- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Stift - Ribhu - Ribning - Ribnitz - Ribot, Alexandre - Ribot, Augustin Théodule - Ribot, Théodule Armand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

strækker sig langs Vestkysten lige fra Nissum Fjord
til Rigsgrænsen. Mod N. grænser det til Viborg
Stift og mod Ø. til Viborg og Haderslev
Stifter. Sin nuv. Udstrækning fik det i Henhold
til L. af 30. Juni 1922 ved kgl. Anordning af
12. Novbr s. A., hvorefter det omfatter: af
Ringkjøbing Amt: Ulborg-Hind Herreders og
Bølling-Nørre Horne Herreders Provstier, af Vejle Amt:
Nørvang-Tørrild Herreders vestre Provsti, af
Haderslev Amt: Tørninglens Provsti samt Ribe
og Tønder Amter. I alt omfatter Stiftet 9
Provstier med 139 Pastorater og (1921) 254131
Indb. Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand
over Ribe Amt, Biskoppen og Stiftsprovsten
har Bolig i Ribe By.
M. S.

Ribhu (Skrt rbhu, snild, opfindsom) er i
den indiske Mytologi et Fællesnavn for de 3
halv-guddommelige Væsener: R., Vaja og
Vibhvan. Sønner af Sudhanvan og Efterkommere
af Angiras. Ribhu’erne hører til Indra’s Følge
og skildres som kunstfærdige Arbejdere, hvis
Værker beundredes af Guderne og skaffede
dem Udødelighed (Ordet rbhu sættes alm. i
etymologisk Forbindelse med »Arbejde«); som
saadanne optraadte de som Rivaler til
Tvashtar (den ind. Hefaistos, s. d.), og af
et af ham forfærdiget Offerbæger lavede de 4
andre lige saa kunstfærdige. Ribhu’erne
forfærdigede ogsaa Indra’s Heste, Açvinernes Vogn
og Brihaspati’s Vidunderko. Nogle (Ludwig o.
a.) har villet forklare Ribhu’erne som de 3
Aarstiders Genier, idet de siges at arbejde
Aaret rundt, hvorefter de hviler i 12 Dage i
Solens Bolig (de 12 Skuddage ved
Vinter-Solstitiet). I Rigveda paakaldes de sammen med
andre Guder, især Indra, og ved de daglige
Ofringer faar de Del i Soma-Offeret om
Aftenen. Efter yngre Forestillinger
(Mahabharata) hører de til den højeste Klasse af
Guderne, der hverken behøver Ofringer ell. Amrita
(Ambrosia). (Litt.: Muir, »Original Sanskrit
Texts«, V; Kaegi, »Der Rigveda«;
Fausböll, Indian Mythology; F. Nève, Essai sur
le mythe des Ribhavas
[Paris 1847]).
D. A.

Ribning, se Hamp, S. 780.

Ribnitz [’rebnəts], By i
Mecklenburg-Schwerin ved R.-Sø, der ved Saaler Bodden er
forbundet med Østersøen, nær Udmundingen af
Recknitz, har (1910) 4625 Indb.; Nonnekloster,
omdannet til en Jomfrustiftelse for
Ridderskabet; Fiskeri, Mølledrift, Møbelfabrikation. R.
besøges som Luftkursted.
(Joh. F.). O. K.

Ribot [ri’bo], Alexandre, fr. Statsmand,
f. 7. Febr 1842, d. 13. Jan. 1923, blev tidlig
Sagfører i Paris og var fra 1872 i en Aarrække
Sekretær i Selskabet for sammenlignende
Lovgivning. 1875 blev han Generalsekretær i
Justitsministeriet under Dufaure, afgik tillige med
denne i Decbr 1876 og var 1877 et ivrigt
Medlem af »Komiteen for lovlig Modstand« imod
Ministeriet Broglie’s reaktionære Styrelse. 1878
valgtes han til Deputeretkamret og havde her
Sæde indtil 1909, med en Afbrydelse
(1885—87). Han var tidlig en skarp Modstander af
Gambetta, ligesom senere af J. Ferry og hans
Kolonialpolitik, men kæmpede tillige
haardnakket imod Socialdemokraterne. Han tog særlig
Del i Forhandlingerne om finansielle
Spørgsmaal og blev allerede 1883 Finansudvalgets
første Ordfører; var senere en af de
maadeholdne Republikaneres (Progressisters) Ledere
og bedste Talsmænd. Marts 1890 blev han
Udenrigsminister under Freycinet og havde
vigtig Del i Dannelsen af Forbundet med
Rusland; han beholdt denne Stilling i næsten 3
Aar. Decbr 1892—April 1893 var han
Førsteminister og i de sidste 3 Maaneder tillige
Indenrigsminister; hans Skaansomhed i
Panama-Sagen medførte hans Fald. Jan.—Novbr 1895
var han paa ny Første- og tilige
Finansminister. 1898 blev han Formand for den vigtige
Undervisningskommission og stod siden 1901 i
afgjort Modsætning til den herskende radikale
Retning og særlig til dens Fornægtelse af Tros-
og Undervisningsfriheden (Ministeriet
Combes). R. var 1906 og flg. Aar en ivrig Talsmand
for Frankrigs Marokko-Politik, og 1913 en af
dem, der fik Stemmer ved Præsidentvalget. Ikke
bedre Held havde han, da han Juni 1914
dannede et Ministerium, som kun holdt sig i 3
Dage. Men da Verdenskrigen udbrød 2
Maaneder senere, blev han straks Finansminister
under Viviani og fortsatte under Briand
Oktbr 1915—Marts 1917, ja havde endog Sæde i det
snævre Raad for Krigens Førelse; endelig blev
han selv Første- og Udenrigsminister
Marts—Septbr 1917 og styrede derefter en Maanedstid
Udenrigsministeriet under Painlevé. — R., som
allerede var Medlem af Académie des sciences
politiques
, blev 1906 Medlem af Académie
française
.
E. E.

Ribot [ri’bo], Augustin Théodule, fr.
Maler og Raderer, f. 8. Aug. 1823 i Breteuil
(Eure), d. 11. Septbr 1891 i Colombes (Dept
Seine). R., Elev af Glaize, er en udpræget
naturalistisk Malerbegavelse. Til en Beg. malede
han, under meget fattige Kaar, især Stillleben-
og Genrestykker (Gadescener o. l.), hvor
Penselen kunde svælge i kraftige Farveindtryk (i
Sthlm’s Nationalmus. »Sovende Kvinde«). Hans
kirkelige og hist. Arbejder fra en noget senere
Tid er i Aand og malerisk Holdning beslægtede
med Ribera’s og Caravaggio’s Kunst; de er
malede a la tenebrosi, med stærk Modsætning
mellem Lys og Skygge; Skikkelserne er lidet
»ophøjede«, til Tider næsten hæslig
frastødende, men gennemførte med energisk
Virkelighedssans. Stor Opsigt og delvis Indignation
vakte R.’s »S. Sebastian« (1865), der ligesom
»Kristus i Templet« og »Den barmhjertige
Samaritan« (1870) kom til Luxembourg-Mus. i
Paris. Andre Værker i lgn. Retning: »Den hell.
Vincens« (Mus. i Lille), »Cato sønderriver sit
Bryst« etc. R. benytter ofte, med stor Virkning,
Lampelys i sine Billeder. Han var ogsaa søgt
som Portrætmaler og raderede en Del. (Litt.:
L. de Fourcaud, Th. R., sa vie et son
œuvre
[Paris 1885, 1890]).
A. Hk.

Ribot [ri’bo], Théodule Armand, fr.
Filosof (1839—1916), studerede ved den højere
Normalskole i Paris 1862—66, var 1866—72
Lærer i Filosofi ved forsk. Collèges, kastede sig
senere udelukkende over biologisk-psykologiske
Studier. 1876 begyndte han Udgivelsen af
Revue philosophique, 1885 blev han ekstraordinær
Professor i Psykologi ved Sorbonne, 1888

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free