- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1001

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reduplikation - Redutkale - Reduvi - Red Wharf Bay - Red Wing - Redwitz, Oskar - Redwood - Rée, Anton - Rée, Bernhard Filip

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig af saadanne gentagne Ord et enkelt Ord
med mere ell. mindre ændret Bet., f. Eks. fr;
traintrain (Rutine, Slendrian), lat. quisquis
(enhversomhelst der). Dem gentagne Lyd
symboliseres i lat. murmuro (mumler), smlg.
tamulisk murumuru i samme Bet. — Lignende
R. findes hyppigt i en Mængde, navnlig vilde
Folkeslags Sprog, hvor de tjener til forskellige
Formaal, ikke sjældent til Dannelse af Flertal,
som Buskmand tu-tu (Munde), malajisk
raja-raja (Fyrster).

I mange Tilfælde faar vi kun delvis
Gentagelse, idet en Del af Ordet sættes foran Ordet,
og R.-Stavelsen kommer da tit i den videre
Sprogudvikling til at fungere som et Præfiks
ell. en Forstavelse med grammatisk Værdi. Det
vigtigste Tilfælde er den i de ældre Sprog af
vor Sprogæt forekommende Anvendelse af R.
i Verbalbøjningen, hvor den fra først af har
frembragt en forstærkende Virkning, men
senere blev brugt som et Middel til at
karakterisere visse Tidsformer, især Præsens, Aorist
og Perfektum, i nogle Sproggrene kun det
sidste. Eks. gr. τίθημι (stiller), δίδωμι (giver),
τέθηκα (har stillet), δέδωκα (har givet), πεπαίδευκα
(har opdraget, af παιδεύα), lat. memini
(mindes), cucurri (har løbet). Hvor Verbets Forlyd
er sammensat, simplificeres den efter bestemte
Regler, f. Eks. gr. πέφενγα (er flygtet, θ = ph),
τέτληκα (har udholdt), lat. sisto, men Sanskrit
tiṣṭhati (stiller), lat. spopondi (har lovet, af
spondeo). I Gotisk findes en Del reduplicerede
Perfekter, med kort e, skrevet ai, som
R.-Vokal, f. Eks. haihait (kaldte, hed), lailot (lod),
gaigrot (græd), saizlep (sov, af slepan, tysk
schlafen). I Oldengelsk findes enkelte Rester,
men ellers er i de yngre germanske Sprog; R.
som saadan gaaet tabt, selv om Spor af de
gamle Former kan paavises i Perfektformernes
ejendommelige Vokalforhold.

Endelig maa omtales R. med Variation, som
findes i mangfoldige Sprog i folkelige
Dannelser paa to forsk. Maader. Enten er
Forbindelsen rimende, saa at kun Forlyden er forskellig,
hyppigt saaledes, at andet Led har en
Læbelyd. Eks. hulter-til-bulter (sv. huller-om-buller,
nedertysk huller-de-buller, højtysk
holter-die-polter), Skuddermudder, kisemise, Hønepøne
i Folkeeventyret, eng. huggermugger
(Hemmelighed) o. s. v. Eller ogsaa er Forbindelsen
aflydende, saa at Konsonanterne er ens, men
Vokalen veksler, altid saaledes, at der er en
Fortungelyd i første og en Bagtungelyd i andet
Led: Klingklang, Tiktak, Siksak, Miskmask,
Sniksnak, Visvas (eng, wishy-washy, fr.
préchi-précha), Krimskrams (eng. criss-cross, tysk
kribskrabs), Lirum-larum, Fiksfakserier,
Trip-Trap-Træsko, eng. tip-tap-toe, fr. trictrac,
flic-flac; Snip-Snap-Snude, eng. snip-snap-snorem.
Lgn. Dannelser findes rundt om i Verden, saar
ledes finsk silivili (smigrende), kitlin-kallin
(gloende), ungarsk tarkabarka (Virvar),
irkál-firkál (kilre), limlom (Krimskrams),
kipked-kapkod (snappe).
O. Jsp.

Redutkale [ridutka’ljæ], By i Georgien, ligger
ved det sorte Hav, 65 km, N. f. Batum. 900 Indb.
R. blev anlagt af Russerne 1821 og var længe
den vigtigste Handelsnavn i disse Egne. 1854
erobredes den af Tyrkerne, der besad den til
1856, og senere har R., hvis Red er temmelig
farlig for Skibene, tabt sin Bet.
N. H. J.

Reduvi, se Tæger.

Red Wharf Bay [’red-’wa.əf-’bei], Havbugt
paa den nordøstlige Side af Øen Anglesey i det
irske Hav, er ved en Sænkning, parallel med
Mernai-Strædet, forbunden med Malldraeth Bay
paa Øens Sydside.
(M. Kr.). G. G.

Red Wing [’red-’wiŋ], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger 65 km SØ. f. St Paul ved en
Udvidelse af Mississippi og driver
Hvedehandel. (1920) 8637 Indb.
G. Ht.

Redwitz [’rætvets], Oskar, Friherre von
R.-Schmölz, tysk Digter (1823—1891),
studerede Filosofi og Jura i Erlangen og
München, blev Prof. i Litteraturhistorie i Wien,
overtog 1853 sine Godser, blev syg og endte sine
Dage paa Sindssygeanstalten St. Gilgenberg i
Bayern. Han blev som Digter bekendt ved den
sødlige Novelle paa Vers »Amaranth« (1849, 44.
Opl. 1904), der tiltalte Tidens Reaktionære.
Bl. hans øvrige Værker kan fremhæves
Romanen »Hermann Stark« (1869) og Epos’et »Odilo«
(1878). Bl. hans Dramaer har især »Philippine
Welser« vundet Scenelykke. I sine Digte
nærmer han sig Münchener Skolen. (Litt.: B.
Lips
, »O. v. R. als Dichter der »Amaranth««
[1908]).
C. B-s.

Redwood [’redwud], amerikansk
Handelsbetegnelse for Veddet af Sequoia sempervirens,
der findes langs Stillehavskysten fra Syd-Oregon
til Monterez Country i Kalifornien. Den vokser
aldrig mere end 30—40 miles fra Kysten og er
det mest værdifulde af Kaliforniens Træer. R
bruges til Bygningstømmer, Tagspaan og
Snedkerarbejde.
E. Su.

Rée [re’], Anton, dansk Klaverspiller, f. 5.
Oktbr 1820 i Aarhus, d. 20. Decbr 1886 i Kbhvn,
studerede under Jacques Smitt og Karl Krebs
i Hamburg, senere i Wien (under Halm), og i
Paris. 1842 tog han fast Ophold i Kbhvn, fik
hurtig en stor Kreds af Elever og var i en lang
Aarrække her den mest fremragende
Klaverspiller; særlig i Musikforeningen indtog han en
Tid lang en fremskudt Stilling, men maatte
senere dele den med sin egen Elev Aug.
Winding og Edm. Neupert. R. stod »som
Repræsentant for den elegante Klaverstil fra den store
Verden, Kalkbrenner, J. Field og Chopin. Han
udmærkede sig ved sin klare Frasering og sin
udviklede Fingerteknik, hans Løb og Skalaer
var fine, udsøgte Perlerækker, Anslaget
ualmindelig smukt«. Da Musikkonservatoriet
oprettedes 1866, var han en kort Tid Lærer ved dette.
Fra hans Haand foreligger nogle mindre
Stykker for Klaver; tillige har han skrevet
adskillige Antikler til danske og tyske Blade og
Tidsskrifter, samt to Piecer: »Bidrag til
Klaverspillets Teknik« og »Musikhistoriske Momenter«.
(Litt.: Angul Hammerich,
»Kjøbenhavns Musikkonservatorium« [Kbhvn 1892]).
S. L.

Rée [re’], Bernhard Filip, dansk
Redaktør og Politiker, f. 18. Juli 1813 i Aarhus,
d. 13. Novbr 1868, blev 1831 cand. phil. og 1838
Redaktør af »Aalborg Stiftstidende«. 1841
ægtede han sin Farbroders Enke og blev derved
Medudgiver af Bladet. Han var en velbegavet
Mand og redigerede Bladet mere selvstændig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free