Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arkitekturmaleri - Arkivalier - Arkivar - Arkiv for nordisk Filologi - Arklow - Arkona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Proveniensprincippets Sejr, har indset Nødvendigheden af at udarbejde Oversigter over Arkivernes og Administrationens Historie og Etater over de Embedsmænd, der til de forsk. Tider har virket i Administrationens Tjeneste. For de nordiske A.'s Vedk., se Rigsarkiv. (Litt.: Zinkernagel, »Handbuch für angehende Archivare und Registratoren« [Nördlingen 1800]; Holtzinger, »Katechismus der Registrator- und Archivkunde« [Leipzig 1883]; Löher, »Archivlehre« [Paderborn 1890]; Höfer, Erhard og von Meden »Zeitschrift für Archivkunde, Diplomatik und Geschichte« [2 Bd, Hamburg 1834-35]; Friedemann, »Zeitschrift für die Archive Deutschlands« [2 Bd, Hamburg og Gotha 1846-53]; Löher, »Archivalische Zeitschrift« [Stuttgart 1876 ff., München 1881 ff.]; Rockinger, »Archivalische Zeitschrift«, Neue Folge (1890 ff.]; Burckhardt, »Korrespondenzblatt der deutschen Archive« [Leipzig 1877-80]; »Korrespondenzblatt des Gesamtvereins der deutschen Geschichts- und Altertumsvereine« [Berlin 1853 ff.]; Burckhardt, »Hand- und Adressbuch der deutschen Archive« [2 Bd, 2. Udg. Leipzig 1887]; A. Hett1er, »Archivalischer Almanach«; Henri Bordier, Les archives de la France [Paris 1855]; Langlois & Stein, Les archives de l'histoire de France [Paris 1891]; Robert, Le cabinet historique, Moniteur des bibliothéques et des archives. Nouvelle série [Paris 1882 ff.]; »Nederlandsch Archievenblad« (1892 ff.]; »Meddelelser fra det danske Rigsarkiv« [1906 ff.]; »Meddelanden från svenska riksarkivet« [1875 ff.]). L. L.</chapter> <chapter name="Arkivalier"> Arkivalier, Aktstykker i et Arkiv (s. d.).</chapter> <chapter name="Arkivar"> Arkivar, Embedsmand ved et Arkiv (s. d.).</chapter> <chapter name="Arkiv for nordisk Filologi"> Arkiv for nordisk Filologi, det første Tidsskrift, som udelukkende er helliget Studiet af de nordiske Sprog og Nordens ældre litterære Aandsliv. Planen til det blev udkastet under det andet nordiske Filologmøde (1881). De fire første Bd (1883-88) udkom i Kria og redigeredes af Gustav Storm; 1889 paabegyndtes en »ny följd«, som udkommer i Lund under Redaktion af Axel Kock. Hidtil er udkommet 30 Bd foruden et udførligt Register til Tidsskriftets 16 første Bd. Blandt Medarbejderne findes Forfattere ikke alene i alle nordiske Lande, men ogsaa flere tilhørende de andre germanske Folk. V. D.</chapter> <chapter name="Arklow"> Arklow ['a.əklou], Kystby i det irske Grevskab Wicklow, ligger ved Mundingen af Avoca-Dalen, ved Dublin-SØ.-Jernbanen, har en lille Havn, Østers- og Sildefiskeri og Udførsel af Kobber og Bly. 1901: 4944 Indb. G. Ht.</chapter> <chapter name="Arkona"> Arkona, vendisk Befæstning paa Øen Rygen, med Hovedhelligdom for Guden Svantovit, erobret af de Danske Skt Vitus Dag, 15. Juni 1169. Trykkede af Tyskerne fra S. og V. var i den tidlige Middelalder de opr. fredelige vendiske Folkestammer under Fastholden af deres hedenske Religion efterhaanden blevne mere ell. mindre demoraliserede, navnlig ogsaa den forholdsvis kraftige Stamme, der boede paa Rygen. Under de samtidige Opløsningstilstande i Danmark havde de begyndt paa udstrakte Røverier paa de danske Kyster. Erik Emune havde søgt at standse dette og navnlig erobret A., der betragtedes som en Hovedborg. Under Borgerkrigen tog Ondet Overhaand, og først med Valdemar I og Absalon toges kraftige Modforholdsregler, der i første Linie rettede sig mod A. Denne Borg laa paa den nordøstligste, Danmark nærmeste Pynt af Rygens nordlige Forland. En tresidet fremspringende Kridtpynt har her ud mod Havet næsten lodrette, utilgængelige Klinter paa 45-50 m's Højde. Fra disse Sider var Stedet uangribeligt for Bueskud og Kast. Mod V. gaar derimod Fladen jævnt over
Fig. 1. Arkona; Klint og Vold; set fra SØ.</img> i det bagved liggende Land, og her var A. befæstet ved en buet Vold med Træværk, efter Beretningen hos Sakse 265 m lang og over 30 m høj fra Klint til Klint, med en Portaabning, der var befæstet med et Trætaarn. Indenfor fandtes bl. a. Hovedtemplet for den vendiske Gud Svantovit, »Menneskehedens Velgører«, Solgud (?), med hans store Træbillede, hvis 4 Hoveder til alle Sider skuede ud over Verden, og af hvis Horn Præsteskabet tog Varsel for Aarets Afgrøde.
Fig. 2. Arkona.</img> Efter gennem en Aarrække at have været Maal for danske Angreb, faldt A.'s Borg 1169 ved Absalon's Tog, ikkun 8 Dage efter Angrebets Begyndelse, uventet hurtigt ved de bekendte dramatiske Begivenheder, hvorom Sakse beretter. Svantovit's Træbillede sønderhuggedes og brændtes, og i Templets Sted rejstes en kristen Kirke af Træ. - Forlængst er Stedet blevet øde. Borgpladsen danner en jævn Flade, hvori ingen Bygningsrester skelnes; kun ses i Brinken mod Havet et Kulturlag tæt under Overfladen. Pladsen er nu ret lille; store Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
