Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravsyre - Rawa Ruska - Rawdon - Rawert, Ole Jørgen - Rawicz - Rawlinson, Henry Creswicke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metal. Kvægsølvforbindelsen anvendes mod
Syfilis. Isomer med R. er Isoravsyre eller
Metylmalonsyre, CH2 . CH(COOH)2, som
er opløselig i 5 Dele koldt Vand og smelter ved
120—135°.
(O. C.). S. P.
Rawa Ruska, By i Østgalizien, NV. f.
Lemberg, c. 12000 Indb., vigtigt
Jernbaneknudepunkt, kendt fra fl. Fægtninger i
Verdenskrigen, navnlig i Septbr 1914, hvor Østerrigerne
blev slaaede af Russerne.
E. C.
Rawdon [’rå.dən], By i det nordlige
England, Wiestriding of Yorkshire, 8 km NØ. f.
Bradiford, med Fabrikation af Klæde og (1921)
3776 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Rawert, Ole Jørgen, dansk Embedsmand
og Industrihistoriker, f. 3. Januar 1786 i Kbhvn,
d. 11. Juli 1851 smst. Som ganske ung blev han
ansat i Kommercekollegiet, hvor hans Interesse
for Danmarks Næringsliv vaktes. Gennem forsk.
Embedsstillinger, saaledes som Medlem af
Fabrikdirektionen, Medudgiver af »Handels- og
Industritidenden«, Kommitteret i
Kommercekollegiet, Toldinspektør i Kbhvn og Fabrikdirektør
under Kommercekollegiet, erhvervede han sig
grundig Indsigt i de forsk. Næringsveje, en
Indsigt, som vandt i Forstaaelse ved fl.
Udenlandsrejser, paa hvilke især de industrielle Forhold
blev Genstand for hans Studium.
Ved en udstrakt Forfattervirksomhed søgte
han at vække nyt Liv i de paa hans Tid
stagnerede Næringsveje; han viste, hvorledes
navnlig Industrien havde udviklet sig i Udlandet ved
Maskinteknikkens Hjælp, og hvad der kunde
udrettes i Danmark, naar den næringsdrivende
Stand fik en hedre Uddannelse. Til Belysning
af Danmarks Industri- og Handelshistorie har
han leveret en Mængde Bidrag, der hviler paa
grundige, førstehaands Undersøgelser. Hans
Hovedværk er »Kongeriget Danmark’s
industrielle Forhold fra de ældste Tider indtil
Begyndelsen af 1848«, der, selv om den ogsaa er lidet
samarbejdet og brudstykkeagtig behandlet, dog
endnu er en Hovedkilde til Danmarks
Industrihistorie, navnlig for saa vidt 18. Aarh.’s sidste
Halvdel og Begyndelsen af 19. Aarh. angaar.
R. B.
Rawicz [’ra.vit∫], tysk Rawitsch, By i
polsk Vojvodi Poznan, 88 km SSV. f. Poznan,
har (1920) 11525 Indb., Realgymnasium,
Seminarium. Fabrikation af Snustobak, Cigarer,
Tæpper, Maskiner, Garveri, Mølledrift, Handel
med Korn, Kvæg og Træ. R. er grundlagt 1632
af Schlesiere.
(Joh. F.). N. H. J.
Rawlinson [’rå.£insən], Henry Creswicke,
Sir, eng. Orientalist, f. 11. Apr. 1810 i
Chadlington ved Oxford, d. i London 5. Marts 1895,
uddannedes i Ealing ved London og kom 1826 i
det engelsk-ostindiske Kompagnis Tjeneste som
Kadet i Landhæren. R. havde det Held at
foretage Overrejsen til Indien 1827 sammen med
Guvernøren, den berømte Orientalist Sir John
Maleolm, som vidste at aabne hans Blik for de
mange store for Videnskaben saa vigtige
Opgaver, der laa uløste i Østerlandene, men som
ihærdigt Arbejde kunde bringe Løsningen
nærmere. R. lærte, medens han tjente i den
ostindiske Hær, hurtig fl. indiske Sprog og Persisk
og sendtes derpaa med andre eng. Officerer
til Persien 1833 for at gøre Tjeneste ved
Reorganisationen af den pers. Hær i europ.
Monster; han var bl. a. Instruktør ved Artilleriet.
Sine Tjenesterejser i Persien benyttede han til
i geogr. Henseende, at undersøge de Egne nøje,
han besøgte. Beskrivelserne over hans
Iagttagelser, som han sendte til Royal Geographical
Society, indbragte ham Selskabets Guldmedaille.
Hvad der særlig tildrog sig hans
Opmærksomhed, var de oldpersiske Kileskrifter, som han
paa ny afskrev efter Originalerne, og paa hvis
Dechifrering han med Held arbejdede videre
længe uden at kende noget til de Arbejder, der
samtidig foretoges i Europa i samme Retning
af Nordmanden Chr. Lassen, Franskmanden E.
Burnouf o. a., ligesom han heller ikke kendte
synderligt til Grotefend’s Opdagelser. Da der
1838 udbrød Fjendtligheder mellem
Engelskmændene i Indien og Afghanerne, kaldtes R.
tilbage fra Persien til Indien og deltog derpaa
med Udmærkelse i Kampene i Afghanistan,
hvor han tillige var engelsk-ostindisk Resident
i Kandahar. Da R. paa sine Rejser i Persien
havde faaet Forstaaelsen af den uskatterlige
Vigtighed, som den yderst vanskelig
tilgængelige Tresprogsindskrift ved Behistun havde for
Tydningen af Kileskriften, lod han sig udnævne
til Agent for det engelsk-ostindiske Kompagni i
Tyrkisk Arabien for at være nærmere ved det
Sted, hvor han ønskede at anstille sine
besværlige Undersøgelser. Ban blev 1844 tillige
eng. Konsul i Bagdad og steg 1851 til
Generalkonsul. Han rejste fra Bagdad op i de pers.
Bjerge og fuldendte under et langt Ophold ved
Behistun (af andre kaldet Bisutun) sin 1835
begyndte nøjagtige Afskrift, ell. rettere paa en
nøjagtig Afstøbning beroende Gengivelse, af
den lange, højst vigtige Tresprogsindskrift, der
her er indhugget paa en lodret Klippe 100 m
over Jorden. Det Materiale, han herved fik
mellem Hænder, satte ham i Stand til ikke
blot at fuldende Dechifreringen af den persiske
Kileskrift, men ogsaa til at bringe Tydningen
af den assyriske Kileskrift et langt Skridt
fremad. R. udgav (1846) den persiske og siden (1850)
den assyriske Del af den lange Indskrift i
Originaltekst med Overs. og Tolkning (trykt i
Journal of the Royal Asiatic Society,
Bd X—XIV). 1849 gik han til England, hvor
Parlamentet voterede 3000 £ til hans Udgravninger
i Babylonien, hvad der berigede British Mus.
med mange værdifulde Indskrifter og
(Kunstgenstande. Efter 1855 at have nedlagt sit
Embede som Konsul i Bagdad hlev han 1856 af
Dronningen udnævnt til en af Direktørerne for
det engelsk-ostindiske Kompagni; 1858 valgtes
han ind i Parlamentet, og da Indien gik over
fra Kompagniet til den eng. Stat, var han en
af de første, der udnævntes til Medlem af
Indiens ny øverste Styrelse; 1859—60 var han
eng. Gesandt i Persien, men 1860 vendte han
tilbage til England, hvor han blev Director for
The Royal Asiatic Society, en af Trustees for
British Mus. og Præsident for Royal
Geographical Society; han var desuden Æresmedlem af
de mest ansete Videnskabelige Selskaber i
Europas vigtigste Lande m. m. R. er en af
Assyriologiens fornemste Grundlæggere, dels ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
