Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnekunst - Regnell, Anders Fredrik - Regnemaskine - Regnepenge - Regner Lodbrok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. s. vælge de Formler, som man vil anvende,
naturligvis saaledes, at Arbejdet reduceres til
det mindst mulige. Dernæst opstiller man, et
Skema for Beregningerne; man opnaar derved
at faa et Overblik over disse, saaledes at man
kan udføre dem i en hensigtsmæssig Orden, f.
Eks. foretage Opslag i samme Tabel
umiddelbart efter hinanden. Det er af stor Vigtighed,
at Cifrene skrives tydelig, og at ved Addition
og Subtraktion Cifre af samme Orden skrives
nøjagtig under hinanden. Om muligt maa man
øve Kontrol enten ved at beregne en Størrelse
paa forsk. Maader, ell. mere summarisk ved
et Skøn over Resultatets Sandsynlighed.
Chr. C.
Regnell [ræŋ’næl], Anders Fredrik,
sv. Læge, Botaniker og Mæcenat, f. i Sthlm 8.
Juni 1807, d. i Caldas (Brasilien) 12. Septbr i
1884. P. Gr. a. Brystsvaghed rejste han 1840 til
Brasilien og bosatte sig i Caldas i Prov. Minas
Geraës, hvor han som praktiserende Læge
erhvervede sig en stor Formue. Denne skænkede
han dels i levende Live, dels ved Testamente til
medicinske og naturvidenskabelige Institutioner
i hans Fædreland. I en Række af Aar foretog
han i og omkr. Caldas naturhistoriske, særlig
botaniske, Undersøgelser og tilvejebragte
meget store Samlinger af Planter, som han
forærede til Riksmuseet i Sthlm, hvor der er
ansat en særlig »R.’sk Amanuens« ved den bot.
Afdeling.
C. H. O.
Regnemaskine, Aritmometer,
Aritmograf, tjener til mekanisk Udførelse af
Regninger. Der eksisterer en Mængde
forskellige Konstruktioner; en Oversigt over dem
findes i W. J. v. Bohl, »Apparate und Maschinen
zur mechanischen Ausführung arithmetischer
Operationen« (Moskva 1896). R. er allerede
konstrueret af Pascal cg Leibniz. En meget
benyttet Konstruktion er følgende: En Række lige
store Hjul, hvert forsynet med 10 ækvidistante
Tænder, der bærer Cifrene 0, 1, 2 . . . 9, kan
dreje sig om Akser, der ligger i samme rette
Linie A. Gennem en Spalte S, der er parallel
med A, ses paa hvert Hjul et af de 10 Cifre.
En med A parallel Akse B bærer en anden
Række lige store Tandhjul, hvis Tænder
griber ind i de førstnævnte Hjul; disse Tænder
er dog alm. trukket tilbage i Hjulene, men man
kan ved en simpel Mekanisme paa hvert Hjul
faa et vilkaarligt Antal af dem til at træde
frem. Vil man addere 253 og 742, begynder
man ved at lade de 3 første Hjul med Akser
i A vise Cifrene 000 gennem Spalten S. Derpaa
faar man paa de tilsvarende Hjul paa Aksen B
3, 5 og 2 Tænder frem og drejer B, der er
forsynet med et Haandsving, en hel Omdrejning;
de 3 første Hjul med Akser i A drejer sig da
ved Tændernes Indgriben saaledes, at de
gennem S viser Cifrene 3, 5 og 2. Man faar saa
paa de 3 nævnte Hjul med Akse B 2, 4 og 7
Tænder frem; drejes B en hel Omdrejning, ses
gennem S 995, som er den søgte Sum. R.
besørger selv Ombytningen af 10 Enheder paa
een Plads med 1 paa den foregaaende.
Multiplikation af et Tal med et Ciffer udføres ved
gentagen Addition af Tallet til sig selv. Vil man
multiplicere 253 med 742, danner man ved
gentagen Addition 25300 . 7 og adderer dertil 2530
4 Gange og 253 2 Gange; ved disse Additioner
anvender man den samme Indstilling af
Tænderne paa Hjulene med Akse B, men A ell. B
maa forskydes i sig selv, hvilket R. er indrettet
paa. Paa lgn. Maade udføres Subtraktion og
Division. Der er nyere R., som giver en
hurtigere Addition af et større Antal flercifrede
Tal og aftrykker Resultatet, eller som giver en
hurtigere Multiplikation. De saakaldte
Differensmaskiner bruges til Beregning af Tabeller
over en Funktions Værdier ved successiv
Addition af dens Differenser af forsk. Orden (se
Differensregning). En af Babbage 1834
opfundet Analytical engine, der skulde kunne
udføre aritmetiske og analytiske Operationer
af enhver Art, er aldrig blevet gjort færdig,
men der eksisterer adskillige Maskiner til
Ligningers Opløsning, Rækkeudvikling m. m. (se
Integrator).
Chr. C.
Regnepenge udmøntes med
Medailledekoration i gelbbrændt Messing. Deres Rolle i
Middelalderen og 17. Aarh. ud som
Regnemiddel, indtil det nuv. System blev alm., er
forlængst udspillet, og som Spillemærker er de
omtr. fortrængte af Jetons.
(Bernh. O.).
Regner Lodbrok, dansk Vikingekonge, den
berømteste Sagnskikkelse fra Vikingetiden. Som
historisk Person har R. L. sikkert været
Medlem af den danske Kongeæt: han forekommer
845 som Fører af en Normannerhær ved Seine,
der blev ødelagt af pludselig Sygdom.
Formodentlig er han ogsaa den Kong »Ragnhall«, der
faldt i Kampe paa de britiske Øer c. 865 og
efterlod sig berømte Sønner. I hvert Fald er
hans Sønner, »Lodbrok-Sønnerne«, særlig Ivar
og Ubbe, mere fremtrædende end han selv ved
deres Undertvingelse af Nordengland 867,
hvorved det danske Herredømme i England
grundlagdes. I Sagndigtningen blev dog Faderen den,
der udformedes friest. Han skal være død i
Northumberkongen Ella’s Ormegaard, og
Sønnernes Erobring af Landet opfattes som deres
Hævntog. Til Forklaring af hans Tilnavn
opdigtedes Sagnet om, at han i laadden Dragt
havde fældet en Lindorm og derved vundet
i Kongedatteren Thora Borgarhjort. Senere
fortaltes om hans Bryllup med Aslog ell. Kraaka,
et Hittebarn fra Norges Sydspids; desuden
alskens krigerske Bedrifter. Som R. L.’s Sønner
nævnes hyppigst: Erik og Agnar, der faldt i
Sverige; Ivar Benløs, Erobrer af Byen York 866
og Grundlægger af det danske Rige i
Northumberland; Sigurd Orm-i-Øje, der mindre rigtig
opfattes som en senere Hersker i Danmark;
Hvitserk, til hvem Sagn fra Nordboernes Færd
i Rusland blev knyttet: Ubbe, der faldt mod
uhyre Overmagt, vistnok i Frisland.
Fællesmotivet i Sagnene om R. L. og hans Sønner er
Uforfærdethed i Døden; Ophobningen af en
uhyre Masse Bedrifter uden indre
Sammenhæng adskiller denne Digtning fra de ældre
Heltesagn, hvorfra den dog har laant fl.
Motiver (Ormedrabet og Ormegaarden fra
Volsungerne). Regnersdigtningen er sikkert fra først
af udviklet hos Vestens Vikinger; nu foreligger
den i en norsk Saga hos Sakse, der er rigere
paa historiske Bestanddele, og en islandsk
»Ragnarssaga«, der med stor Finhed har gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
