- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raupach, Ernst Benjamin Salomon - Raupp, Karl - Rauraker - Rauscher, Joseph Ottomar - raute - Rauzan - Rav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pauline R., geb. Werner: »E. B. S. R.
[Berlin 1853]; F. W. Gubitz i »Berühmte
Schriftsteller der Deutschen« I [Berlin 1864]).
C. B-s.

Raupp, Karl, tysk Maler, f. 2. Marts 1837
i Darmstadt, d. 14. Juni 1918 i München, Elev
bl. a. af Piloty i München, gjorde især Lykke
med sine Chimsee-Billeder; hans Kunst med
dens heldige Forening af det genremæssige og
det landskabelige ejer megen Stemning,
saaledes »Heimfahrt d. Klosterschule« med de
gode Børneskikkelser, o. m. a.; han er
repræsenteret i de fleste større tyske Galerier. 1868
blev R. Prof. ved Industriskolen i Nürnberg.
1879—1914 ved Akademiet i München. De
bedste af hans Værker i »R.-Album« (1893). R.’s
»Lehrbuch d. Malerei« blev en stærkt benyttet
og omstridt Haandbog; han udgav interessante
»Lebenserinnerungen«.
A. Hk.

Rauraker [ra^u-] var en keltisk Stamme i
den nuv. Kanton Basel. Deres By Augusta
Rauracorum
, nu Augst, blev i Romertiden en
vigtig Provinshovedstad.
G. S-e.

Rauscher [’ra^u∫ər], Joseph Ottomar,
rom.-kat. Teolog (1797—1875), blev 1853
Fyrst-Ærkebiskop af Wien og bragte i denne Stilling
et Konkordat i Stand mellem Østerrig og
Kurien 1855, hvorefter han blev Kardinal. Paa
Vatikanerkoncilet opponerede han skarpt mod
Dogmet om den pavelige Ufejlbarhed. Han har
udg. en Kirkehistorie (1829). (Litt.:
Wolfsgruber, »J. O. R.« [Freiburg 1888)).
A. Th. J.

raute [’rä^utə] (norsk), brøle (kun om Køerne);
Rauting, Koens Varsels- eller Lokkelyd,
Brølen.
H. F.

Rauzan [ro’zã], se Bordeauxvine.

Rav (Bernsten, gul Ambra,
Succinit, Elektrum, Succinum) er et mere
ell. mindre gennemsigtigt, fedtglinsende
Mineral af organisk Oprindelse; Farven er lysegul
til mørkebrun, sjældnere blaalig, smaragdgrøn,
violet ell. sort, undertiden flammet ell. stribet.
Vægtfylde 0,98—1,2; Haardhed 2,0—2,5. Ved
Gnidning bliver R. stærkt elektrisk; derfor
Betegnelsen Elektricitet af dets gr. Navn elektron.
Sammensætningen er noget vekslende, hvorfor
der ikke kan opstilles nogen kemisk Formel for
R. Det sammensættes af mindst 3 Harpiksarter,
som udviser forsk. Opløselighedsforhold over
for Alkohol, Æter og Kloroform, samt af en Del
uopløseligt Bitumen. Det klare gule R.’s
elementære Sammensætning er udtrykt i %: 78,63
Kulstof, 10,48 Brint, 10,4? Ilt og 0,42 Svovl. I
Vand er R. uopløseligt; meget tungtopløseligt
er det i kogende Alkohol og Æter, lettere i
Benzol og Kloroform. Ved Opvarmning til 300—330°
begynder R. at smelte, idet det samtidig
dekomponeres: Ravsyre, Ravolie og andre
Forbindelser fordamper, medens det i Terpentin og
fede Olier opløselige R.-Kolofonium bliver
tilbage. Ved højere Varmegrad antændes R. og
brænder med en sodende Flamme under
Udvikling af aromatiske Dampe.

R. forekommer i Reglen som større eller
mindre, afrundede Klumper, men undertiden
finder man Stykker, som ved deres Stalakfit-
ell. Draabeform tydelig viser, at det engang har
været i en sejgtflydende Tilstand. Den enkelte
Klump er gerne omgivet af en mørk, rødbrun
Skorpe, der er fremkommet ved Forvitring;
tykkest er denne Skorpe i Reglen paa de
Stykker, som findes i Sandlag, medens den oftest
ved Slid er blevet tynd paa de ved Kysterne
ilanddrevne Stykker.

Ang. R.’s Oprindelse har Meningerne været
højst forsk. Allerede Aristoteles ansaa det for
et fra Træer stammende Stof, medens
Demosthenes antog det for at være af dyrisk
Oprindelse. Endnu langt op i nyere Tid var man
(f. Eks. Agricola, Theophrastus Paracelsus,
Linné) usikker m. H. t. dets Oprindelse;
Girtanner ansaa det for Voks, udskilt af den store
Skovmyre (Formica rufa), medens Buffon
mente, at det var dannet af Honning, som i Jorden
var blevet paavirket af Vitriol. Først 1811
erklærede Struve i Danzig; at R. var Harpiks af
Naaletræer. Senere mikroskopiske
Undersøgelser af de i R. undertiden indesluttede
Vedrester har vist, at det stammer fra en Fyrreart
(Ravfyrren, Pinus succinifera Goepp.).
Dette Træ antages i den ældre Del af
Tertiærperioden at have vokset i stor Mængde i et
Højland, hvor nu den mellemste Del af
Østersøen findes; Jordbunden dannedes her af
Kridttidsaflejringer og var meget kalkholdig,
Vegetationen var meget frodig og bestod af
Naaletræer (Arter af Slægterne Fyr, Ædelgran, Tuja
o. s. v.) samt af forsk. Løvtræer (Ege,
Laurbærtræer, Palmer o. s. v.). Ud af Ravfyrrens
Saar, som fremkaldtes ved Sygdomme og
Insektangreb, flød Harpiksen, som i Tidens Løb
opsamledes i stor Mængde i Jordbunden.
Senere sænkedes Landet under Havets Overflade,
Skovbunden udvaskedes, og R. aflejredes i
andre Jordlag, navnlig i den saakaldte »Blaue
Erde« i Østpreussen. Ved senere Omlejringer
af disse Lag er R. ofte blevet indesluttet i
yngre Aflejringer, dels fra Tertiær- og dels fra
Kvartærperioden, og opkastes endnu hyppig
paa Østersøens og Vesterhavets Kyster sammen
med Tang, navnlig efter stærke
Paalandsstorme.

I R. er der meget ofte indesluttet Rester af
Dyr og af Planter, der i Reglen hører til
nulevende Slægter, men til uddøde Arter; disse
Rester maa være optagne i R., medens dette
endnu var flydende. Man finder navnlig en
Mængde forsk. Insekter (Biller, Myrer, Fluer,
Myg o. s. v.); desuden har man fundet Haar af
Pattedyr, Fuglefjer, smaa Firben,
Edderkopper, Skorpioner, Tusindben, Krebsdyr og
Landsnegle samt Blade, Blomster og andre
Planterester.

En Del R. indsamles ved Østersøens og
Vesterhavets Kyster. Det vigtigste Findested er
imidlertid Samland (Østpreussen), hvor det
indvindes ved Udvaskning af »Blaue Erde« ell.
yngre Aflejringer. Ogsaa fra Østersøens Bund
kan det optages ved Hjælp af Baade; tidligere
anvendte man i dette Øjemed
Muddermaskiner. I Danmark har man paa forsk. Steder
(særlig i Omegnen af Kbhvn) fundet præ- eller
interglaciale Sandlag med ikke ubetydelige
Mængder af R. Efter Indsamlingen sorteres
Stykkerne efter Størrelse, Form og Farve. —
Ang. R.’s Anvendelse i Fortid og Nutid, se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free