- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1021

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regeneration - Regenerativbrænder - Regenerator - regenerere - Regensburg - Regénsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lavere Planter, hvor selv Dele af Celler er i
Stand til at regenerere hele Individer, naar de
blot indeholder baade Plasma og Kerne. En
direkte Udvoksen (»Restitution«) af de
beskadigede Organer er kun alm. blandt de lavere
Planter: hos de højere Planter kendes den
direkte R. kun ved Beskadigelse af embryonale
Væv i Stængel- og Rodspids samt af de første
Blade hos visse Kimplanter (Cyclamen o. a,);
ellers er R. indirekte, idet der dannes
Adventivskud og -rødder fra de sunde Væv i
Nærheden af Saaret ell. fra et særligt, nydannet
Væv, Kallus; R. af Stængler sker hyppig
ved Udvikling af »sovende Øjne«. (Litt.:
Sorauer, »Handbuch der Pflanzenkrankheiten«,
4. Udg., I, 4. Afdeling [1921]; Küster,
»Pathologische Pflanzenanatomie«, 2. Udg. [1916];
Nemec, »Studien über die R.« [Berlin 1905]).
(F. K. R.). C. F.

Regenerativbrænder, se Kulgas, S. 856.

Regenerator, se Ovn.

regenerere (lat.), genføde, genoprette,
omdanne.

Regensburg [’re.gənsbork], By i Bayern,
Hovedstad i Regeringsdistriktet Oberpfalz,
Knudepunkt for Jernbanelinierne R.—Augsburg,
Würzburg—Passau, R.—Falkenstein og
Hof—Eger—München, ligger i en bred, frugtbar
Dal ved højre Bred af Donau over for
Regens Indløb i denne og har (1919) 52510
Indb. (med Garnison), hvoraf over en Sjettedel
Evangeliske. Bl. Gaderne, der for største Delen
er snævre og uregelmæssige, nævnes
Gesandtenstrasse, paa hvis Huse endnu ses Vaabnene
for de Lande, hvis Deputerede boede her,
medens R. var Sæde for den tyske Rigsdag. Over
Donau fører en 1135—46 bygget, 347 m lang
Stenbro til den nordligere liggende Stadtamhof.
Der findes talrige gammeldags Huse, bl. a. en
Del med mægtige Taarne forsynede saakaldte
Adelsborge fra 13. Aarh.; Skt
Peters-Domkirken er en af de smukkeste og mest fuldendte
gotiske Bygninger i Tyskland: den er
paabegyndt 1275, fuldendt 1524, de 101 m høje
gennembrudte Taarne er byggede 1859—69 af
Denzinger. Kirken er i sit Indre 84 m lang og
37 m bred og indeholder Gravmindesmærker,
en gammel Brønd og smukke Glasmalerier. R.
har i det hele 16 katolske, 4 evangeliske
Kirker, en Synagoge og 8 Klostre. Det gamle
uregelmæssigt byggede Raadhus er paabegyndt i
14. Aarh. og omslutter den endnu i gammel
Tilstand vedligeholdite Sal, i hvilken den tyske
Rigsdag 1663—1806 holdt sine Samlinger;
endvidere nævnes den 1885 opdagede Porta
prætoria
, den gamle Romerstads nordlige Port. R.
er Sæde for en Overlandsret, en Landret med
et Kammer for Handelssager, en Amtsret, en
Biskop, en Filial af Rigsbanken, et Handels- og
Erhvervskammer, et Lyceum med en teol. og
en filos. Afdeling, et Klerikalseminarium, et
Drengeseminarium, 2 Gymnasier,
Kirkemusikskole m. m. Industrien beskæftiger sig med
Bogtrykkeri, Jern- og Zinkstøberi, Sukker,
Tobaks-, Maskin- og Blyantsfabrikation samt
Skibsbyggeri. Handelen særlig med Træ, Korn og
Petroleum. R. fandtes allerede i den
førromerske Tid under Navnet Radasbona og benævntes
senere som rom. Grænsefæstning efter den lige
overfor udmundende Regen Castra Regina.
Under Agilolfingerne var R. Bayerns Hovedstad.
739 stiftedes Bispedømmet R. af Bonifacius. 1245
blev R. fri Rigsstad, og i 14. Aarh. var den
tyske Handel mod S. særlig i Hænderne paa
R., der talte 70—80000 Indb. 1632 blev R.
forgæves belejret af den sv. General Horn og i
Novbr 1633 indtaget for Svenskerne af Hertug
Bernhard af Weimar, men 1634 faldt Byen
atter i Hænderne paa de Kejserlige. 1663 blev
Rigsdagen udelukkende henlagt til R. og havde
næsten uafbrudt sit Sæde her til 1806. 1803 blev
Byen og Bispedømmet R. ophøjet til et
Fyrstendømme, som 1810 kom under Bayern. I
April 1809 blev R. i Løbet af laa Dage stormet,
først af Østerrigerne, derefter af
Franskmændene.
(Joh. F.). O. K.

Regénsen, Studenterbolig i Kbhvn,
beliggende paa Købmagergade lige over for
Rundetaarn, har sin Oprindelse fra Beg. af 17. Aarh.
Allerede da Frederik II 1569 stiftede
Kommunitetet, en Bespisningsanstalt for 100 (senere
120) Studenter, var der Planer oppe om hertil
at knytte en Fribolig for Stiftelsens Alumner.
Men først 1618 virkeliggjordes denne Tanke, idet
Kommunitetet da efter Tilskyndelse af
Christian IV, der foreløbig forstrakte det med de
dertil nødvendige Pengemidler, erhvervede en
Grund mellem St. Kannikestræde og
Skidenstræde (nu Krystalgade) fra det senere Borch’s
Kollegium til Købmagergade. De paa den
østlige Del af denne Grund liggende Bygninger,
der havde hørt til en ældre Adelsgaard,
omdannedes i de flg. Aar til en Bolig for 120
Studenter. Den ny Stiftelse, Collegium regium, i
daglig Tale kaldet R., toges i Brug 1623, men
var først 5 Aar senere helt færdig. Den synes,
efter ældre Billeder at dømme, at have været
en anselig 4-fløjet Bygning med svejfede Gavle,
Spir og Smaataarne. I Fløjen mod
Købmagergade indrettedes en »Studenterkirke«; men da
denne snart viste sig for lille, afløstes den 1656
af den i samme Øjemed opførte Trinitatis
Kirke. Regenskirken benyttedes derefter kun til
Alumnernes daglige Andagtsøvelser o. l. I sin
opr. Skikkelse stod Christian IV’s R. kun i 100
Aar, idet den store Ildebrand 1728 ødelagde den
største Del af Bygningen, nemlig hele Fløjen
mod Krystalgade, den vestlige Del af Fløjen
mod Kannikestræde og Kirkefløjen, hvis Mure
vel blev staaende, men senere maatte
nedrives. Af de ældre Bygninger er saaledes
til vore Dage kun bevaret Murværket i de
to nederste Stokværk langs Kannikestræde
fra Porten til Hjørnet af Købmagergade.
De ved Branden 1728 ødelagte Bygninger
genopførtes fra 1730 til 1750, noget senere
paasattes øverste Stokværk af Fløjen mod
Kannikestræde og Kirkefløjens Taarnparti med
Uret. I Kirkefløjen indrettedes atter en
Kirkesal, som dog kun brugtes til Disputer-, og
Prædikeøvelser; det var her, at Grundtvig 1810
holdt sin Dimisprædiken. Efter at Univ. ved
Bombardementet 1807 var lagt i Grus, anvendtes
Regenskirken som Festsal ved de akademiske
Højtideligheder; derefter stod den i en Del Aar
ubenyttet, indtil den 1862 indrettedes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free