- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1030

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regn - Regnard, Jean François - Regnaud, Paul - Regnault, Alexandre Georges Henri - Regnault, Henri Victor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Passatregn, d. e. R., fremkaldt ved
Passatvindens Stigen op over Terrænforhøjninger,
udviser samme aarlige Tiltagen og Aftagen som
Passaten selv. Monsunregn skifter med
Monsunen, saaledes at Sommermonsunen, som
er en Paalandsvind, giver R., medens
Vintermonsunen er tør. Man forstaar heraf, at den
aarlige Periode for R. mange St. kan være saa
skarpt udtalt, at Aaret ligefrem deles i en ell.
fl. »Regntider« og »Tørtider«. Dog vil jo ofte
fl. »Regnaarsager« være til Stede, saa Forskellen
mellem Regntid og Tørtid bliver mere ell.
mindre udvisket.

Den gennemsnitlige, aarlige Regnmængde er
yderst forsk. paa de forsk. St. af Jorden; den
varierer fra 0 til fl. m; det regnrigeste Sted
findes i Bunden af Bugten mellem For- og
Bagindien (Cherra-Punji), hvor der falder 12—15 m
aarlig.
H.-P.

Regnard [rö’nja.r], Jean François, fr.
Lystspilforfatter, f. 7. Febr 1655 i Paris, d. 4.
Septbr 1709 paa Slottet Crillon i Grevskabet
Dourdan. R. rejste i en ung Alder til Italien,
hvor han hengav sig til sin Spillelidenskab og
forelskede sig i en gift Provençalerinde, med
hvem han vilde flygte til Frankrig; undervejs
toges de til Fange af Sørøvere, og R. solgtes
som Slave til Algier; først efter nogle Aars
Forløb slap de fri mod Løsepenge. Just som han
vilde ægte sin elskede i den Tro, at hendes
Mand var død, kom denne pludselig til Syne, og
R. gik af Fortvivlelse ud paa lange Rejser i
Norden, endog til Lapland og Ishavet. Først
1683 vendte han hjem. Sine eventyrlige
Oplevelser havde han skildret i La Provençale,
hans Omflakken affødte en Rk.
Rejsebeskrivelser, deriblandt En Danemark et en Suède.
Skiftevis i Paris og paa sit Slot Grillon førte
han nu et oprømt Liv, helliget Muserne og den
fri Livsnydelse. Hans Lystspil, hvoraf de
betydeligste er paa Vers og i fem Akter, regnedes
for de bedste efter Molière. De har udelukkende
til Hensigt at vække og bevare Latteren uden
at ænse Virkelighed ell. Sandsynlighed. Han
tager med Forkærlighed sit Stof fra den
fornemme Verdens letsindige Kredse:
Lykkejægere, Spillefugle, Spekulanter, Snydere og
forfløjne Pigebørn er hans Personer; med
uudtømmeligt Lune og i en løssluppen let og dog
farvespillende Dialog udstrør han sine tusind
lystige Paahit med den største Naturlighed.
Ikke faa af hans Lystspil har holdt sig paa
Repertoiret: Le joueur (1696), Le distrait (1697),
Les folies amoureuses (1704), Les Ménechmes ou
les jumeaux
(1705, efter Plautus) og Le
légataire universel
(1708). Han skrev desuden ogsaa
Epistler, mindre Digte og Satirer. Hans Værker
er i nyere Tid udgivne af Michaels (2 Bd, 1855),
Fournier (2 Bd, 1874) og Moland (1893). (Litt.:
R. Mahrenholtz, J. F. R. [Oppeln 1887];
P. Toldo, Études sur le théâtre de R. [1900];
J. Guyot, Le poète Jean R. et son château de
Grillon
[1907]; Marchéville, Bibliographie
des œuvres de J. F. R.
[1877]).
S. Ms.

Regnaud [rö’njo], Paul, fr. Sprogforsker
(1838—1908), kom til Univ. i Lyon, 1879. hvor
han siden 1887 virkede som Prof. i Sanskrit og
sammenlignende Sprogvidenskab. Hans talrige
Arbejder omfatter baade den indiske Litteratur
og den alm. Sprogvidenskab (saavel i
sproghistorisk som i filos. Henseende), samt
Mytologi og Religionsvidenskab. Særlig fortjener at
fremhæves: Exposé chronologique et
sgstématique de la doctrine des principales Upanishads

(1874—76), La Rhétorique sanscrite (1884),
Overs. af Bhartrihari (Les Stances de Bh.,
1876), af Skuespillet »Lervognen« (Le Chariot
de terre cuite
, 1877), og af Rigveda (Bd 1, 1900),
Essais de linguistique évolutioniste (1886),
Origine et Philosophie du langage (2. Udg. 1888),
Principes générales de linguistique
indo-européenne
(1889), Éléments de grammaire
comparée du grec et du latin
(Bd 1—2, 1895—96),
Précis de logique évolutioniste (1896), Éléments
de grammaire comparée des principaux idiomes
germaniques
(1898), Le Rigveda et les origines
de la mythologie indo-européenne
(1892), Les
Premiers formes de la religion et de la
tradition dans l’Inde et la Grèce
(1894).
D. A.

Regnault [rö’njo], Alexandre Georges
Henri
, fr. Maler (Søn af nedenn. H. R.), f. 30.
Okt. 1843 i Paris, d. 19. Jan. 1871, smst. Elev af
Cabanel og Lamothe vandt han 1866 Rom-Prisen
(Tetis og Achilleus); efter Pensionæropholdet i
Italien tog han 1866 til Spanien, malede
Rytterbilledet af General Prim, et genialt, storladent
Arbejde, udført med Ildhu og fyrig Pensel
(1869 Louvre; Prim selv var utilfreds med det
og vægrede sig ved at modtage det); han
udførte nu i Rom og i Spanien—Marokko »Judith
og Holofernes« (Mus. i Marseille), det
bloddryppende »Salome« (1869), »Henrettelse uden
Dom« (Louvre) og pragtfulde Studier af
arabiske Heste og Ryttere. Krigsulykkerne førte
ham til Paris, han meldte sig som Frivillig og
gennemboredes, 28 Aar gl, for vovsom under
Tilbagetoget, af en Kugle ved Udfaldet mod
Buzenval. Efter hans Død hævedes hans
Kunstnernavn, ombølget af Patriotismen, i
Glorieglans. Ivrig Naturalist, af Temperament Fyr
og Flamme, tog han særlig Sigte paa en
Gengivelse af de rent maleriske Fænomener. I
Paris var det venetianske Kolorister, i Spanien
især Velasquez og Goya, der tiltrak ham. Han
svælger i Farver, raader over ypperlig Teknik
og søger (som han ogsaa selv siger) Emner,
hvor det Grufulde og Vellystige er det
herskende. I Skildringen af sp. og særlig
orientalsk Folkeliv tumler hans Pensel med
etnografisk Interesse for Sceneriet og beruser sig
i Farveindtrykkene. Af R.’s Arbejder kan
endvidere fremhæves »Automedon«, der ved dets
friske Kraft og maleriske Styrke straks vakte
megen Opmærksomhed (1867, en senere
Gentagelse i Mus. i Boston), fortræffelige
Portrættegninger i Bly og Sortkridt (R.’s Hustru, en Datter
af Maleren Breton, Bida m. fl.) samt
Akvareller (Louvre-Mus.). (Litt.: Cazalis, H. R.,
sa vie etc.
[Paris 1872]; Marx, H. R. [1886];
G. Larroumet, R. [1890]; Duparc udgav
1873 hans Correspondance).
A. Hk.

Regnault [’rö’njo], Henri Victor, fr.
Fysiker, f. i Aachen 21. Juli 1810, d. i Paris 19.
Jan. 1878. R. udgik 1832 af den polytekniske
Skole i Paris som Ingeniør, fulgte 1840
Gay-Lussac som Lærer i Kemi ved denne Skole og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free