Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rennie, John og Sir John - Reno (Flod) - Reno (By) - Renoform - Renoir, Pierre Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa alm. Civilingeniørarbejder, Kanal- og
Havnebygning o. l. og vandt efterhaanden Navn
som en af Englands første Ingeniører af den
ældre Skole. Af hans Arbejder kan som nogle
af de betydeligste nævnes fl. Kanaler
(Rochdale, Lancaster), adskillige af Londons Dokker,
Havnen i Holyhead, Hull o. fl. samt nogle af
de bekendteste Broer over Themsen i London,
nemlig Waterloo-Bridge (1810—17),
Southwark-Bridge (1815—19) og London-Bridge, der først
fuldendtes 1831 (af hans Søn) efter hans Død.
2) Sir John, foreg.’s Søn, eng. Ingeniør, f.
30. Aug. 1794 i London, d. i Bengeo ved
Hertford 3. Septbr 1874, uddannedes ved at
assistere Faderen og fortsatte dennes Forretning,
idet han fuldendte fl. af denne paabegyndte
Arbejder (London-Bridge, Bølgebryderen ved
Plymouth o. fl.). For øvrigt beskæftigede han
sig navnlig med Havnebygning, og mange
Havne i England og Irland er anlagte af ham. Hans
Navn som Ingeniør staar fuldstændig paa Højde
med Faderens. 1845—48 var han Præsident for
Institution of Civil Engineers. 1862 trak han
sig tilbage fra Forretningerne. Han har
udgivet Account of Plymouth Breakwater (1848)
og Theory, Formation and Construction of
British and Foreign harbours (1851—54).
A. O-d.
Reno [’ræno], Flod i det nordøstlige Italien,
udspringer i de toskanske Apenniner,
gennemstrømmer med nordøstlig og derefter sydøstlig
Retning Provinserne Firenze, Bologna og
Ferrara og udmunder i Po di Primaro. R. var opr.
Pos sidste Biflod fra højre, men blev 1767 ved
Kanaler afledet til Po di Primaro sønden om
Comacchiosøen. R., hvis Vandmængde er stærkt
vekslende, afvander 5000 km2 og har en
Længde paa 180 km. R. hed i Oldtiden
Rhenus.
(H. P. S.). C. A.
Reno [’ri’nou (ell. ’reinou?)], By i U. S. A.,
Nevada, ligger ved Truckee River og er
Jernbaneknudepunkt. (1920) 12016 Indb. R. har
Jernbaneværksteder og er Centrum for et
Agerbrugs- og Kvægavldistrikt.
G. Ht.
Renoform er et Præparat, som indeholder
det virksomme Stof i Binyrerne (Adrenalin) og
er et hvidt Pulver, der er tungtopløseligt i
Vand. Det kommer i Handelen dels som en
vandig Opløsning (1 : 1000) og dels i fast Form
blandet med Borsyre og Mælkesukker.
Ligesom Adrenalin fremkalder R. Sammentrækning
af Blodkarrene og har derfor faaet Anvendelse
som blodstillende Middel og f. Eks. ved Snue
til at faa Slimhindeopsvulmningen til at
mindskes.
E. K.
Renoir [rö’nwa.r], Pierre Auguste, fr.
Maler, Raderer og Litograf, f. 25. Febr 1841 i
Limoges (Haute-Vienne), d. 4. Decbr 1919 i
Cagnes (Riviera). Fra sit 13.—18. Aar var R.
Porcelænsmaler; derefter malede han
Rullegardiner og tjente saa godt, at han kunde dyrke
Malerkunst (1859 Elev af Gleyre, hos hvem
Mianet og Sisley var Medelever). Ufortrøden og
indtagende satte han sig mere ved sin
Personligheds Trylleri end ved sin Kunst (der
gennemgaaende fandtes frygtelig) saa godt fast i
Publikums Gunst, at han dog kunde leve ved
at male Portrætter; i Mor Anthony’s lille
Kunstnerknejpe i Mariotte fandt han andre
beslægtede Sjæle, og snart sad han bænket sammen
med de andre Malerkunstens Oprørere —
»Impressionisterne« — under Manet’s Førerskab i
Generalstabskvarteret Café Guerbois (1866—70)
i Paris. Han debuterede paa Salonen 1864 med
»Esmeralda«, 1866 kom »Interiør af Mor
Anthony’s Cabaret« (Gl. Fåhräus’ Saml., udstillet i
Kbhvn 1921), »Diana i Skoven« (1867),
»Sommer« (1869, Berlins Nationalgal.), »Lisa« (1867,
Mus. i Hagen; hvidklædt Dame med opstaaet
Parasol, staaende i hel Figur i en Have) — et
Værk, der viser R.’s Kunst i hele dens friske,
naivt-oprindelige og monumentale Skønhed —,
»Amazone« (1873, Hamburgs Kunsthalle), Mme
Hartmann (1874, Luxemburg-Mus.), Mme
Charpentier med Børn (1878, N. Yorks
Metropol-Mus.) etc. etc. I sine første lidt mørkladne
Arbejder er han paavirket af Courbet (saaledes i
»Mor Anthony’s Cabaret«). Snart bliver han
Friluftsmaleren, der i sine lyse Billeder søger
at fæstne Sollysets Regnbueskala. I sine
Figurbilleder viser han ofte en fortryllende Evne til
at gribe det flygtige Moment i
Ansigtsudtrykket, i Blik, Smil og Holdning (f. Eks. »Pigen ved
Klaveret«). Med ren Kunstnerglæde og naivt
henrykt Sind maler han atter og atter (lige
til Døden tager Penslen ud af Oldingens Haand)
Kvinden, de nøgne unge Kvinder med de runde
fyldige Legemer; han føar dem ud i det fri
og lader Solen og Lyset spille paa dem, saa de
bløde, varmblodige Legemer staar med
regnbuefarvet Hud; han kan male dem med en let
og bedaarende Ynde, der fører Tanken hen paa
18. Aarh. og Fragonard, til Tider ogsaa paa
Ingres, hvem R. beundrede, og hvis fine
Liniefølelse kunde være beslægtet med R.’s, saa vidt
forsk. deres maleriske Syn end i øvrigt var;
hans mange smilende Pigeportrætter og nøgne
Ungpige-Skikkelser ude ved Stranden kunde
dog ofte ende i Fremstillingens Manér med en
forgrovet, rød Hudfarve (som i Billedet, i den
fr. Stats Eje, paa den fr. Udstilling i Kbhvn
1924) ell. med et Farvernes Regnbuespil, der
kunde minde om Uldvævens mangefarvede
Traade. Af R.’s rige Produktion, meget
uligelig i Værd (han var en Inspirationens
Maler), anføres eksempelvis: »Landingsplads ved
Seine«, »Teaterloge«, »Muntre Par i idet fri«,
fra Luxembourg-Saml.: »Unge Piger ved
Klaveret«, (»Gyngen«, »Læsende Kvinde«,
»Jernbanebroen ved Chatou«, »Seines Bredder«, Le
moulin de la galette (Forarbejde i
Tetzen-Lund’s Saml.), »Børn i Vargemont« (1884,
Berlins Nationalgal.), »Pigeportræt« (Sthlm’s
Nationalmus.), »Coco« (1910) m. v. I Danmark
har der været ret rig Lejlighed til at følge R.,
saaledes ved Foreningen for fr. Kunsts store
Udstilling 1921, den fr. Udstilling 1914 i
Kunstmuseet, Udstillingerne 1919 og 1920 og ved
Indkøb til private og offentlige Samlinger,
Ordrup-Samlingen: smukke Billeder (»Fortrolige
Meddelelser«, »Rumænerinde« m. v.), Værker i Ny
Carlsberg Glyptotek og hos Tetzen-Lund. Store
Privatsamlinger hos Gagnat, Durand-Ruel i
Paris, i München m. v. Ogsaa dygtige Pasteller,
Litografier og Raderinger af R. Han dyrkede
tillige Billedhuggerkunst (Statue af en —
meget fyldig — Venus i Bronze [1914,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
