Ranco [’raŋkå], Lago R., Sø i Prov.
Valdivia, Chile, nedenfor det 1470 m høje R. Pas,
gennemstrømmes af Rio Bueno.
M. V.

Rançon [rã’så] (fr.), Løsepenge. Siden 16.
Aarh. har der udviklet sig den Praksis, at
Føreren af et fjendtligt ell. neutralt Skib, der tages
som Prise, kan befri sit Skib og dets Besætning
ved Aftale med det opbringende Skibs Fører
om Betaling af en Sum Penge. Træffes en
saadan Overenskomst, der forøvrigt er forbudt
efter fl. Landes Lovgivning, faar det frigivne
Skib en Afskrift af Kontrakten til Beskyttelse
mod senere Opbringeise paa Vejen til den Havn,
der er fastsat i Kontrakten. Undertiden
tilbageholder det opbringende Skib en Person af
Besætningen paa den frigivne Prise til Sikkerhed
for Løsepengenes Betaling. (Litt. er anført
hos Oppenheim, International Law, 3.
Udg. [London 1921], II, 277 f.).
G. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free