- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rang - Rangabe, Alexandros Risos - Rangárvellir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Rangfortrinnet bestemmes efter Klasse- og
Nummerfølge fra det lavere Tal opefter,
medens det mellem de sidestillede i Nummer
indbyrdes afgøres efter den Enkeltes
Udnævnelsesalder; herefter danner 1. Klasse Nr 4, da
Nr 1—3 ikke længere besættes, Rangstigens
øverste Trin og indtages af Statsministeren og
Kongens øvrige Ministre, saa længe de
forbliver i denne Stilling, men 9. Klasse Nr 13,
omfattende »andre Sekretærer« til Forskel fra
Kancelli- og Krigssekretærer, dens nederste
Trin. Embedsmænd, som i Naade afskediges,
beholder deres hidtil hafte R., dog med
Undtagelse af Ministrene. I øvrigt er man, selv om
ingen af ens Undermænd faar en fornemmere
Titel ell. et højere Embede, ingenlunde fuldt
betrygget i den Plads i Ranghierarkiet, man
har været saa heldig at tilkæmpe sig; thi,
hedder det i Resol. af 7. Juni 1825, »i alle de
Tilfælde, hvor personlig R. kommer i
Betragtning, skal de, der af Os benaades med Ordenstegn,
nyde Gang og Sæde forud for enhver, der —
med lige Grad — enten ikke er benaadet med
nogen af vore Ordener ell. ikkun er udmærket
med en ringere Grad af dem«, ligesom ogsaa
»de Riddere af forsk. Klasser, som tillige er
benaadede med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn, paa Grund deraf skal gaa foran dem, som
ellers har lige R. og Ordensgrad, men ikke har
opnaaet hint Udmærkelsestegn«.

Idet endnu bemærkes, at Tilføjelsen »virkelig«
foran de med »Raad« sammensatte Titler løfter
disse fl. Trin op paa Rangstigen, og at en
særlig Titulatur i Skrift og Tale, der dog synes
i Færd med at gaa af Brug, ledsager
Rangspersonerne lige fra 1. Klasses:
»Excellence« til de 4 sidste Klassers kollektive
»velædle og velbyrdige Herre«, gælder det for
Damernes Vedk. som Hovedregel, at Fruerne
følger deres Mænds R., dog at Hofdamerne,
Stiftsdamerne (s. d.) og de kvindelige
Descendenter, gifte og ugifte, af Familien Danneskjold
har en særlig høj R., og for samtlige de tre
øverste Rangklasser, at alle de, som betjener
ell. har betjent noget af de under disse
specificerede Embeder, skal for sig, deres
Hustruer og ægte Børn i første Led være og
holdes for lige med Adelen.

Som et Slags Ækvivalent for de
Forrettigheder, som tidligere fulgte med R., i det
mindste i dens højere Grader, men som nutildags
egl. blot indskrænker sig til en fjern Mulighed
for Adgang til Hove og Døtrenes Indskrivning
til en fremtidig, problematisk Hævning fra de
Klostre, hvis Fundatser ej har særlige
Bestemmelser desangaaende, paahviler der
Rangindehaverne — i Medfør af L. af 26. Marts 1870
dog herfra Embedsmænd undtagne, saa vidt
den med selve Embedet forbundne R. angaar
— en saakaldet Rangskat, der fra 1. Klasse
med 160 Kr aarlig klassevis synker ned til 12
Kr aarlig for 9. Klasse.

Ogsaa i Norge, Sverige, England o. a.
monarkiske Stater findes lgn. udførlige
Rangordninger. Men selv i Republikker, hvor intet Hof
findes, maa der i Praksis udvikle sig visse
Regler vedrørende Rangfølgen ved offentlige
Fester og Ceremonier. Saaledes har ifølge selve
Forfatningens Bud Præsidenten i Frankrig
Forsædet ved alle nationale Festligheder, og i
Amerikas Forenede Stater har Senatorerne
erobret sig R. forud for baade Præsidentens
Ministre og for Medlemmerne af
Repræsentanternes Hus.

En stor Bet. spiller Rangfølgen ogsaa i det
diplomatiske Liv, hvor den har givet Anledning
til mange Tvistigheder, saaledes, at
Wien-Kongressen af 1815 ved et særligt Reglement maatte
ordne Gesandternes indbyrdes Rangfølge, se
Gesandt.
(C. V. N.). K. B.

Rangabe (Rangavis), Alexandros
Risos
, nygræsk Statsmand og Forfatter, f. i
Konstantinopel. 25. Decbr 1810, d. i Athen 29.
Jan. 1892. Han tilhørte en Fanariotfamilie. Han
fik sin Uddannelse i München (fra 1823) og
blev bayersk Officer, men drog 1831 til
Grækenland, hvor han fik Ledelsen af den
offentlige Undervisning under sig. Han virkede i de
flg. Aar med stor Iver for Oprettelsen af
Skoler. 1837 stiftede han det arkæologiske Selskab
i Athen. 1842 traadte han ind i
Indenrigsministeriet, og 1845 blev han Prof. i Arkæologi i
Athen; 1856—59 var han Udenrigsminister. Den
sidste Del af sit Liv tilbragte han mest uden
for Grækenland som Gesandt i Washington,
Paris og Berlin. Hans litterære Virksomhed var
meget omfattende. Han har udgivet 2 Bd
»Forskellige Digte« (1837—40) samt historiske
Fortællinger (1855) og flere dramatiske Arbejder.
Af hans videnskabelige Arbejder kan nævnes
hans Antiquités helléniques (2 Bd, 1842—55) og
hans »Arkæologi« (2 Bd, 1866, paa Nygræsk).
Desuden har han skrevet Histoire littéraire
de la Grèce moderne
(1877) og Précis d’une
histoire de la litterature néo-hellénique
(1877).
Endelig har han ogsaa udgivet nogle
grammatiske og leksikalske Værker. Han tilhørte i
sproglig Henseende den Retning, som gjorde sig
Umage for saa, meget som muligt at nærme det
nygræske Sprog til det antikke. Hans samlede
Værker er udgivne i 13 Bd (Athen 1874 ff.).
H. H. R.

Rangárvellir [’raŋ.ga.r’væd.ler], et Herred i
det sydlige Island mellem den østlige og den
vestlige Rangá, fra Thverá mod S. op til
Heklas Lavamarker. Egnen er flad, og Grunden
dannes af ældgamle Tuf- og
Flyvesandsdannelser af stor Mægtighed; Overfladen dækkes nogle
Steder af Grus, men ellers af et tørt Jordsmon,
bevokset med Græs, Lyng og Smaapil. Sletten
har ingen Ujævnheder af Bet., men hist og her
har Vandløb gravet dybe og forgrenede Render
ned i den løse Jordbund, og paa disse Kløfters
Bund er der ogsaa en god Græsvækst. I den
bløde Tuf findes mange Huler, der benyttes
som Staldbygninger og Forraadskamre; nogle
af disse er rimeligvis i Fortiden blevne
udhuggede af Beboerne. I den nordlige Del af
Bygden, hvor man nærmer sig Hekla, bliver den
nyere vulkanske Aske og Flyvesand mere
fremtrædende i Overfladen, og Lava stikker hist og
her frem af Jordbunden. R. med de derværende
Gaarde omtales meget ofte i Sagalitt.; især er
Gaarden Oddi kendt som et af Islands ældste
og berømteste Lærdomssæder i 11. og 12. Aarh.
Efter denne Egn har hele Syslet faaet Navn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free