Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 969 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravn-Hansen, Louise Christiane - Ravnholt (Stednavne) - Ravnholt (Hovedgaard og Stamhus) - Ravnkilde, Niels Christian Theobald - Rav og Rekling - Ravolie - Ravsyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig, paa egen Haand og vedblev at staa
Mesterens Kunstretning nær; ligesom han
foretrækker hun Motiver med vid Udsigt over brede
Flader og med store Bakkelinier og opnaar ofte
ved Behandlingen af dem en smuk og kraftig
Virkning. Paa Charlottenborgs
Foraarsudstilling mødte hun første Gang 1878 med et »Parti
fra Tømmerpladsgraven« og et Interiør;
derefter malede hun væsentlig Partier fra
Østjylland. 1891 var hun med Stipendium i
Italien; senere gjorde hun mindre Rejser til
Nederlandene og til Tyrol og udførte der
adskillige Studier. Som Raderekunstnerinde har hun
fra 1882, da hun udstillede 5 Blade, arbejdet
med megen Dygtighed og vundet fortjent
Popularitet. Hun har oprettet et Legat (under
Kunstakademiet) til Fordel for danske
Kunstnerinder.
(S. M.). P. J.

Ravnholt er et ofte forekommende
Stednavn, især for Skove, i hvilke den nu sjældne
Fugl, Ravnen, byggede Rede.
C. V. P.

Ravnholt, Hovedgaard og Stamhus i
Vindinge Herred, nævnes første Gang 1365 og
tilhørte fra omtr. 1400 Slægten Bild, fra hvem
den kom til Braherne. Gennem forsk. Ejere
(bl. hvilke skal nævnes den lærde Holger
Rosenkrants og Henrik Holck) kom den omtrent
1687 til Overceremonimester Fr. Gersdorff og
derefter ved Giftermaal til Oversekretær Chr.
Sehested, hvis Enke Charlotte Amalie, f.
Gersdorff, 25. Febr 1752 oprettede Stamhuset R.
Den første Besidder var Sofie Hedvig Komtesse
Friis, der var gift med Generalløjtnant Ove
Juel, hvis Efterkommere under Navnet
Sehested-Juel endnu ejer R. — Hovedbygningen
er opført i Beg. af 17. Aarh., men ombygget
1864—70 (Arkitekt Haugsted). Kapellet i
Gaardens Østfløj er siden 1737 Sognekirke for
Herrested Sogn. Parken er kendt for sine sjældne
Træer. Vildsvinepark. Under Stamhuset R.
hører Hovedgaardene R., Hellerup og Nislefgaard
samt Gaardene Stuppendrup, Østrupskovgaard,
Holmegaard, Sofienlund og Ferritslevgaard.
(Litt.: W. Norvin, »R.« i »Danske
Herregaarde«, V).
B. L.

Ravnholt.

Ravnkilde, Niels Christian
Theobald, dansk Musiker, f. 24. Jan. 1823 i Kbhvn,
d. 16. Novbr 1890 i Rom. Sin Uddannelse fik
han i sin Fødeby, bl. a. af J. P. E. Hartmann,
og vandt ved en Prisæskning i
»Musikforeningen« 1844 hæderfuld Omtale for en Samling
Duetter. 30 Aar gl kom han i H. Puggaard’s
Selskab til Rom, hvor han forblev Resten af sit
Liv. Ved sin Kunstnerdygtighed, Dannelse og
sin hele elskværdige Personlighed skabte han
sig dernede i de romerske Omgivelser en smuk
Position som, søgt og anset Musiklærer i
Aristokratiets Huse. Som mangeaarig Formand for
Skandinavisk Forening i Rom stod han tillige i
livlig og meget skattet personlig Forbindelse
med sine mange romafarende Landsmænd. Af
sine Kompositioner har han kun udgivet en
Rk. Sange og Klaverstykker, og enkelte
Værker for Orkester (en Ouverture og en Suite) er
opførte offentlig i Kbhvn. Trods sit Ophold i
fremmed Land sit lange Liv igennem blev han
dog ogsaa i sine Værker sit Land tro. Blødt
dæmpet, elegisk romantisk, som hans Musik
fremtræder, bærer den de alm. Træk af dansk
Musik fra den Gade’ske Tidsalder, som han
tilhører.
A. H.

Rav og Rekling er de i Strimler tørrede
federe Dele (henholdsvis omkring
Finnerne og af Bugsidestykkerne) af
Helleflynderen (vestnorsk »Kveite«). »Rav« fik dette
Navn, fordi den af Udseende lignede den
gule, halvt gennemsigtige Ambra. I moderne
Islandsk hedder den Rafa-belti, d. e. Ravbæltet,
nemlig om Finnerne. R. o. R. anses endnu af
Befolkningen paa den norske Vestkyst,
Færøerne og Island som Delikatesser; i Norge
omtales de i 14. Aarh. baade som Landskyldspecies
og som Udførselsgenstande. Frostatingsloven
nævner Rekling, der var den tarveligere Vare,
som alm. brugt Skibskost.
(E. H.). Abs. T.

Ravolie faas samtidig med Ravsyre ved tør
Destillation af Rav og er en mørkebrun Olie,
som har en ejendommelig gennemtrængende
Lugt. Ved Rektifikation af denne Olie med Vand
faas renset R., Oleum succini rectificatum,
Ambraolie.
(O. C.). S. P.

Ravsyre, C₂H₄(COOH)₂, findes i Rav og i
mange Planter og Dyr, f. Eks. i Menneskets
Hjerne og Urin. Den dannes altid i ringe
Mængde ved Alkoholgæringen og ved mange
Bakteriers og Enzymers Indvirkning paa
Vinsyre, Æblesyre, Kulhydrater og Proteinstoffer.
Den fremstilles enten ved »Gæring« af
Ammoniumtartrat ell. Kalciummialat med
Forraadnelsesbakterier ell. ved tør Destillation af Rav,
hvorved samtidig faas Ravolie. Den renses,
naar den er fremstillet af Rav, idet man
omkrystalliserer den af Salpetersyre. R. danner
store, monokliniske Prismer ell. Tavler,
sublimerer uden Sønderdeling i lufttomt Rum,
smelter ved 182° og spaltes ved 235° i Vand og
Ravsyreanhydrid. Ved 15° opløses den i 20
Dele, ved 100° i 0,8 Dele Vand; den er ogsaa
opløselig i Alkohol og i Æter. Den er meget
bestandig over for Iltnings- og
Reduktionsmidler, men afbrintes let til Fumarsyre af nogle
Enzymer (Dehydrogenaser), der findes i
Muskelvæv. R. anvendes som sved- og
urindrivende Middel samt i Fotografien. Saltene
kaldes Succinater; Alkalimetallernes er
letopløselige, medens Kalciumsaltet og det kanelbrune
Jernsalt er tungtopløselige. R. imid, Succinimid
(CH₂CO)₂NH, fremstilles ved Destillation af
Ammoniumsuccinat som letopløselige Krystaller.
Brinten i Imidgruppen, NH, erstattes let med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>