Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aristol (Ditymoldijodid Armidalin) - Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Blodsaristokrati) og naar den, som almindeligt i
nyere Samfund, alene skyldes Rigdom
(Pengearistokrati).
W. N.
Aristol (Ditymoldijodid, Armidalin)
fremstilles ved Tilsætning af en alkalisk
Tymolopløsning til en Opløsning af Jod i Jodkalium og
danner et gulrødt, fint Pulver, der er
uopløseligt i Vand, Vinaand og Glycerin, men
letopløseligt i Æter, Kloroform og Kollodium; det kan
gaa i Opløsning ved Sammenrøring med fede
Olier og med Vaseline ved alm. Temp. og kan
anvendes i Medicinen som Erstatningsmiddel
for Jodoform ved forsk. Hudsygdomme.
O. C.
Aristolochia L. (Slangerod), Slægt af
Slangerodfamilien, fleraarige Urter ell.
træagtige Planter, undertiden slyngende. Blomsterne
er uregelmæssige og af meget forskellige og
ejendommelige Former; Blosterrørets nederste
Del, der omslutter Forplantningsbladene, er
udvidet. Oftest findes 6 Støvdragere, som er
sammenvoksede med Griffelsøjlen. 180 Arter.
A. Clematitis L. (Hjertebladet S.) i
Middelhavsomraadet er opret og ugrenet. I
Bladhjørnerne findes talrige lysegule Blomster i
Siksakrække. Bestøvningen sker ved Hjælp af
smaa Fluer, som kryber ned i Røret af den
oprette og ubestøvede Blomst; paa Blosterrørets
Inderside findes talrige nedad rettede Haar, der
vel tillader Fluerne at krybe gennem Røret, men
forhindrer dem fra at komme op, saa længe
Arret er ubestøvet; naar dette er sket, og Arret
visner, aabner Støvknapperne sig, Fluerne
pudres af Støvet og kan nu slippe ud,
hvorefter de søger til andre Blomster (smlg. Fig.
under Bestøvning). A. Sipho L’Herit
(Pibeblomst) fra Nordamerika er en slyngende
Prydplante med accessoriske Knopper, store,
hjertedannede Blade og uanselige, grønlig brune
Blomster, der har Form af et Pibehoved. A.
tomentosa Sims., med mindre og paa
Undersiden filtede Blade, dyrkes ogsaa, men er mindre
højt voksende. Nogle Arter dyrkes i Varmehuse,
saaledes A. elegans Mart. med smukke og
ejendommelige Blomster og A. grandiflora Swartz
(Antillerne) med store Blomster, der i Spidsen
bærer et langt Vedhæng. Flere Arter, især
A. Serpentaria L. (Nordamerika) har Ry for at
give gode Midler mod Slangebid; Rodstokken
anvendes dertil.
A. M.
A. Sipho formeres ved Aflægning og
Frøudsæd. Aflæggerne ligger to Aar i Jorden, før
de danner Rod. Frøet saas om Foraaret i
Potter, og de unge Planter udprikles næste Aar paa
Friland. I Varmehus dyrkes A. elegans, der
formeres ved Frø og Stiklinger. Om Efteraaret
skæres de gamle Planter stærkt tilbage og
vandes sparsomt om Vinteren. De plantes i store
Potter i let Jord og vandes med Gødningvand i
Løbet af Sommeren. Til Beklædning af
Vinduesposterne i Varmehuset er de godt egnede, men
de fordrer rigelig Luft og maa jævnlig renses
for den hvide Varmehuslus, som de i høj Grad
hjemsøges af.
L. H.
Aristolochiaceæ, se Slangerodfamilien.
Aristomenes [gr. -↱mene.s], en Messenier
af den gamle Kongeslægt, blev i den anden
messeniske Krig (c. 650) sine Landsmænds
Anfører under Forsøget paa at afkaste det
spartanske Aag. Efter den arkadiske Konge
Aristokrates’ Frafald trak A. sig tilbage til
Bjergfæstningen Eira, som han holdt i 11 Aar, og da den
endelig blev erobret, lod Spartanerne ham drage
bort med alle sine Folk. A. gik til Rhodos, hvor
han døde. Messenierne udvandrede til det
siciliske Zankle, der efter dem fik Navnet Messana.
K. H.
Ariston [↱a-] et mek. Musikinstrument,
konstrueret efter Spilledaaseprincippet, hvor den
roterende Valse erstattes af runde,
gennemhullede Papskiver, og som saaledes er i Stand
til at spille et hvilket som helst, i disse
udskaaret Musikstykke, hvorved Instrumentets
Repertoire bliver ubegrænset.
S. L.
Ariston fra Kios, gr. Filosof fra 3. Aarh. f. Kr.,
tilhørte den stoiske Skole, af hvis Grundlægger
Zenon han var Elev, men grundede siden selv
en Skole, der dog ophørte ved hans Død. Han
fjernede sig stærkt fra sin Lærer, idet han
opgav Logik og Naturfilosofi som Dele af
Filosofien og alene vilde beskæftige sig med Etik,
og heri sluttede han sig i alt væsentligt til den
kyniske Lære, der ikke gik ud over de praktiske
Moralgrundsætninger, at Dydens Udøvelse beror
paa Erkendelsen af det rette, og Maalet for al
Stræben er Ligegyldighed for alle Livets ydre
Forhold. I Samtiden øvede A. en betydelig
Indflydelse særlig ved sine store Talegaver, men
for den stoiske Filosofis senere Udvikling er han
uden Bet.
W. N.
ariston men hydor (gr.), »bedst er Vand«,
Begyndelsesordene af Pindaros’ 1. olympiske Ode.
Aristopapir er et med klorsølvholdig
Gelatine præpareret fotografisk Papir, som
benyttes til Kopiering. Se Fotografi.
Aristoteles [gr. -↱te£es] Oldtidens største
og alsidigste Filosof og Videnskabsmand, f. 384
f. Kr. i Stagiros, en By paa det thrakiske
Chalkidike (deraf Navnet Stagiriten), d. 322 i
Chalkis; fra Faderen Nikomachos, Livlæge hos
Kong Amyntas II af Makedonien, arvede han en
levende Interesse for Naturforskning. Fra 367
levede A. i Athen som Discipel af Platon, fra
hvis Standpunkt han efterhaanden fjernede sig,
dog uden at Forholdet mellem dem led derved.
Efter Platon’s Død (347) tilbragte A. 3 Aar hos
sin Ven Hermeias, Hersker i det lilleasiatiske
Atarneus, hvis Adoptivdatter Pythias han
ægtede; senere indgik han desuden en Forbindelse
med Herpyllis, der fødte ham Sønnen
Nikomachos. Fra 342 levede A. ved Filip af
Makedoniens Hof som Opdrager for hans Søn
Alexander, efter hvis Tronbestigelse han snart (335)
vendte tilbage til Athen. I Gymnasiet Lykeions
Spadseregange (περίπατοι) samlede han
talrige Elever og Tilhørere om sig, hvoraf Skolen
fik Navnet den peripatetiske. Hans
Forelæsninger var af dobbelt Art, esoteriske og
eksoteriske; om Morgenen samlede han nemlig en
snævrere Kreds af Disciple til strengt eksakte
(esoteriske) Undersøgelser om Metafysik, Fysik
og Dialektik, medens han om Aftenen for en
videre Kreds i populær Form behandlede mere
praktiske Emner hentede fra Retorik, Sofistik
og Politik. Den uhyre Masse af videnskabeligt
Materiale, som A. under sit 13aarige Virke i
Athen behandlede i Foredrag og bearbejdede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
