- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1017

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Réfugié - Refugium - refundere - refusere - refusere - Refusion - Rega - Regalbuto - Regaldi, Giuseppe - Regale - Regalecus - Regaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der selv var reformert, fik dog denne Betingelse
strøget nogle Aar efter, og Kongen udstedte
1685 et nyt Edikt, i hvilket han lovede R. forsk.
Gunstbevisninger, de Milit. skulde saaledes
beholde deres Grader, og de, der vilde drive
Industri, skulde faa Penge til Laans. Snart dannede
der sig en fr. Menighed i Kbhvn, og den fik sin
egen, endnu eksisterende Kirke i Gotersgade,
der blev indviet 10. Novbr 1689. Den luth.
Gejstlighed yndede imidlertid ikke den ny Menighed,
og 1690 fik den Kongen til at beordre, at Børn,
fødte i Ægteskab mellem en Lutheraner og en
Reformert, skulde opdrages luthersk. I Altona
fik R. ogsaa et Fristed. Allerede 1582 havde
reformerte Nederlændere, der flygtede for
Hertugen af Alba, her fundet Tilflugt, og 1603 var
der blevet bygget en Kirke, og de havde faaet
fri Religionsøvelse. Efter 1686 kom fr.
Reformerte nu ogsaa til, og der blev to reformerte
Menigheder. Endelig blev der ogsaa givet
Tilladelse til Dannelsen af reformerte Menigheder
i Fredericia og Glückstadt. — De Privilegier,
R. fik i Danmark, gjaldt i Foreningstiden ogsaa
Norge; kun fik de her intet særskilt Fristed.
Det var da heller ikke ret mange R., der fandt
Vej saa langt mod Nord. Vistnok regner enkelte
norske Familier — særlig med fr. Navne — sig
for at nedstamme fra reformerte Flygtninge,
men Traditionen om en saadan Oprindelse turde
i de fleste Tilfælde være af tvivlsom Sikkerhed.
— Til Sverige kom der kun enkelte R. De
fik nemlig nok fri Religionsøvelse og enkelte
Privilegier, men Børnene skulde opdrages
luthersk. (Litt.: Ch. Weiss, Histoire des
réfugiés protestants de France depuis la
révocation de l’édit de Nantes jusqu’ à nos jours

[1853]; Børge Janssen, »De Reformerte i
Danmark« [1922]).
A. Th. J.

Refugium (lat.), Tilflugt, Tilflugtssted.

refundere, se Refusion.

refusere [refy’se’rə] (fr.), afstaa, afvise.
Naar et købt Vareparti ikke leveres Køberen i
kontraktmæssig Stand, vil han som Regel have
Ret til at r. det. Lider Varerne af en
Kvalitetsmangel, naar de altsaa ikke er saa gode som
aftalt, har han saaledes som Hovedregel denne
Ret. Drejer det sig derimod om en
Kvantitetsmangel, gør det en væsentlig Forskel, om det
er for lidt ell. for meget, at Sælgeren sender.
Er det for lidt, kan Køberen som Regel r. hele
Partiet, medmindre det da kun er ganske
ubetydeligt, hvad der mangler. Sendes der
derimod for meget, og det overskydende kan
udskilles, kan han kun afvise dette, men ikke
hele Partiet. Vælger Køberen at r., kan han
enten helt hæve Kontrakten ell. fordre ny
Levering ell. den kontraktmæssige Leverings
Værdi i Penge plus forvoldte Omkostninger for
Ikke-Leveringen m. m. En Betingelse for at
kunne paaberaabe sig Mangler er det dog, at
Køberen ved Handelskøb straks og ellers uden
ugrundet Ophold giver Sælgeren Meddelelse
derom. Endvidere har Køberen, der vil afvise,
som Regel en vis Omsorgspligt m. H. t. de
leverede Genstande, indtil Sælgeren selv kan
varetage sit Tarv, se de nærmere Regler derom
i Lov om Køb af 6. April 1906 §§ 55—58.
K. B.

refusere [refy’se’rə] er det alm. Udtryk for,
at en Hest vægrer sig ved at tage en
Forhindring.
(C. G. B.). O. P.

Refusion (lat.), Erstatning, Tilbagebetaling;
refusis expensis, ɔ: efter at Udgifterne er
godtgjorte. Refundere, tilbagebetale, godtgøre,
erstatte.

Rega, Kystflod i Bagpommern, udspringer i
Preuss. Regeringsdistrikt Köslin,
gennemstrømmer den nordøstlige Del af Regeringsdistriktet
Stettin og udmunder neden for Treptow i
Østersøen efter et Løb paa 188 km.
(Joh. F.). O. K.

Regalbuto, By paa Sicilien, Prov. Catania,
ligger 23 km ØSØ. f. Nicosia og driver Korn-
og Vinavl. (1911) 12950 Indb.
C. A.

Regaldi, Giuseppe, ital. Digter, f. i Novara
1809, d. i Bologna Febr 1883. Som ung jur.
Student kom han ved at høre en Improvisator til
Bevidsthed om sit eget betydelige
improvisatoriske Talent og drog saa i mange Aar rundt i
Italien, hvor han henrev Publikum ved sine paa
staaende Fod digtede Sange. Men ved politiske
Hentydninger vakte han Magthavernes Mishag.
Politiet forfulgte ham, han forjoges fra den ene
By til den anden, og i Rom var han nær bleven
dræbt. 1839 optraadte han i Marseille og Paris
og vakte bl. a. Beundring hos Hugo og
Lamartine. Fra 1848 foretog han en Rejse i
Grækenland og Orienten. Senere fik han Ansættelse som
Prof. i Historie i Bologna efter først at have
været ansat i lgn. Egenskab i Parma og
Cagliari. R. begyndte at udarbejde og udgive
Digterværker siden 1853. En Specialitet for ham er
den »videnskabelige Poesi«, og L’Acqua (1878),
et Digt i 10 Sange — Polimetro kalder han det
p. Gr. a. det vekslende Versemaal — er hans
Hovedværk i denne Retning; mindre, lgn.
Arbejder er L’occhio, Il telegrafo elettrico, Il
traforo delle Alpi
og Roma. R.’s Digtning har et
højt Sving og klangskøn Form; den er i sin
Tone religiøst idealistisk. Han har desuden
skrevet Prosaarbejder, som L’Egitto antico e
moderno
og Storia e letteratura (1879). Canti e
prose
udkom 1865.
(E. G.). E. M-r.

Regale, 1) et lille portativt Orgel, kun
forsynet med en enkelt Række Tungepiber; indtil
16. Aarh. spillede det samme Rolle i Hjemmene,
som Harmoniet nu. — 2) Forældet Betegnelse
paa visse Rørstemmer i Orgelet.
S. L.

Regalecus, se Baandfisk.

Regaler (lat.). Ved R. i videre Forstand
forstod man i Middelalderen alle Kongen som
Indehaver af den højeste Samfundsmagt
tilkommende Rettigheder, hvad enten disse var af
politisk, patriarkalsk ell. finansiel Natur. I den
nyere Tid skelnede man mellem regalia majora,
Statshøjhedsrettigheder, og regalia
minora
, Finansregaler (Vejregale,
Bjergværksregale, Postregale, Saltregale, Toldregale
m. m.). En særlig Interesse knyttede sig til
Finansregalerne under de politiske Kampe mellem
Stænderne og Kongemagten, idet sidstnævnte
søgte at udvide Omraadet for R., over hvilke
Kongen forbeholdt sig udelukkende Ret. R.
omfattede derfor til Tider ikke alene Møntvæsen,
Postvæsen, Bjergværksdrift, Fiskeriret o. l., men
tillige industrielle Monopoler, ja endog
Toldvæsenet, idet Retten til at opkræve Told

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free