- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
973

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ré - Read, Carveth - Read, Thomas Buchanan - Reade, Charles - Reade, William Winwood - Reader - Reading (By i Sydengland) - Reading (Byer i U. S. A.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ré, Ile de R. [’i.l-dö-’re], flad Kystø i
Atlanterhavet, 3 km fra den fr. Kyst, V. f. la
Rochelle, hører til Dept Charente-Inférieure, 85
km2, 15600 Indb. Fra Fastlandet er Øen skilt
ved Strædet Pertuis Breton og fra den
sydligere liggende Ø Oleron ved Pertuis d’Antioche.
Den er meget langstrakt, idet Længden er 25
km, men Bredden kun 5—7 km. Det højeste
Punkt er 19 m o. H., og Øen beskyttes paa
Ncrdkysten af Volde og Klitter mod
Oversvømmelser; Sydkysten er derimod stejl og
utilgængelig. Den nordvestlige og sydøstlige Del af
Øen er forbundne ved en Landtange, der paa
det smalleste Sted ikke er over 70 m. Foruden
Vinavl, Fiskeri og Østersfangst lever
Befolkningen af Indvinding af Havsalt og Handel med
Salt og Brændevin. Hovedbyen er St.
Martin de R.
paa Nordkysten, 2400 Indb. Byen
har ligesom fl. Punkter paa Østkysten
Fæstningsanlæg fra Vauban’s Dage, desuden en gl
Kirke, en Havn, Skibsværfter og et Tugthus,
hvorfra Deportationen til Ny-Kaledonien
foregaar. Andre Byer er: Ars en R., 1900 Indb.,
Kalkbrænderi, Saliner, Fæstningsanlæg, La
Flotte
, 2000 Indb., med en protestantisk
Kirke, Klosterruiner, Vinudførsel, og Loix
med Østersbanker og Saliner. — R. er
Romernes Ratis.
(M. Kr.). E. St.

Read [ri.d], Carveth, eng. Filosof
(1848—1911) var Prof. ved University College i
London. Plan hævdede en idealistisk Metafysik
(navnlig i Hovedskriftet The Metaphysics of
Nature
, 2. Udg. 1909), der forudsætter
Kontinuitet og Regelmæssighed i Naturen, idet
Materien og Energien nødvendigvis maa være
uforgængelige; i sidste Instans er hele Naturen
et bevidst transcendent Væsen, hvis Bevidsthed
ytrer sig i den menneskelige Sjæl, og som
giver sig til Kende i Erfaringen som Materie,
ogsaa som menneskelige Legemer. I Logikken
sluttede R. sig nær til Stuart Mill, navnlig i
Logic, Deductive and Inductive (London 1898
og siden oftere).
W. N.

Read [ri.d], Thomas Buchanan, amer.
Maler og Digter, f. 12. Marts 1822 i Chester
County (Pa, i U. S. A.), d. 11. Maj 1872 i New
York. Efter en Tids Virksomhed i sit
Fædreland først som Billedhugger, senere som Maler
tog han 1850 til Europa. Her arbejdede han en
lang Tid i Firenze og Rom. Af hans Malerier,
der roses for god Teknik og følelsesfuld
Fremstilling, fremhæves: Portrætterne af G. Peabody,
Longfellow’s Børn og Rytterportræt af General
Sheridan, samt Fantasibilleder som »Plejaden«,
»Undine«, »Stjernen fra Bethlehem«. Han vandt
ogsaa Navn som Digter (Lays and ballads
(1848), Sheridan’s ride [1805] m. m.; hans i
mange Opl. udkomne Antologi The female poets of
America
forsynede han selv med Illustrationer.
Hans samlede Digterværker udkom 1866 i 3 Bd
(senere Udg. 1883).
A. Hk.

Reade [ri.d], Charles, eng.
Romanforfatter (1814—84), studerede i Oxford og blev
Advokat 1843, uden dog praktisk at udnytte sin
Bestalling. Han begyndte sin litterære
Løbebane som dramatisk Forf. bl. a. med Dramaet
Masks and Faces, som han siden omskrev til
Romanen Peg Woffington (1852), der gjorde
stor Lykke. Hans Romaner har for det meste
et reformatorisk Formaal; bl. de kendteste er
It is never too late to mend (1856), Hard Cash
(1863) og Foul Play (1869). Hans Hovedværk
er den historiske Roman The Cloister and the
Hearth
(1861), der af Swinburne betragtedes som
et af de betydeligste Værker i sin Art og endnu
helt har bevaret sin Popularitet. (Litt.:
Charles L. and C. Reade, C. R. A Memoir, 2 Vol.
[1887]; J. Coleman, Ch. R. as I knew him
[1903]).
I. O.

Reade [ri.d], William Winwood,
engelsk Afrikarejsende og Forf. (1838—75),
studerede ved Univ. i Oxford og rejste, efter at
være optraadt som Romanforfatter og ægget af
Du Chaillu’s Rejseskildringer, 1861—63 til
Gabun-Egnene i Vestafrika. Efter at have fortsat
sine Studier, bl. a. af Medicin, begav R. sig
1868 atter til Afrika og foretog det flg. Aar en
vigtig Rejse fra Sierra Leone til den øvre
Niger-Flod. Som Times’ Korrespondent deltog
han 1873 med Hæder i Aschanti-Felttoget, hvor
hans Helbred blev saa stærkt medtaget, at det
voldte hans Død. R. er bl. a. Forf. af: Savage
Africa
, The African Sketch Book og Coomassie.
(O. I.). C. A.

Reader [’ri.də] (eng.), Læser; Titel for eng.
Universitetslærere, svarende til Lektor ell.
Professor. F. Eks. R. in law, Prof. i
Retskyndighed.
Cl. W.

Reading [’ridiŋ], By i Sydengland,
Berkshire, ligger smukt ved Kennet tæt oven for
dens Udmunding i Themsen, 50 km V. f.
London, er en gammel By med mange —
restaurerede — gamle Kirker: St Giles, Greyfriars,
begge fra Middelalderen, og St Mary fra 16.
Aarh., samt Ruiner af et Benediktinerkloster
fra Beg. af 12. Aarh. Velstanden stammede fra
Klædehandel. R. er vokset stærkt i Slutn. af
19. Aarh., dels som Midtpunkt i et stort
Landbrugsomraade (Sutton & Søn’s Frøavl, 1200 ha),
dels som Jernbanecentrum (Kanal til Bath og
Bristol) og endelig som Industriby — især
Biscuit (Huntley & Palmer’s Fabrik — 6000
Arbejdere) og Landbrugsmaskiner. Foruden den
moderne Latinskole (oprettet 1485) er der
mange højere Skoler og det ny University
Extension College
, der er forbundet med Oxford
Universitet. Endelig har R. et Kunstmuseum, store
Parker og (1921) 92600 Indb.
G. G.

Reading [’ri.diŋ], to Byer i det østlige af
U. S. A. 1) Hovedstad i Grevskabet Berks,
Pennsylvania, ved Schuylkill River og
Schuylkill-Kanalen, 86 km oven for Philadelphia, paa
en Slette, der begrænses i Ø. af Penns
Mountain og i S. af Neversink Mountain, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og en stadig voksende
Handels- og Industriby. Den er omgivet af et
frugtbart Agerbrugsdistrikt, og i Nærheden
findes vældige Lejer af Anthracit og Jernmalm.
R. har store Jern- og Staalværker, Støberier og
Maskinfabrikker, Jernbaneværksteder, Tekstil-
og Papirfabrikker m. m. Der findes et
Handelskammer. (1920) 107784 Indb. R. blev grundlagt
1748. De første Nybyggere var mest Tyskere,
Tysk var længe det alm. Sprog, og der udgives
fl. tyske Blade i Byen. R. har fl. Vajsenhuse
o. a. velgørende Institutioner. 2) By i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free