- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Behrend, William, dansk Musikforfatter, (1861- ) - Behrens, Bertha, tysk Forfatterinde, Pseudonym: W. Heimburg (1850-1912) - Behrens, Carl Johan, dansk Forf. og Journalist, (1867- ) - Behrens, Conrad, Operasanger (Bassist) og Impresario, (1835-1898) - Behrens, Johan Didrik, norsk Sanglærer og Sanginstruktør, (1820-1890) - Behring, Emil von, tysk Læge, (1854- ) - Behrmann, Hans Heinrich, dansk Historiker, (c. 1769-1836)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende »En Synderinde« (1901), oversat paa
Tysk, Svensk og Finsk, samt »Hedvig Holck’s
Vandreaar« (1903).
A. H.

Behrens, Bertha, tysk Forfatterinde,
Pseudonym: W. Heimburg (1850—1912), er nærmest
en Efterligner af E. Marlitt, men har megen
original Fantasi og fortæller godt; hendes
Bøger er meget læste. En illustreret Udg. af
hendes samlede Romaner og Noveller udkom 1893.

Behrens, Carl Johan, dansk Forf. og
Journalist, f. 18. Apr. 1867 i Kbhvn. Efter at have
taget Studentereksamen 1885 og den filos. Prøve
flg. Aar kastede B. sig over litterære Studier.
1888 samlede han en Kreds af unge Forf. om
Tidsskr. »Ny Jord«, som bestod et Par Aar, og
hvis Redaktør B. var. Senere har B. været
knyttet til forsk. journalistisk og redaktionel
Virksomhed; han har saaledes i en Aarrække
været dansk Repræsentant for det ansete sv.
Tidsskr. »Ord och Bild«. Ved Siden af har B.
udfoldet en Virksomhed som
Litteraturhistoriker. 1892 skrev han en Pjece om det
omtvistede Forfatterskab til Skuespillet »Gulddaasen«,
og i de senere Aar har han forfattet tvende
omfangsrige, paa grundige Studier hvilende,
Monografier af de tyske Digtere Chr. Dietr. Grabbe
(1903) og Friedr. Hebbel (1905) og en hist. og
dramaturgisk Skildring af »Agnes Bernauer i
Historiens og Digtningens Lys« (1906). 1913
udsendte B. en mindre Bog »Vandringer i
Nordsjælland«.
J. Cl.

Behrens, Conrad, Operasanger (Bassist)
og Impresario, f. 27. Jan. 1835 i Braunschweig,
d. 13. Febr 1898 i New York, var opr.
Handelsmand, men tog samtidig for sin Fornøjelse
Undervisning i Sang hos Dannström, Günther
og Berg, og debuterede 1862 paa »Kgl.
Theatern« som Sarastro i »Tryllefløjten«. Indtil
1868 var han knyttet til Sthlm’s Opera, hvor
hans store og malmfulde Basstemme skaffede
ham en fremragende Position og et stort
Repertoire, bl. a. som Leporello i »Don Juan«,
Bertram i »Robert«, Plumkett i »Martha«, Wilhelm
Tell, Marcel i »Hugenotterne« o. s. fr. Samtidig
foretog han Kunstrejser i Ind- og Udlandet, og
da han havde forladt Sthlm, søgte han at
udnytte sin Forretningssans inden for Kunstens
Omraade, idet han som Sanger og Impresario
for forsk. fremragende Kunstnerinder foretog
omfattende Tourneer baade til Europa og
Amerika, paa hvilke han ogsaa adskillige Gange har
gæstet Kbhvn. 1876 var han her saaledes med
Christina Nilsson; 1877—84 gentagne Gange med
Zelia Trebelli, sammen med hvem han i
Sæsonerne 1876—77 og 1877—78 optraadte paa det
kgl. Teater, bl. a. i »Don Juan«, Flotow’s
»Martha«, Verdi’s »Requiem« og »Trubaduren«; i
Sommeren 1882 med den unge belg. Sangerinde
Dynah Beumer og endelig 1892 igen med
Trebelli. En Tid lang var B. Direktør for Operaen
i Rotterdam.
S. L.

Behrens, Johan Didrik, norsk
Sanglærer og Sanginstruktør, f. i Bergen 26. Febr
1820, d. i Kria 29. Jan. 1890, studerede først
Teologi, men forlod Studierne for at virke som
Sanglærer. B. er Grundlæggeren af den
norske Mandssang. Vistnok eksisterede allerede, da
B. 1845 stiftede »Den norske
Studentersangforening«, enkelte mindre Foreninger for
Kvartetsang; men disse var mere af selskabelig Art,
og saaledes uden Bet. Det er med Stiftelsen af
»Studentersangforeningen«, og de kort efter
(1847 og 1848) i Kria dannede
»Handelsstandens« og »Haandværkernes Sangforeninger«, at
den norske Mandssangs Historie begynder. Det
er som Leder af disse Foreninger, men særlig
fordi han søgte at nationalisere Kvartetsangen,
B.’s Virksomhed har Bet. som et Led i det
norske Musiklivs Udvikling. Samlinger af
Mandssange, c. 30 Bd, indeholder saaledes ved Siden
af et Udvalg af fremmed Litt., originale Bidrag
af norske Musikere samt en Række af de
bedste norske Folkemelodier, delvis af ham selv
udsatte for Mandskor. Som Lærer ved fl. af
Skolerne i Kria formaaede han, ved sin Energi og
Autoritet, lidt efter lidt at faa
Sangundervisningen ved Skolerne hævet. I Forbindelse hermed
holdt han hver Sommer, fra 1866—73, paa forsk.
Steder i Landet, Kursus i Sang og
Sangundervisning for Folkeskolens Lærere. Han havde
gjort omfattende Studier ogsaa af
Koralmelodierne og vakte ved sit Arbejde »Om den luth.
Salmesang og dens Genindførelse i den norske
Kirke« (1858) for første Gang Spørgsmaalet om
en forbedret Salmesang. B. udgav fl.
Samlinger af »Salmemelodier i deres opr. Toner og
Rytmer« samt »Melodier til Luther’s aandelige
Sange« efter den luth. Kirkesangs ældste
Kilder. (Litt.: »Mindeblade over Joh. D. B.«
[Kria 1890]).
I. H.

Behring, Emil von, tysk Læge, f. 15. Marts
1854 i Hansdorf i Tysk-Eylau, studerede i
Berlin, blev 1894 Prof. i Hygieine i Halle, i det flg.
Aar i
Marburg. B.’s Bet.
ligger i, at han
var
Grundlæggeren af
Serumbehandlingen (s. d.),
1901 fik han
Nobel-Præmien for sine
Arbejder.
Hans vigtigste
Arbejder er:
»Die
Blutserumtherapie« (1892),
»Gesammelte
Abhandlungen
zur
aetiologischen Therapie
von
ansteckenden Krankheiten« (1893), »Die Geschichte der
Diphterie« (1893), »Die Bekämpfung der
Infektionskrankheiten« (1894), »Theorie der
Infektionskrankheiten« (1898). Efter 1901 har han
væsentligst beskæftiget sig med Forsøg paa at
immunicere mod Tuberkulose og Difteri.
G. N.

Behrmann, Hans Heinrich, dansk
Historiker, f. c. 1769 i Garstedt i Holsten, d. i
Altona 23. Oktbr 1836, levede især i Roskilde,
hvor han var Adjunkt 1806—14, og i Kbhvn, hvor
han 1815—29 var Arkivar i det

illustration placeholder
E. v. Behring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free