Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auxokromer - Auxometer - Auxonne - Ava - Avaji - Avakumovic - Aval - Avaldsnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. forstærker og uddyber allerede
tilstedeværende Farve.
R. K.
Auxometer (gr.: »Forstørrelsesmaaler«), et
af Optikeren Adams i London angivet Apparat
til Maaling af en Kikkerts Forstørrelse. Smlg.
Dynameter.
Auxonne [o↱sån], By i det fr. Dept Côte-d’Or,
Arrondissement Dijon, ved Saône og ved
Lyonbanen, 190 m o. H., er Fæstning af anden Rang,
har (1906) 4623 Indb. og driver en betydelig
Handel med Grønsager og Vin; i Omegnen
findes store Havebrug. A. har en Kirke fra 14.
Aarh., et Raadhus fra 15. Aarh. og et befæstet
Slot fra 16. Aarh. Vauban befæstede Byen og
byggede et Arsenal, der nu bruges som Torvehal.
Der findes en Statue af Napoleon I, der som
Løjtnant laa i Garnison her (1788—91). — A.
skal tidligere have heddet Aussonia og var i
Middelalderen Hovedstad i et Grevskab, der 1273
kom under Burgund. Byen fik sine første
Privilegier 1229, og noget senere oprettede Hertugen
af Burgund her en Mønt. Ved Karl den Dristige’s
Død (1477) blev A. taget af Ludvig XI. 1815 blev
A. belejret og erobret af Østrigerne.
G. Ht.
Ava [↱a.va], i sin Tid Hovedstaden i det
tidligere Rige A. i Østbirma, 21° 52′ n, Br., 96° 1′
ø. L. f. Grw., 6,5 km SV. f. Amarapura, ved
Sammenløbet af den her 1000 m brede Irawadi og
den 137 m brede, rivende Mjit-enge, deles i en
ydre og en indre, ved Volde og Grave
befæstet By. De Indfødtes Hytter og faa
teglhængte Huse ligger spredte og er adskilte fra
hverandre ved store, fri Pladser. A. har talrige
buddhistiske Templer, hvis forgyldte Taarne, sete
fra det fjerne, frembyder et glimrende Skue. A.
blev grundlagt 1364 og var indtil 1783, da
Amarapura blev bygget, og 1822—37 Riget A.’s
Hovedstad; 1755 havde den 8—9000 Indb.; i
sin højeste Blomstringsperiode 30—50000; nu
7—8000. Om Riget A.’s Historie, se Birma. Efter
Byen A. hedder den tidligere Vicekonge af
Indien, Lord Dufferin, der 1885 erobrede Riget A.,
Marquis of Dufferin and Ava.
M. V.
Avaji [↱a-], jap. Ø, ligger i
Linschoten-Strædet (Kii-Kanalen) mellem Hondo og Shikoko
og afgrænser Osaka-Bugten mod V. og SV. A. er
566 km2 med (1908) 195898 Indb. Øen hæver sig
indtil 633 m o. H.
M. V.
Avakumovic [ava↱kumåvitjs], Jovan, serb.
Retslærd og Politiker, f. 29. Decbr 1841 i
Belgrad, blev cand. jur. 1860, studerede — efter
halvandet Aars praktisk jur. Virksomhed —
1862—64 ved tyske, schweiziske og fr. Univ., var
derefter afvekslende ansat ved Kassationsretten
i Belgrad og i Indenrigsministeriet, blev 1875
Politipræfekt i Belgrad, Aaret efter
Generalsekretær i Indenrigsministeriet, 1880
Justitsminister i det liberale Kabinet Ristič, hvis Opposition
mod Kong Milan’s østerrigvenlige Handelspolitik
allerede Oktbr s. A. medførte Ministeriets Fald.
1881 udnævntes A. til Medlem af
Kassationsretten, 1887 til Justitsminister i Ristič’s
Koalitionsministerium, der kun fik en stakket Levetid.
1889 blev A. Medlem af Skupschtinaen og
kaaredes til Fører for det liberale Parti. 1892 blev
A. Konseilspræsident og Udenrigsminister, men
ved Kong Alexander’s Statskup 1893 arresteredes
han sammen med Regentskabet og det øvrige
Ministerium, der afløstes af et radikalt Kabinet.
S. A. overtog A. Ledelsen af det liberale Partis
Hovedorgan Srpska Zastawa. Da Kong Alexander
1900 vilde ægte Draga Maschin, tilbød han A.
uden Resultat at danne et Ministerium. Ved
Kongemordet 1903 greb A. derimod straks
Magtens Tøjler og blev Konseilspræsident i det
nydannede Kabinet. Særlig paa Strafferettens
Omraade har A. udfoldet en rig litterær
Virksomhed. Foruden hans Hovedværk Teorija kaznenog
prava (Strafferettens Teori) (I—X, Belgrad
1887—97) — tillige et Standardværk i serb.
Retslitteratur —, kan af mindre Arbejder og Afh.
nævnes: »Den fortsatte Forbrydelse« (1882),
»Recidivet« (1884), »Om Tyveri« (1887), »Juryen i
England, Frankrig og Serbien«, I—II (1889—90)
o. fl. a. A.’s parlamentariske Taler udkom i 4
Bd 1902—03. 1892 blev A. Medlem af
Videnskabernes Selskab i Belgrad. De af ham
udarbejdede Memoirer er hidtil ikke offentliggjorte.
Fz. D.
Aval, en i vore Dage kun lidet benyttet Form,
hvorved en Person paatager sig vekselretlig
Garanti for en andens Vekselforpligtelse. Ordet
formodes at stamme fra det middelalderlig lat.
a valle, nedenunder, fordi det har været
brugeligt ved A. at skrive sit Navn under dens
Underskrift, som man vil gaa i Borgen for. Denne
Form er dog ikke længere nødvendig. Derimod
maa det antages, at A., for at have vekselretlig
Gyldighed, maa tegnes paa selve Vekslen ell. et
Duplikat, og at enhver Navnetegning paa
Vekslens Forside af en anden end Trassenten ell.
den paatrukne (naar Navnetegningen ikke
udtrykkelig angives at være sket i anden
Hensigt) betragtes som A. At tegne A. kaldes ogsaa
at avalere, og den, der tegner A., kaldes
Avalist. Dennes vekselretlige Forpligtelse er
gyldig, naar det Dokument, hvorpaa den er
tegnet, ifølge sin Form har vekselretlig
Gyldighed, og den bortfalder ikke, selv om det skulde
vise sig, at f. Eks. den Underskrift, som
Avalisten kaverer for, er falsk.
(E. M.). C. Th.
Avaldsnes [↱a.-næs], Herred i Ryfylke
Fogderi, Stavanger Amt (1910) 2999 Indb.,
indbefatter A.’s Hovedsogn,
Førdesfjordens Anneks samt Ladestedet
Koperviks Landdistrikt. Herredet ligger
dels paa Karm-Øen, dels paa Fastlandet.
Jordbunden er i det hele ganske god, navnlig paa
Karm-Øen og omkr. Førdes-Fjordens Bredder,
hvorfor ogsaa Agerbrug udgør en af
Hovedernæringskilderne. Fiskeriet, især af Vaarsild, var
her tidligere meget rigt, var saa en Del Aar
næsten fuldkommen borte, men har nu taget sig
noget op igen. Kvægavl findes ikke i den
Udstrækning, man skulde vente, dog drives en
temmelig stor Faareavl. A. omtales hyppig i
Norges ældre Historie. Det var allerede før
Harald Haarfager Sædet for mægtige Høvdinge,
og denne Konge døde her 936; noget N. f.
Kongsgaarden leveredes 957 et Slag mellem Kong
Haakon Adalsteinsfostre og Erik Blodøkse’s
Sønner, af hvilke den ene faldt. Det var en af de
tidligst af Olav Trygvessøn kristnede Dele af
Norge; det var dog først Haakon Haakonsøn,
som c. 1250 lod opføre den prægtige, til St Olav
indviede Kirke, hvilken, med sine svære Mure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
