- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1045

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rehnsköld, Karl Gustaf - Rei - Reich, Christian Emilius - Reicha, Anton - Reichard, Paul - Reichardt, Gustav - Reichardt, Johann Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omtanke og derved til en vis Grad være
Ophavsmand til Ulykken. Selv blev R. fanget i Slaget
og havde senere den øverste Ledelse af
Fangernes Anliggender (en Tid sammen med den
ligeledes fangne Piper). Sommeren 1718
udveksledes han og kom tilbage til Sverige. Han
begav sig nu til den Hær, som Karl XII førte mod
Norge. Han førte derefter Kommandoen mod
det danske Angreb paa Sverige. Han døde
under en Rejse paa Läggestad’s Gæstgivergaard
i Södermanland.
(A. S.). G. C.

Rei [ræi) (Real), ældre Regningsenhed i
Portugal og Brasilien (enkelte R. præges ikke).
Indtil 1835 Kobbermønter paa 10, 5, 3 og 1 1/2 R.,
derefter 20 (Vintem), 10 og 5 R., fra 1854
ogsaa 3 R., siden 1868 i Brasilien Bronzemønter
à 40, 20 og 10 R. Smlg. Milréis.
(N. J. B.). Th. O.

Reich [raj’k], Christian Emilius,
dansk Officer, Krigsminister, f. 18. Apr. 1822
i Kbhvn, d. smst. 14. Juli 1865. 1838 tog R.
Højskoleeksamen og blev 1842 Premierløjtnant
i Artilleriet. Allerede kort efter ansattes han
ved Artilleristaben under Fibiger som
Konstruktør og udfoldede her en betydelig
Virksomhed. Som Adjutant hos den
højestkommanderende Artilleriofficer deltog han i alle tre
Krigsaar, blev 1848 Kaptajn og var fra 1851
Lærer i Artilleri ved Højskolen. Han udgav
1854 »Forelæsninger i Ballistik«) og overtog 1855
Udgivelsen af »Tidsskrift for Krigsvæsen«. S. A.
blev han Sekretær i Befæstningskommissionen
af 1855 og Febr 1856 kongevalgt Medlem af
Rigsraadet (hvorfra han senere gik over til
Landstinget), medens han ligeledes blev
Direktør for Krigsministeriets Kommando samt
avancerede til Major og 1863 til Oberstløjtnant.
Saavel i Ministeriet som i Rigsraadet deltog han
med Iver i Arbejderne vedrørende Hærens
Organisation og Landets Befæstning og udøvede
navnlig som Politiker, idet han var nøje
knyttet til Andræ, en ikke ringe Indflydelse.
Desuden var han med til at stifte
Forsørgelsesforeningen »Bikuben«, af hvis Repræsentantskab
han senere blev Medlem, og dyrkede stadig
sine Yndlingsstudier Matematik. Astronomi og
Botanik, saa at han 1862 valgtes til Medlem af
Videnskabernes Selskab.

Aug. 1863 blev R. Chef for Højskolen, og da
dens Undervisning ophørte Febr 1864,
Stabschef hos General Lunding samt efter
Fredericias Rømning Chef for Kbhvn’s Søbefæstning;
men allerede 18. Maj overdroges ham
midlertidig Krigsministerportefeuillen, og han gav da
straks Overkommandoen friere Hænder end sin
Formand, ligesom han søgte at forøge Hærens
Kampkraft. Dog tvivlede han om, at Krigens
Fortsættelse vilde kunne bringe de Danske
Held, hvorfor han i Statsraadsmødet 21. Juni
alene stemte for Antagelsen af
London-Konferencens Voldgiftsforslag, idet han samtidig
ønskede at fratræde som Krigsminister. Han
lod sig dog bevæge til at forblive paa sin Post,
indtil Krigens ulykkelige Gang bevirkede, at
hele Ministeriet 11. Juli indgav sin Dimission.
Han vendte da atter tilbage til Højskolen.
P. Nw.

Reicha [’ræjka], Anton, bøhmisk
Musikteoretiker og Komponist (1770—1836), var,
samtidig med Beethoven, Medlem af det
kurfyrstelige Orkester i Bonn (som Fløjtenist). Efter
nogle forudgaaende kortere Besøg i Paris blev
R. — efter at hans Instrumentalværker havde
fundet gunstig Modtagelse —
Kompositionslærer ved Paris’ Konservatorium (1818). I denne
Egenskab uddannede R. talrige Elever,
deriblandt mange med siden hen berømte Navne
(Liszt, Gounod, Flotow). R. har skrevet en
Række Instrumentalværker og udgivet praktisk
værdifulde Lærebøger i Musikteknik: Traité de
mélodie etc.
, Traité de haute Composition
musicale
(2 Bd, 1824—26), L’art du compositeur
dramatique etc.
(Biografier af I. A. Delaire
og E. Bücken, 1912).
W. B.

Reichard [’raiRart], Paul, tysk
Afrikarejsende, f. 1854, opr. bestemt til
Handelsvirksomhed, blev grebet af Rejselyst og bidrog
50000 Rm. til en af det tysk-afrikanske Selskab
til Østafrika, afsendt Ekspedition for at oprette
videnskabelige Stationer. Han deltog i denne
Ekspedition, til hvilken hørte Dr. Kaiser og
Dr. Böhm. Med Bagamoyo som Udgangspunkt
drog man 1880 ind i Landet og oprettede to
Stationer; Kaiser døde i Efteraaret 1882, Böhm
og R. rejste til Tanganyika-Søen, ved hvis
vestlige Bred en Station oprettedes; Böhm døde i
Foraaret 1884. R. rejste videre, opdagede rige
Kobberlejer ved Katanga, naaede efter mange
Farer og Savn tilbage til Østkysten og vendte
hjem efter halvsjette Aars Fraværelse. R. er
Forf. af Rejseberetninger i fl. Hæfter af
»Mitteilungen der Afrikanischen Gesellschaft in
Deutschland« og andensteds, ligesom han har
skrevet »Emin Pascha« (1895),
»Deutch-Ostafrika« og en Biografi af Stanley (1897). Han
har siden levet i Charlottenburg ved Berlin.
(O. I.). C. A.

Reichardt [’r^aikart], Gustav, tysk Musiker
(1797—1884), var Elev af Bernhard Klein og
virkede som Musiklærer og
Liedertafel-Dirigent i Berlin. Han har kun komponeret lidt,
men bl. hans folkelige Sange findes Melodien
til Arndt’s Digt: »Was ist des Deutschen
Vaterland«, der har gjort hans Navn kendt.
W. B.

Reichardt [’ra^ikart], Johann Friedrich,
tysk Komponist og Musikforfatter (1752—1814),
studerede Filosofi og Musik og tilbragte flere
Ungdomsaar paa Rejser, først i Tyskland,
senere i Frankrig, Italien, Østerrig og England;
sine Indtryk og Erfaringer nedlagde han i de
vidt kendte Skrifter, til hvilke hans Navn nu
først og fremmest er knyttet: »Briefe eines
aufmerksamen Reisenden, die Musik betreffend«
(1774—76), »Vertraute Briefe über Frankreich«
(1792—93), »Vertraute Briefe aus Paris«
(1804—05), »Vertraute Briefe auf einer Reise nach
Wien« (1810; ny Udg. 1915), Skrifter, der, da
R. var en god Iagttager og en intelligent og
livfuld Skribent, har Interesse ogsaa ud over
de behandlede musikalske Emner (Skildring af
Napoleon m. m.). Fra 1775 var R. Kapelmester
hos Frederik II af Preussen og forblev —
trods de omhandlede længere Orlovsrejser —
i Stillingen ogsaa hos Frederik Vilhelm II,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free