Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Behistan, ældre Navn paa et Sted, der nu kaldes Bisutun (ell. Bisitun), Landsby i pers. Kurdistan - Behm, Ernst, tysk geogr. og statist. Forf. (1830-84) - Behn, Aphra (1640 - 89), engelsk Forfatterinde af Skuespil og Romaner - Behnes, William, eng. Billedhugger og Maler (1794-1864) - beholdne Kurs og Fart (Søv.), den Kurs og den Fart, Skibet virkelig gør, naar Strømmenes Indvirkning er taget med i Betragtning. - Behrend, William, dansk Musikforfatter, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fod. En rig Kilde indbyder til Ophold ved B.,
der saaledes egner sig fortrinligt til
Mindesmærker. Den første, der lod saadanne
indhugge her, var Dareios I, Søn af Hystaspes,
der i en Højde af 100 m, omtr. 514 f. Kr. lod
indhugge saavel Indskrifter i Kileskrift, der
fortæller om hans Krigsbedrifter i hans første
Regeringsaar, som Skulpturer i Relief, paa hvilke
man ser Modstandere og Oprørere føres
lænkebundne frem for Kongen. Indskrifterne findes
paa 3 Steder af Klippefladen, paa hvert Sted i
sit Sprog og med et eget Skriftsystem. En Del,
der bestod af fl. Kolonner, har vist sig at være
affattet paa Oldpersisk, det Tungemaal, fra
hvilket Nutidens Persisk nedstammer. I den
næste Samling Indskrifter træffer man et Sprog,
der fordum har været talt i en Del af det
tilstødende Landskab Susiana, i hvilket det lille
Folk boede, over hvilket Stifteren af det
persiske Verdensrige, Kyros, og nogle af hans
Forfædre havde hersket (Riget Ansan). Den 3.
Samling Indskrifter var affattet paa Assyrisk
ell. paa Babylonsk. En Trappe førte i Oldtiden
op til Mindesmærket, men den er forlængst
meget ødelagt. B. har været besøgt af mange
europæiske Rejsende, men længe kunde ingen
komme Indskrifterne saa nær, at der kunde tages
nogen nøjagtig Afskrift. Først Engelskmanden,
General Sir Henry Rawlinson, der en Tid var
Instruktør for det persiske Artilleri og siden
britisk Gesandt i Persien, lykkedes det paa
Stedet at faa tilvejebragt en 100 m lang Stige, som
han fik stillet op ad Klippen, og paa hvis
øverste Trin han, i stadig Livsfare, tog Afskrift og
Papiraftryk af Indskrifterne. Hans med megen
Længsel i hele Verden ventede Udgave og
Tolkning af Mindesmærket tog lang Tid. Den udkom
i Journal of the R. Asiatic Society i London,
den pers. i Bd X (1849), den assyriske i Bd
XIII (1851). Da der i Indskriften findes 90
Egennavne, ved hvis Tydning man bl. a. lærte
mange hidtil ukendte assyriske Tegns Læsning
at kende, grundlagde Rawlinson ved dette
Arbejde Assyriologien. Mindesmærket er 1904 af
en fra British Museum afsendt Ekspedition
atter blevet nøje undersøgt og beskrevet (L. W.
King og K. C. Thompson, The Inscription
of Darius at B. [London 1907]). En Del Tegn i
Indskrifterne er forlængst ødelagte af en Bæk,
der har banet sig Vej ned gennem dem; andre
Tegn er forsvundne siden Rawlinson’s Tid. I
Nærheden af B. findes Ruiner af et Palads fra
Sassanidetiden, kaldet Takht-i-Shirin.
V. S.
Behm [be.m], Ernst, tysk geogr. og statist.
Forf. (1830—84), traadte 1856 som Medarbejder ind
i Justus Perthes’ berømte geogr. Anstalt, hvor
han navnlig udfoldede en rig Virksomhed i
Redaktionen af »Petermann’s Mitteilungen«.
1876 overtog B. Redaktionen af den statistiske
Del af Gotha-Kalenderen, men vedblev dog
stadig at være virksom for »Mitteilungen«, hvis
Overledelse han fik 1878 efter Petermann’s Død.
Allerede 1866 havde han begyndt Udgivelsen af
»Geographisches Jahrbuch«, hvis Redaktion han
1878 aftraadte til Herm. Wagner. Den
befolkningsstatistiske Del af dette Tidsskr.
udsondredes 1872 og udkom fra den Tid under B.’s og
Wagner’s Redaktion som »Ergänzungshäfte« til
»Petermann’s Mitteilungen« under Titel af »Die
Bevölkerung der Erde«.
C. A.
Behn [be.n ell. bein], Aphra (1640—89),
engelsk Forfatterinde af Skuespil og
Romaner. Under et Ophold i Vestindien lærte
hun den indfødte Høvding, Oroonoko, at
kende, hvis Liv gav hende Stof til en
Roman af samme Navn (1668). 1658 kom hun
atter til England og ægtede en i London boende
holl. Købmand B., men blev Enke allerede før
1666. Under Krigen med Holland opholdt hun
sig i Antwerpen som Spion for den eng.
Regering. Hun var den første Kvinde i England,
der ernærede sig af litterært Arbejde (Lystspil
og Romaner) og søgte i sin anonyme
Virksomhed at skrive som en Mand i Tidens vittige og
ugenerte Tone. Af hendes Værker, Plays,
Histories etc., udkom der 1871 en ny Udg. i 6 Bd.
(Ad. H.). I. O.
Behnes [beinz ell. bi.nz?], William, eng.
Billedhugger og Maler (1794—1864), blev i
London uddannet som Portrætmaler, men gik snart
over i Billedhuggerfaget. Han var især heldig i
Fremstillingen af Barnet (Barnebuste af
Dronning Victoria, Lord Mansfield’s Børn etc.). Af
større monumentale Værker kan fremhæves
Portrætstatuerne af Sir W. Follett og Dr. Bell
i Westminster Abbedi, Kolossalstatuerne af Dr.
Babington i Poulskirken og Georg IV i Dublin.
Den begavede Kunstners Liv og Kunst kom paa
hans ældre Dage i Forfald; han gik fallit 1861
og døde, glemt og forarmet, i Middlesex
Hospital.
A. Hk.
beholdne Kurs og Fart (Søv.), den Kurs,
Skibet kommer frem i over Grunden, og den
Fart, Skibet virkelig gør over samme, naar
Strømmenes Indvirkning er taget med i
Betragtning.
H. E.
Behrend, William, dansk Musikforfatter,
f. 16. Maj 1861 i Kbhvn, Student 1878, cand. jur.
1885, Fuldmægtig i Magistratens 3. Afdeling
1892, Chef for det kbhvn’ske Værgeraads
Fælleskontor 1905. Tidligt kastede han sig over
Musikhistorie og gjorde med musiklitterære Formaal
omfattende Studierejser, navnlig i Tyskland.
Nær knyttet til det Gade’ske Hus debuterede
han som Musikforfatter med en Studie over
N. W. Gade (»Tilskueren« 1887), senere med en
mindre Biografi over I. P. E. Hartmann
(»Studentersamfundets Skr«). Som Musikkritiker
gjorde han sig bemærket i »Tilskueren«, »Ill.
Tidende« og »Politiken«, ligeledes ved forsk.
Artikler til tyske Fagtidender (»Signale«, »Die
Musik« og Internat. Musikselsk.’s »Zeitschrift«),
til »Letterstedt’ske Tidsskr.« og »Gad’s
Magasin« samt til nærværende Leksikon. Hans
betydeligste Arbejde er 2. Del af det store Værk
»Illustreret Musikhistorie« (afsluttet 1905, 1. Del
af Hortense Panum), hvori han med stor
Dygtighed og klar Fremstilling giver den første
Originalfremstilling af den nyere Musiks
Historie paa Dansk. Han er Medstifter af og
Næstformand for »Richard Wagner-Foreningen«
i Kbhvn. — Hans Hustru, Gudda, f.
Horneman, Forfatterinde, f. i Skovshoved 6. Juli 1880.
Foruden forsk. mindre Arbejder mærkes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
