- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
778

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayeuxtapetet, der opbevares i Biblioteket i Byen Bayeux i Normandiet - Bayeu y Subias, D. Francisco, sp. Maler, (1734-1795) - Baykururod (Biakuru, Guaykuru), i Sydamerika benyttede Betegnelser for underjordiske Aksedele af Statiçe brasiliensis - Bayldonit, et Mineral - Bayle, Pierre, fr. Filosof, (1647-1706)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

findes i det national-historiske Museum paa
Frederiksborg, der tillige (1885) har udg. en af
Prof. Johs. Steenstrup forfattet vejledende
Beskrivelse af det, der ogsaa indeholder
Litteraturhenvisninger.
(C. N.). J. O.

Bayeu y Subias [ba↱jæw-i-↱subjas], D.
Francisco
, sp. Maler, f. 1734 i Zaragoza, d. 1795
i Madrid, Elev af Maleren J. Luzan, senere i
Madrid Pensionær ved S. Fernando-Akademiet,
fik paa Rafael Mengs’ Foranledning Andel i
Udsmykningen af det ny Palacio Real i Madrid,
hvor B. bl. a. malede »Giganternes Fald«,
»Erobringen af Granada«, »Herkules’ Apoteose«.
Værker, der viser hans fremragende Begavelse
for Freskomaleriet; han blev efterhaanden
Æresmedlem af S. Fernando, Kongens
Kammermaler, Akademidirektør og nød Ry som
Datidens mest fremragende sp. Maler; hans
Kunst viser i øvrigt stor Paavirkning fra Mengs’
konventionelt-akadem. Retning. Andre
Freskoarbejder i et Kapel i Slottet i Aranjuez, i
Kollegiatkirkens Kuppel i S. Ildefonso samt i
Katedralen Del Pilar i Zaragoza (»Maria’s
Kroning«) m. v. Mange Billeder i Prado-Museet.
A. Hk.

Baykururod (Biakuru, Guaykuru), i
Sydamerika benyttede Betegnelser for
underjordiske Aksedele af Statiçe brasiliensis
og mulig andre Staticearter. Drogen bestaar
af c. 10 cm lange og 2 cm tykke Stykker af
Rodstok og Rod. Den tværringede ell.
længdefurede Yderside er mørkebrun. Tværsnit viser
en rødbrun Bark og et lysere, tæt straalet Ved.
I Bark og Marv forekommer spredte
Stencellegrupper. Smager sammensnerpende, svagt
bittert. Indeholder Garvestof, Harpiks og
Alkaloidet Baykurin. Er anvendt bl. a. mod
Dysenteri.
B. G.

Bayldonit [ba^il-], et Mineral af
Sammensætning 4(Pb,Cu)O,As2O5,2H2O, der findes i
Cornwall som grønne, vorteagtige Overtræk paa
Kobbermineraler.
O. B. B.

Bayle [bei£], Pierre, fr. Filosof, f. 18. Novbr
1647 i Carla-le-Comte ved Pamiers i
Sydfrankrig, d. 28. Decbr 1706 i Rotterdam, var Søn af
en protestantisk Præst. Efter at have nydt en
grundig Undervisning i Hjemmet kom B. til Akademiet i
Puy-Laurens, hvor han fortsatte de paabegyndte
klassiske Studier, og siden til Jesuitterkollegiet
i Toulouse for at studere Filosofi.
Den søgende Skepsis, der var hans
mest fremtrædende aandelige Egenskab, vendtes
under Lærernes Indflydelse først mod den Kirke,
hvori han var opdraget, og fik ham til at gaa
over til Katolicismen, men han fandt heller
ikke her, hvad han søgte, og vendte kort efter
tilbage til Protestantismen. Da han nu ikke
kunde forblive i Toulouse, drog han til Genève,
hvor han fortsatte sine filos. Studier, men ikke
fandt blivende Sted. Et Par Aar virkede han
som Lærer i Rouen og Paris, men modtog
derefter 1675 et Professorat i Sedan ved det
protestantiske Akademi, og da dette faa Aar
efter blev undertrykt af Ludvig XIV, drog han
til Rotterdam, hvor Byen gav ham en personlig
Lærestol i Filosofi og Historie. Her udfoldede
B. en storslaaet Forfattervirksomhed og øvede
stor Indflydelse paa hele Europas lærde
Verden, ogsaa efter at de Angreb, der rettedes
paa ham for Ateisme af hans tidligere Ven,
Jurien, havde medført hans Afskedigelse. Ledet
af en umættelig Trang til Viden fortsatte han
trods legemlig Svaghed med helt at ofre sig
for Studier og Meddelelse af, hvad han
tilegnede sig, indtil Døden endte hans Virken. Bl.
B.’s Værker maa fremhæves Pensées diverses
sur la comète de 1680
(1682; nyeste Udg. ved
A. Prat, 1911—12), hvori han stærkt kritiserer
den Bevægelse, Tilsynekomsten af en Komet
havde vakt, og alle de overtroiske
Forestillinger, der derved var komne til Orde.
1684—1687 udgav han Nouvelles de la république des
lettres
, der var en Art Tidsskr., hvori alt, hvad
der skete i den lærde Verden, blev gjort til
Genstand for Drøftelse og Kritik, hvorved B.
ved sin uhyre Læsning kom til at øve
vidtrækkende Indflydelse. Endelig anvendte han de
sidste Aar af sit Liv paa at udarbejde sin store
Dictionnaire historique et critique (I—IV, 1740),
hvis Maal er at udfylde og kritisere tidligere
Arbejder af tilsvarende Karakter, og som for
Sam- og Eftertid fik overordentlig Bet. og blev
Forbillede for 18. Aarh.’s Encyklopædi. B.’s
Œuvres diverses udkom samlede i 4 Bd, Haag
1737.

B.’s Skepsis vender sig mod al Autoritet;
Forstanden skal prøve alt det overleverede og
maa forkaste alt, som ikke kan forenes med
Fornuftens Grundsætninger. Al Dogmatik, al
Teologi, hvad enten den er kat. ell.
protestantisk, hvad enten den er ortodoks, ell. den søger
at forlige sig med Filosofien, maa da opløses
og falde, fordi den tager noget til Hjælp, som
ligger uden for Forstandens Sfære. Etikken er
i sig selv uafhængig af al Teologi, da
Mennesket ved sin egen Natur, ved sin Tænkeevne
af sig selv kommer til de etiske Grundregler,
og Historien viser baade, at der inden for
Kirken har hersket megen Last og Ondskab, og
at Mennesker uden Teologi har staaet paa et
højt moralsk Trin. Selve Troen paa, at et
Forsyn leder Verdens Gang og Menneskenes
Liv, er ogsaa problematisk, for saa vidt den
aldrig kan begrundes forstandsmæssigt, da alt
maa gaa efter bestemte uforanderlige Love. Det
bliver da det eneste rette at forkaste alle
Forsøg paa at begrunde Troen rationelt, at skabe
Dogmer og opbygge teologiske Systemer, og
Troen bliver noget ubegribeligt, som maa
fastholdes uafhængigt og paa Trods af, hvad
Forstanden kan lære. Men i saa Fald bliver al
Intolerance, ethvert Forsøg paa at tvinge Mennesker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free