Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 99 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkitekturmaleri - Arkivalier - Arkivar - Arkiv for nordisk Filologi - Arklow - Arkona

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Proveniensprincippets Sejr, har indset
Nødvendigheden af at udarbejde Oversigter over
Arkivernes og Administrationens Historie og Etater over
de Embedsmænd, der til de forsk. Tider har
virket i Administrationens Tjeneste. For de
nordiske A.’s Vedk., se Rigsarkiv.

(Litt.: Zinkernagel, »Handbuch für
angehende Archivare und Registratoren«
[Nördlingen 1800]; Holtzinger, »Katechismus der
Registrator- und Archivkunde« [Leipzig 1883];
Löher, »Archivlehre« [Paderborn 1890];
Höfer, Erhard og von Meden »Zeitschrift
für Archivkunde, Diplomatik und Geschichte«
[2 Bd, Hamburg 1834—35]; Friedemann,
»Zeitschrift für die Archive Deutschlands« [2 Bd,
Hamburg og Gotha 1846—53]; Löher,
»Archivalische Zeitschrift« [Stuttgart 1876 ff., München
1881 ff.]; Rockinger, »Archivalische
Zeitschrift«, Neue Folge (1890 ff.]; Burckhardt,
»Korrespondenzblatt der deutschen Archive«
[Leipzig 1877—80]; »Korrespondenzblatt des
Gesamtvereins der deutschen Geschichts- und
Altertumsvereine« [Berlin 1853 ff.];
Burckhardt, »Hand- und Adressbuch der deutschen
Archive« [2 Bd, 2. Udg. Leipzig 1887]; A.
Hettler, »Archivalischer Almanach«; Henri
Bordier, Les archives de la France [Paris 1855];
Langlois & Stein, Les archives de
l’histoire de France [Paris 1891]; Robert, Le
cabinet historique, Moniteur des bibliothèques
et des archives. Nouvelle série [Paris 1882 ff.];
»Nederlandsch Archievenblad« (1892 ff.];
»Meddelelser fra det danske Rigsarkiv« [1906 ff.];
»Meddelanden från svenska riksarkivet« [1875
ff.]).
L. L.

Arkivalier, Aktstykker i et Arkiv (s. d.).

Arkivar, Embedsmand ved et Arkiv (s. d.).

Arkiv for nordisk Filologi, det første
Tidsskrift, som udelukkende er helliget Studiet af
de nordiske Sprog og Nordens ældre litterære
Aandsliv. Planen til det blev udkastet under
det andet nordiske Filologmøde (1881). De fire
første Bd (1883—88) udkom i Kria og
redigeredes af Gustav Storm; 1889
paabegyndtes en »ny följd«, som udkommer i Lund under
Redaktion af Axel Kock. Hidtil er
udkommet 30 Bd foruden et udførligt Register til
Tidsskriftets 16 første Bd. Blandt Medarbejderne
findes Forfattere ikke alene i alle nordiske
Lande, men ogsaa flere tilhørende de andre
germanske Folk.
V. D.

Arklow [↱a._əklo_u], Kystby i det irske Grevskab
Wicklow, ligger ved Mundingen af Avoca-Dalen,
ved Dublin-SØ.-Jernbanen, har en lille Havn,
Østers- og Sildefiskeri og Udførsel af Kobber og
Bly. 1901: 4944 Indb.
G. Ht.

Arkona, vendisk Befæstning paa Øen Rygen,
med Hovedhelligdom for Guden Svantovit,
erobret af de Danske Skt Vitus Dag, 15. Juni 1169.
Trykkede af Tyskerne fra S. og V. var i den
tidlige Middelalder de opr. fredelige vendiske
Folkestammer under Fastholden af deres
hedenske Religion efterhaanden blevne mere ell.
mindre demoraliserede, navnlig ogsaa den
forholdsvis kraftige Stamme, der boede paa
Rygen. Under de samtidige Opløsningstilstande i
Danmark havde de begyndt paa udstrakte
Røverier paa de danske Kyster. Erik Emune havde
søgt at standse dette og navnlig erobret A., der
betragtedes som en Hovedborg. Under
Borgerkrigen tog Ondet Overhaand, og først med
Valdemar I og Absalon toges kraftige
Modforholdsregler, der i første Linie rettede sig mod
A. Denne Borg laa paa den nordøstligste,
Danmark nærmeste Pynt af Rygens nordlige
Forland. En tresidet fremspringende Kridtpynt har
her ud mod Havet næsten lodrette,
utilgængelige Klinter paa 45—50 m’s Højde. Fra disse
Sider var Stedet uangribeligt for Bueskud og
Kast. Mod V. gaar derimod Fladen jævnt over

Fig. 1. Arkona; Klint og Vold; set fra SØ.

i det bagved liggende Land, og her var A.
befæstet ved en buet Vold med Træværk, efter
Beretningen hos Sakse 265 m lang og over 30
m høj fra Klint til Klint, med en Portaabning,
der var befæstet med et Trætaarn. Indenfor
fandtes bl. a. Hovedtemplet for den vendiske
Gud Svantovit, »Menneskehedens Velgører«,
Solgud (?), med hans store Træbillede, hvis 4
Hoveder til alle Sider skuede ud over Verden,
og af hvis Horn Præsteskabet tog Varsel for
Aarets Afgrøde.

Fig. 2. Arkona.

Efter gennem en Aarrække at have været
Maal for danske Angreb, faldt A.’s Borg 1169
ved Absalon’s Tog, ikkun 8 Dage efter
Angrebets Begyndelse, uventet hurtigt ved de
bekendte dramatiske Begivenheder, hvorom Sakse
beretter. Svantovit’s Træbillede sønderhuggedes
og brændtes, og i Templets Sted rejstes en
kristen Kirke af Træ. — Forlængst er Stedet
blevet øde. Borgpladsen danner en jævn Flade,
hvori ingen Bygningsrester skelnes; kun ses i
Brinken mod Havet et Kulturlag tæt under
Overfladen. Pladsen er nu ret lille; store Dele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>