Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhapsodomanti - Rhat - Rhea - Rhea - Rheahamp - rheda - Rhegium - Rhegius, Urbanus - Rheims - Rheinbaben, Georg - Rheinberger, Joseph Gabriel - Rheindahlen - Rheine - Rheineck - Rheinfelden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udfaldet af en forestaaende Begivenhed.
Metoden blev benyttet allerede i den gr.-rom.
Oldtid; senere er Bibelen anvendt paa ganske
tilsvarende Maade langt ned gennem Tiderne.
(Alfr. L.)
Rhat, se Ghat.
Rhea [’re.a], guddommelig Personlighed fra
den gr. Mytologi, efter Hesiodos Datter af
Uranos og Gaia, Søster til Titanerne og selv gift
med Kronos. Hun er den store Gudemoder
(magna mater) og fødte den olympiske
Herskeræt, Zeus, Hades og Poseidon, Hera, Demeter og
Hestia. Hun omtales allerede i de homeriske
Kvad, dog ikke meget, og om nogen egl.
Særkultus har der paa rent gr. Grund kun
undtagelsesvis været Tale; hun æredes igennem og
sammen med sine Børn. Kreta var vistnok et af
de ældste Dyrkelsessteder for hende saavel som
for Zeus; der havde hun efter Sagnet,
gengivet hos Hesiodos, født denne sin mægtige Søn
og i et Krat skjult ham for Faderens
Efterstræbelser. Tidlig smeltede hendes Personlighed og
Kultus sammen med Kybele’s, ligesom hun
betegnes som R. Kybele. Til hendes Omgivelser
hører bl. a. Kureterne. I Virkeligheden er det
snarest saaledes, at den fra Lilleasien kendte
»store Moder« i gr. Bronzealder er overført til
Kreta og efterhaanden sat i Forbindelse med
den gr. Gudeverden, hvor dog de olympiske
Guder i Forhold til hende opfattedes som et
yngre Slægtled.
H. A. K.
Rhea [’re.a], se Nandu.
Rheahamp [’re.a-], se Ramie.
rheda [’re.-] (rigtigere reda) kaldtes hos
Romerne en Slags firhjulet Vogn, der især
brugtes paa Rejser. Ordet er egl. af gallisk
Oprindelse.
H. H. R.
Rhegium [’re’-], Oldtidsby i Bruttiernes
Land i Italien ved Messina-Strædet, nu Reggio
di Calabria. Det var en gr. Koloni, som vistnok
allerede i 8. Aarh. f. Kr. var anlagt dels af
Chalkidiere fra Euboia, dels af Messeniere. Den var
en blomstrende Handelsstad med en
fortræffelig Havn. I Beg. af 5. Aarh. beherskedes den af
Tyrannen Anaxilas og derefter af hans Sønner,
men fik senere en demokratisk Forfatning. 387
blev Byen erobret og ødelagt af Dionysios I af
Syrakus, men senere blev den genopbygget af
Dionysios II. Under Kampen med Pyrrhos lagde
Romerne en Besætning af Campanere i Byen
for at hindre Pyrrhos i at bemægtige sig den,
men Campanerne myrdede Indbyggerne og
beholdt Byen for sig selv, indtil Romerne 271 tog
den fra dem igen. Resterne af de gl Indbyggere
kom tilbage, men fra nu af var Byen afhængig
af Rom.
H. H. R.
Rhegius [’re’-], Urbanus, evangelisk
Teolog, f. 1489 ell. 1490 i Langenarzen ved
Lindau, d. 23. Maj 1541, var opr. en god Ven af
Johann Eck, men blev vunden for
Reformationens Sag. Før sin Overgang var han 1517
bleven digterkronet af Kejser Maximilian, nu blev
han 1520 Præst i Augsburg og senere, 1530,
Superintendent i Celle. Han blev Lüneburgs
Reformator. Han sympatiserede nærmest med
Melanchthon. 1562 udgaves hans samlede Skrifter.
A. Th. J.
Rheims [ræ.s], d. s. s. Reims.
Rheinbaben [’ra^in-], Georg, Friherre, tysk
Minister, f. i Frankfurt a. d. O. 21. Aug. 1855, d. i
Düsseldorf 25. Marts 1921, indtraadte tidlig i
den preussiske Statstjeneste og var 1882 en
kort Tid ansat under Overpræsidenten i
Slesvig. 1883 kom han ind i Finansministeriet,
hvor han snart tildrog sig Miquel’s
Opmærksomhed og hurtig forfremmedes; blev 1889
Gehejmefinansraad og samtidig foredragende
Raad. 1896 blev han Regeringspræsident i
Düsseldorf, Septbr 1899 Indenrigs- og Maj 1901
Finansminister, som Miquel’s Eftermand. Han
gennemførte 1906 en væsentlig Omdannelse af
den preussiske Indkomstskattelov og havde 1909
vigtig Del i den saakaldte Rigsfinansreform,
saavel som i den betydelige Lønningsforbedring
baade til Rigets og til Preussens Embedsmænd.
Han nød Ry som et af de dygtigste Medlemmer
af den preussiske Embedsstand og viste sig i sin
Ministertid ogsaa som en dygtig
Parlamentariker, der paa udmærket Maade forstod at
forsvare Regeringens Forslag over for Rigsdag og
Landdag. Juni 1910 afgik han som Minister og
var derefter Overpræsident i Rhinprovinsen
Fra 1913 var han Præsident i
Goethe-Gesellschaft.
(E. E.). H. J-n.
Rheinberger frainbærgar], Joseph
Gabriel, tysk Komponist (1839—1901), uddannede
allerede som Barn sit mus. Talent og lagde sig
særlig efter Orgelspil. 1859 blev han Lærer ved
den kgl. Musikskole i München, og i denne By
forblev R. derefter, knyttet fastere til
Musikskolen og fra 1877 som kgl. Hofkapelmester
(Leder af det kgl. kirkelige Kapelkor). Som
Pædagog (Kontrapunkt) nød R. megen Anseelse, som
Komponist var han særdeles frugtbar, og hans
store Dygtighed og betydelige Evner gjorde ham
til en Slags Primas bl. Sydtysklands mere
konservative Musikere. Hans talrige Kompositioner
omfatter — foruden Kirkemusik, to Operaer,
det symfoniske Tonemaleri »Wallenstein«, en
Symfoni, forsk. Koncerter og nogen
Teatermusik — særlig Kammermusik (bl. a. en Nonet
for Blæsere) og Orgelværker (deriblandt
Sonater, der turde høre til R.’s værdifuldeste
Frembringelser) samt nogle større Arbejder for
Mandskor (»Toggenburg«, »Wittekind«) etc.
W. B.
Rheindahlen [’ra^inda.lən] (Dahlen), By i
Preuss. Rhin-Provinsen, 30 km V. f. Düsseldorf,
har (1919) 8257 Indb., Bomuldsspinderi og
-væveri, Mølledrift og Kornhandel.
(Joh. F.). O. K.
Rheine [’ra^inə], By i preuss. Prov. Westfalen,
36 km NNV. f. Münster, ved Ems, har (1919)
15726 Indb., Gymnasium, Bomulds- og
Jutespinderi, Væveri, Cigar-, Cementvare- og
Maskinfabrikation. R. fik Stadsret 1327.
(Joh. F.). O. K.
Rheineck [’ra^inæk], By i Schweiz, Kanton
St. Gallen, ligger ved Rhinen 4 km oven for
dens Indmunding i Boden-Søen. (1920) 2362
Indb. R. ligger i en vindyrkende Egn og har
nogen Tekstilindustri.
(H. P. S.). O. K.
Rheinfelden [’ra^infældən}, By i Schweiz,
Kanton Aargau, ligger paa venstre Bred af
Rhinen 17 km Ø. f. Basel. (1920) 3768 Indb. Paa en
stejlt opstigende Klippeø i Rhinen ved R. laa
tidligere en Borg, Stein, hvor de østerr.
Hertuger holdt Hof, indtil den 1446 ødelagdes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
