- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
956

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raumabanen - Raumer, Friedrich Ludwig Georg von - Raumer, Georg Wilhelm von - Raumer, Karl Georg von - Raumo - Raumsdølafylke - Raun - Raunkiær, Christen Christiansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fat paa selve Anlægsarbejdet. Banen har en
Længde af c. 114 km, Maksimumsstigningen er
20 pro mille. Den var først anslaaet til at
koste 8,6 Mill. Kr, men vil fuldt færdig koste
48 Mill. Kr, heraf til rullende Materiel 4,5 Mill.
Kr. Broerne alene har kostet 3 Mill. Kr.

R. er en af Nordeuropas mest imponerende
Turistbaner og kan i mange Henseender maale
sig med Skt Gotthard-Banen ved Waser. Fra
Toget har man en glimrende Udsigt over Dalen
og Fjeldene. I den øvre Del kan man se helt
til Rondane. Fra Dombaas, som ligger 659 m
o. H., sænker Banelegemet sig saaledes, at det
ved Bjorli Station, som ligger 57 km længere
Nord, ligger 574 m o. H. Derfra sænker det
sig endnu stærkere, ved Verma Station er det
faldet ned til 273 m o. H., et Fald paa 301 m
paa en Strækning af 18 km. For at være i
Stand til at sænke Banelegemet saa stærkt paa
en saa kort Strækning, har det været
nødvendigt at anlægge en Vendetunnel i selve Fjeldet.
Denne Tunnel, Stavemstunnelen, er 1360 m lang,
Kurveradius er R = 275. Det ved Tunnelen
opnaaede Fald er 120 m. Den har kostet 1
Mill. Kr. Efter at have forladt Verma Station
passerer Toget over Kyllingbro, en af Banens
største Seværdigheder. Den er af hugne Sten
med 42 m Spændvidde, Højden fra Broen til
den hvidskummende Elv nedenfor er 63 m.
Dette er den største Stenbro i Skandinavien.
Der medgik 6000 m3 hugne Sten, og den kostede
760000 Kr. Naar man kommer til Marsteinen,
følger Banen for det meste Dalbunden. Selve
Banen er fra nu af ganske ordinær. Banens
Endepunkt er Aandalsnes, der er her bygget
svære Kajer, hvor de største Dampbaade kan
lægge til. Den første Strækning af Banen, fra
Dombaas til Bjorli, blev aabnet for Trafikken
Høsten 1921. Banen i sin Helhed blev befaret
26. Oktbr 1924 af Jernbaneautoriteterne og
aabnet for Trafik Novbr s. A. R. er bygget som
Bane af Klasse I med 35 kg Skinner og
Pukballast. Der er 6 Tunneler med en samlet
Længde af 2131 m.
M. H.

Raumer, Friedrich Ludwig Georg
von
, tysk Historiker, f. 14. Maj 1781, d. i
Berlin 14. Juni 1873, fra 1811 Professor i
Breslau, 1819 i Berlin. Stort Ry vandt R. ved sin
»Gesch. d. Hohenstaufen und ihre Zeit« (6 Bd,
1823—25; 5. Opl. 1878), hvori Romantikkens
Begejstring for den gamle Kejsertid kom til
Orde, men hvori der ogsaa var nedlagt et
grundigt Studium; bl. a. kom R.’s praktiske
Kendskab til Stat og Samfund ham til gode ved hans
Skildring af Datidens indre Forhold. Meget
svagere er hans andet Hovedværk, »Geschichte
Europas seit dem 15. Jahrhundert« (8 Bd,
1832—50), der behandlede samme Emne, som Ranke
omtr. samtidig bearbejdede med en kritisk
Dybde og en hist. Kunst, der langt overgik
R.’s. Denne har for øvrigt skrevet mangfoldige
andre Skr med Emner fra Historien,
Litteraturen og Samfundslivet, og han har ogsaa
skildret sine talrige Rejser, der endog førte
ham til Amerika; meget fortjenstfuld som
Samlingsplads for populære hist. Fremstillinger var
den »Historisches Taschenbuch«, som han
udgav aarlig siden 1830.
Kr. E.

Raumer, Georg Wilhelm von, preuss.
Historiker (1800—57), var 1843—51 Direktør for
de preuss. Statsarkiver og udgav bl. a. Codex
diplomaticus Brandenburgensis continuatus
(2
Bd, 1831—33).
Kr. E.

Raumer, Karl Georg von, tysk Geolog,
Geograf og Pædagog (1783—1865), blev 1811
Prof. i Mineralogi og Bjergraad i Breslau; han
flyttede derfra 1819 til Halle i samme
Egenskab; 1823 tog han sin Afsked for at arbejde
ved det Dittmar’ske Opdragelsesinstitut i
Nürnberg, men allerede 1827 vendte han tilbage til
Universitetsvirksomhed, idet han blev Prof. i
Naturhistorie og Mineralogi i Erlangen. Blandt
hans Skr nævner vi: »Das Gebirge
Niederschlesiens« (1819); »Beschreibung der
Erdoberfläche« (6. Udg. 1865); »Palästina« (4. Udg.
1860); »Gesch. d. Pädagogik« (4 Bd, 5. Udg.
1874—80).
(N. V. U.). O. B. B.

Raumo (finsk Rauma), By i Finland,
ligger ved en Vig af den bottniske Bugt, 40 km
SSV. f. Bjørneborg. (1922) 8068 Indb. R. havde
1441—1538 et Franciskanerkloster med en
berømt Klosterskole (Collegium Raumense).
Navigationsskole. Nu lever R., der har
udmærkede Havneforhold, af Skibsfart og Træhandel.
N. H. J.

Raumsdølafylke [’rä^ums-], et af Norges gl
Fylker, der indbefattede omtr. det samme
Omraade som det nuv. Romsdals Fogderi.
M. H.

Raun [rä^un] (norsk), stenet Banke, særlig
ud for Listerlandet, smlg. gammelnorsk hraun,
Stendynge, Stengrund.
H. F.

Raunkiær, Christen Christiansen,
dansk Botaniker, f. 29. Marts 1860 paa
Raunkiærgaard i Lyne Sogn. Efter at have nydt dels
privat, dels Højskoleundervisning, tog R. 1879
Studentereksamen og begyndte Studiet af
Naturhistorie, særlig Botanik, som han allerede
længe havde næret Interesse for, og som han
1885 afsluttede med Magisterkonferens. Siden
1893 har R. paa forsk. Maade assisteret ved det
videnskabelige Arbejde og Undervisningen i
Univ.’s Botaniske Have i Kbhvn. Siden 1. Septbr
1908 var han Docent smst., og ved E.
Warming’s Tilbagetræden (1912) afløste han denne
som Prof. og Direktør for Botanisk Have. P.
Gr. a. Svagelighed trak han sig 1923 tilbage fra
denne Post. — R.’s første Arbejder behandlede
visse anatomiske Forhold. Derefter udgav han
(1888) en Beskrivelse af Danmarks
Slimsvampe (»Bot. Tidsskr.«, Bd 17) og 1889 et Arbejde
af en anden Natur: »Vesterhavets Øst- og
Sydkysts Vegetation«, hvortil han havde samlet
Materiale ved Rejser langs Hollands Kyster
(1886) og paa de nordfrisiske Øer (1887),
og som er det første danske Skrift, hvori der
paa anskuelig Vis gøres Rede for de her
omhandlede Vegetationsformationer i Danmark,
særlig for den store Bet., som
Fugtighedsforholdene har for deres Forekomst. Det grundige
Kendskab til den vestjyske Natur, som R.
allerede fra Barndommen af havde erhvervet sig,
har været af stor Bet., ej alene for det
ovennævnte Arbejde, men i det hele for de
Studier, der danner Midtpunkt for R.’s Skrifter:
de danske Blomsterplanters Naturhistorie. I
»Dansk Ekskursionsflora« (1890) har R. givet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free