Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rau, Heribert - Rau, Karl Heinrich - Rauch, Christian Daniel - Raucourt - Raucourt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan nævnes Romanerne »Mozart« (1858),
»Beethoven« (1859), »W. Shakespeare« (1864),
»Garibaldi«, fremdeles »Leiden und Freuden
eines Commis Voyageur« og Digtsamlingen
»Liederfrühling« (1878).
C. B-s.
Rau, Karl Heinrich, tysk økonomisk
Forf. (1792—1870), fra 1822 Prof. i Heidelberg.
Hans i en klar og let tilgængelig Fremstilling
affattede »Lehrbuch der politischen
Oekonomie« i 4 Bd, hvis første Udgave saa Lyset
mellem 1826 og 1837, var indtil Midten af
1860’erne, da den hist. Skole med W. Rascher brød
igennem, Fagets mest anvendte Systemværk i
Tyskland. Værkets seneste Oplag blev udgivet
af Ad. Wagner, i hvis »System« det
efterhaanden absorberedes. R. var opr. Tilhænger af
Lavsvæsenet og Protektionisme, men gik under
Paavirkning af den klassiske eng. Skole over
til dennes Frihandlerpolitik og Kosmopolitisme.
(K. V. H.). Sv. N.
Rauch [ra^uk], Christian Daniel, tysk
Billedhugger, f. 2. Jan. 1777 i Arolsen, d. 3.
Decbr 1857 i Dresden. Søn af en fyrstelig
Kammertjener, en Tid Lærling hos en
Billedhugger (1790—97
Elev under
Valentin, Arolsen
og Ruhl,
Kassel), derpaa selv
Kammertjener
hos Kongen af
Preussen,
lykkedes det ham
dog under
venlig Interesse fra
Dronning Louise
at uddanne sig
videre i
Skulptur; 1802
kunde han udstille
en sovende
»Endymion«, en Tid
lærte han under
Schadow, og
efter at have
modeleret en Buste af Dronning Louise fik han 1804
Afsked fra sin Tjenerstilling med Pension. 1805
kom han til Rom, hvor han under W. v.
Humboldt’s Omsorg kom Thorvaldsen og Canova
nær. 1811 tilbage til Berlin skabte han her
»Dronning Louise liggende paa Dødslejet«
(1814) til Mausoleet i Charlottenberg (senere
et lgn. Mindesmærke for Dronningen i Potsdams
Park), en skøn og yndefuld Skikkelse
(Motivet med Benene overkors næsten for
graciøst), hvor Naturstudium og ideal Plastik
mødes i udsøgt Harmoni (Gipseksemplar i Ny
Carlsbergs Glyptotek). Samme Stilskønhed
træffes i hans øvrige Portrætkunst, der
omfatter Hundreder af Buster og Statuer: Stilen
udpræget antik, det individuelle afdæmpet, ogsaa
i det ydre Apparat, hvor Dragten (naar
Uniformen undtages) kun en sjælden Gang (Kant,
Francke i Halle [1826]) er moderne; hans
Friluftsstatuer har saaledes gennemgaaende
ubedækket Hoved; kun efter udtrykkeligt kgl.
Paabud gav han Rytterstatuen af Frederik II i
Berlin (1839, afsløret 1851, hans maaske
populæreste Værk og Forbilledet for saa mange
andre Monumenter) den hist. trekantede Hat.
Til hans tidligste Portrætstatuer hører
Scharnhorst og Bülow (i Marmor) i Berlin (1815);
1826 kom de to karakteristiske Statuer af
Blücher (Breslau, Berlin), s. A.
Goethe-Monumentet i Frankfurt a. M., 1829 siddende
Statue af Kong Max (München), 1841—46 Statuen
af Frederik Vilhelm II til Mausoleet i
Charlottenburg, tilsvarende Gravstatuer af Ernst
August og Dronning Friederike i Herrenhausen
(1841—55), endvidere Statuer af Thaer i Berlin
og Generalerne Gneisenau og York smst.,
Dürer i Nürnberg o. m. fl. Af Buster skal blot
eksempelvis nævnes: Thorvaldsen, i
Legemsstørrelse og kolossal Maalestok (for den
danske Konge 1827, Busten fra 1816 i Gips i Ny
Carlsbergs Glyptotek), Goethe, Schleiermacher
og Kejser Alexander. Blandt R.’s Idealfigurer
(Æskulap [1818], beklædt Danaide, nøgen
Danaide [1844—52] etc.) er især hans
Sejrsgudinder betydelige. Ikke med Urette har man
sagt, at R. i Kunsten har fastslaaet Typen for
en Victoria. Der er de 6 kolossale
Marmor-Victorier for Walhalla, de to i Bronze i
Charlottenburg m. v. I Basrelieffet, som R. har
behandlet med fin plastisk Sans (drikkende
Panter, Reliefferne paa Statuernes Fodstykker etc.),
slutter han sig nøje til Antikken. I den
religiøse Plastik (»Moses« i Potsdam etc.)
viser R. sig fra sin mindst betydelige Side.
R.’s Kunst, der følger den antikke Overlevering
og den Thorvaldsen’ske Fortolkning, men gaar
et kendeligt Skridt videre end denne i moderne
Naturstudium, har ved sin ophøjede, klare Ro
og sin udpræget monumentale Holdning haft
overordentlig Bet. for tysk, særlig berlinsk
Plastik, der længe holdt sig inden for de af ham
afstukne Baner. 1865 blev alle hans Værker i
Modeller og Afstøbninger samlede i et
R.-Museum i Berlin. I Ny Carlsberg Glyptotek
endvidere Buste af Eugenie d’Alton (1849). (Litt.:
Fr. og K. Eggers, »C. D. R.« [5 Bd, Berlin
1873—90]; »Briefwechsel zw. R. u. Rietschel«
[2 Bd, Berlin 1890—91]; H. Machowsky,
»C. D. R.« [Berlin 1916]).
A. Hk.
 |
| C. D. Rauch. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
