- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
953

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ratnavali - Ratonneau - Ratramnus - Ratri - Ratscha - Rattazzi - Ratzeburg - Ratzeburg, Julius Theodor Christian - Ratzel, Friedrich - Rau, Heribert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(med Kommentar); af Oversættelser haves en
engelsk af Wilson (Select Specimens
of the Theatre of the Hindus
[3. Udg.
Lond. 1871]), en tysk af Fritze (Chemnitz
1878) og en svensk af H. Andersson (Wexiö
1892). (Litt.: A. A. Macdonell, History of
Sanskrit Literature
[London 1900]; St. Konow,
»Das indische Drama« [p. 75, i »Grundriss d.
indo-arischen Philol.« 1920]).
D. A.

Ratonneau [ratå’no], en lille fr. Ø i
Middelhavet i Marseilles Havn, ved en Stendæmning
forbunden med en anden nærliggende Ø
Pomègue og tjener som Karantænehavn.
(M. Kr.). E. St.

Ratramnus, middelalderlig Teolog,
Benediktinermunk i Corbie, f. i Beg. af 9. Aarh., d.
efter 868. Hans Hovedværk er De corpore et
sanguine Domini
, som han skrev paa Karl den
Skaldedes Opfordring; heri bekæmper han
Abbeden i Corbie, Paschasius Radbertus, og den
af ham fremsatte Transsuhstantiationslære; han
mener, at Christi Legeme og Blod kun er
mystisk og figurlig i Nadveren. Lige saa berømte
er hans fire Bøger Contra Græcorum opposita,
hvori han mod Fotios forsvarer den
vesterlandske Kirke. I Striden om Prædestinationslæren
stillede R. sig paa Gotschalk’s Side. I et Skrift,
vistnok hans første, De eo, quod Christus ex
virgine natus est. liber
behandler han
Spørgsmaalet om Maaden, hvorpaa Maria fødte Jesus.
I Migne’s Patrologia, 121. Bd, er R.’s Skrifter
udgivne. (Litt.: Martin, R. une conception
de la cène au IX. siècle
[Toulouse 1891];
Ebert, »Allgemeine Geschichte der Litteratur
des Mittelalters« II [Leipzig 1880], 244 ff.;
Harnack, »Lehrbuch der
Dogmengeschichte«, III [1897]).
L. M.

Ratrī (ɔ: Natten), i den indiske Mytologi en
Personifikation af den lyse, stjerneklare Nat, en
Datter af Himmelen og Søster til Ushas,
sammen med hvilken hun undertiden nævnes og
anraabes om Beskyttelse mod Mørkets Magter.
D. A.

Ratscha, Račinsk, Landskab i Georgien.
R. er frugtbart med stor Avl af Hvede, Majs,
Frugt, Vin og Silke. Hovedstad er Oni.
N. H. J.

Rattazzi [ra’t.at.si], d. s. s. Ratazzi.

Ratzeburg [’ratsəbork], 1) R., et indtil
Revolutionen 1918 med Storhertugdømmet
Mecklenburg-Strelitz ved Personalunion forbundet
Fyrstendømme, grænsede mod NØ. og Ø. til
Mecklenburg-Schwerin, mod S. og SV. til
Lauenburg, mod V. og N. til Hansestaden
Lübecks Landomraade, fra hvilket det til Dels
skiltes ved R.-Søen. Til Fyrstendømmet hørte
7 Enklaver, Arealet beløb sig til 382 km2 med
(1910) 15057 Indb. Fyrstendømmet er opr.
stiftet som Bispedømme 1154 af Henrik Løve og
opnaaede 1236 Rigsumiddelbarhed. 1648 blev
Bispedømmet ophævet og overdraget som
arveligt Fyrstendømme til Hertug Adolf Frederik I
af Mecklenburg-Schwerin som Erstatning for
Afstaaelsen af Wismar. Ved Overenskomsten
1701 kom R. under Huset Strelitz. Novbr 1869
fik R. sin egen Forfatning, men først 1906
traadte den særlige Folkerepræsentation for R.
i Funktion, Nu udgør R. en Prov. af Fristaten
Mecklenburg-Strelitz.

2) R., By i preussisk Prov. Schleswig-Holstein
i Kredsen Lauenburg, har (1919) 3840 Indb.
(Garnison). R. ligger paa en i R.-Sø liggende Ø, ud
til hvilken der fører en Dæmning, og paa to
Høje, af hvilke den største omslutter den egl.
Stad, den mindste den til det tidligere
Fyrstendømme R. hørende Domhof med Domkirken.
Denne, der hører til de smukkeste Bygninger i
Nordtyskland, er bygget i byzantinsk Stil (i
Korsform) 1173, delvis ødelagt ved en Brand
1693, sidst genopført 1895. R. har et
Gymnasium, et Lærerseminarium samt Savskæreri og
Kvægmarkeder. Ved den vestlige Bred af R.-Sø
ligger Flækken St Georgsberg med den ældste
Kirke i Lauenburg. R. nævnes allerede 1066,
fik 1261 Stadsret og var senere Residens for
Hertugerne af Lauenburg.
(Joh. F.). O. K.

Ratzeburg [’ratsəbork], Julius
Theodor Christian
, tysk Forstentomolog, f. 16.
Febr 1801 i Berlin, d. smst. 24. Oktbr 1871,
studerede Medicin og Naturvidenskab, blev 1828
Privatdocent ved Berlins Univ. og havde
1830—69 Ansættelse som Prof. i
Naturvidenskaber ved Forstakademiet i Eberswalde. Han gav
sig her fornemmelig af med de for Skovbruget
skadelige og nyttige Insekter og gav i en Rk.
særdeles betydningsfulde Arbejder fortræffelige
Beskrivelser af disse Dyrs Udseende og af deres
Livsforhold. Foruden talrige mindre
Afhandlinger udgav han »Die Forstinsekten« (3 Bd
med Supplement, 1837—44), »Die
Waldverderber und ihre Feinde« (1841) og »Die
Ichneumonen der Forstinsekten« (3 Bd, 1844—52).
(J. C.). R. H. S.

Ratzel [ratsal], Friedrich, tysk Geograf
(1844—1904). Sin første Uddannelse fik han som
Apoteker, men kastede sig senere over
Naturvidenskaberne, som han studerede ved fl. tyske
Univ. Efter at have deltaget i den fr.-tyske
Krig foretog han som Korrespondent for
»Kölnische Zeitung« fl. Rejser i adskillige af
Europas Lande samt i Nordamerika og Mexiko og
Kuba. 1876 blev han Prof. i Geografi ved den
tekn. Højskole i München; fra 1886 var han
Professor ved Universitetet i Leipzig. 1882—84
var han Redaktør af »Ausland«. R. har særlig
gjort sig fortjent ved sine etnografiske og
antropologiske Skr og sine Studier over Naturens
Indvirkning paa det menneskelige Liv og
Kultur. Bl. hans talrige Skr kan fremhæves
»Wandertage eines Naturforschers« (1873—74), »Aus
Mexiko« (1878), »Die Vereinigten Staaten von
Nordamerika« (1878—80), »Anthropogeographie«
(1882, 1891), »Völkerkunde« (1885—88),
»Politisene Geographie« (1897). »Die Erde und das
Leben, eine vergleichende Erdkunde«
(1901—02), »Deutschland, Einführung in die
Heimatskunde« (1898), »Das Meer als Quelle der
Völkergrösze« (1900).
C. A.

Rau, Heribert, tysk Forf., f. i Frankfurt
a. M. 11. Febr 1813, d. smst. 26. Septbr 1876.
Han var først Købmand, studerede derpaa
1844—46 Teologi i Heidelberg og blev Præst ved den
tysk-katolske Menighed i Stuttgart, senere
1849—56 i Mannheim, hvor han p. Gr. a. Agitation
og sin Tendensroman »Die Pietisten« blev
afskediget. 1868 fik han et nyt Præstekald i
Offenbach. Han har vundet sig Navn som
kulturhistorisk Romanforfatter. Hans Helte var store
Komponister, Statsmænd og Digtere. Bl. hans Bøger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free