- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1029

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og forskelligartede Maalinger — en Diameter
paa c. 1/50—1/10 mm. Bliver Draaberne
væsentlig større — nogle Tiendedele mm — falder de
med en kendelig Hastighed og maa derfor
kaldes Regndraaber; imidlertid er Dannelsen af
Regndraaber ikke tilstrækkelig for, at der skal
falde R. paa Jorden; ikke sjældent er det
underliggende Luftlag saa tørt, at Regndraaberne
fordamper, inden de naar Jorden; først
efterhaanden bliver da Luftlaget saa fugtigt, at R.
naar helt ned. For øvrigt er Forholdene
saaledes, at i Skyen selv findes kun smaa Draaber,
først under Faldet ned mod Jorden vokser de
efterhaanden; de største Draaber, der er
observeret, har en Diameter paa 6—8 mm (Vægt
0,2 g). Hvad der betinger, at der i Skyen
optræder saa store Draaber, at de har en
mærkelig Faldhastighed, over 1 m i Sek. (en Draabe
paa 0,01 mm i Diameter falder kun 1 cm i
Sek., hvad der forklarer Skyernes »Svæven«),
ved man ikke; det er en kendt Sag, at man i
længere Tid kan have Himlen overtrukken af
tætte Skymasser uden R., hvorefter R.
pludselig kan begynde, uden at der tilsyneladende er
sket nogen Forandring i Skyregionerne; paa
den anden Side kan der ogsaa falde R. fra
ganske lette og tynde Skyer, ja, der er endog
adskillige Gange konstateret R. uden Skyer, fra
ganske klar Himmel, hvor altsaa Vanddampen
direkte er fortættet til Regndraaber, uden
foregaaende, ell. vel snarere, samtidigt
Taagestadium. Overhovedet maa Skyen jo ikke opfattes
som en Slags »Vandbeholder« for R.; dens
Dannelse er meget mere et Fænomen, som ledsager
saadanne særlige Tilstande i Atmosfæren, som,
ved at udvikles stærkt, kan føre til Udskillelsen
af Vanddampen som R.

At man ud fra ovenst. Forestillinger kan gøre
Regnskab for saadanne Regnmængder, som
forekommer i Virkeligheden, vil fremgaa af flg.
omtrentlige Beregning. Antages ved Jorden en
Lufttemperatur paa 30° og en relativ Fugtighed
paa 50 %, vil en Opstigning paa 1400 m
afkøle en Luftmængde til Dugpunktet, c. 16°; en
videre Opstigning vil medføre Fortætning og
deraf flg. langsommere Afkøling — c. 1/2° pr
100 m — og en Temp. af 0° vil naas i en
Højde af omtr. 4800 m over Jorden; da
Trykket i denne Højde er c. 420 mm, er den
opstigende Luftmængdes Rumfang forøget i
Forholdet 760/420 ell. c. 1,8. 1 m3 Luft indeholder
ved Jorden under de nævnte Forhold c. 15,3 g
Vand; mættet ved 0° kan den kun indeholde
c. 4,9 g, men da dens Rumfang samtidig er
forøget i Forholdet 1,8, kan den i 4800 m’s
Højde indholde c. 8,8 g; Forskellen, 6,5 g, er
altsaa fortættet som R. Af hele den Luftsøjle,
gennem hvilken Fortætningen finder Sted, 3400
m, kan der altsaa falde 6,5 X 3400 g = 22 kg.
Har Stigningshastigheden været 3 m i Sek., vil
R., som paa Jorden vil give c. 12 mm, være
faldet i c. 19 Min., hvilket er en betydelig
Regnintensitet.

Omhyggelige Undersøgelser af Maalinger af
R. gennem mange Aar har vist, at R. ikke
falder lige hyppigt til alle Tider af Døgnet; den
Periodiskhed, man finder, synes at afspejle den
daglige Gang i de meteorologiske Fænomener,
som foraarsager R. Dette er i endnu højere
Grad Tilfældet med R.’s aarlige Perioder; man
kan ligefrem klassificere R. derefter.
Troperegn, f. Eks., maa antages at skyldes den
stærke opadstigende Bevægelse i de ækvatoriale
Egne, fremkaldt af den intensive Solbestraaling
af Jordens Overflade, som er en af
Hovedaarsagerne til Luftcirkulationen i Atmosfæren. Da
Solstraalingen imellem Vendekredsene to Gange
i Aarets Løb har et Maksimum — naar Solen
staar i Zenith —, maa man vente en dobbelt
aarlig Periode i R., hvilket ogsaa er Tilfældet
mellem c. 10° n. Br. og c. 10° s. Br.; i Nærheden
af Vendekredsene smelter de to Maksima
sammen til eet, hvorfor Troperegn i disse Zoner
ogsaa udviser en enkelt aarlig Periode.

Gennemsnitlig aarlig Regnmængde.
Gennemsnitlig aarlig Regnmængde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free