Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riccio, Domenico del - Ricco, Annibale - Riccoboni, Luigi - Rice, James - Ricercata - Richard (tysk-rom. Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Bologna (1530 »Gran Cavalcata«), malet iflg.
Vasari af R. paa Væggene i Hovedsalen i Pal.
Ridolfo (Verona), et udmærket Værk, aandfuldt
i sin Komposition og lyst og festligt i sin
(Farvevirkning, ligesom de bevarede Rester af
Façademalerierne paa Pal. Murari della Corte (smst.)
med Fremstillinger af mytologiske og historiske
Scener, vidner om Kunstnerens rige skabende
Fantasi og betydelige dekorative Evner. —
Sønnen Felice (c. 1542—1605) malede i Firenze
og Verona Alterbilleder og Helgenstykker.
(A. R.). A. Hk.
Ricco, Annibale, ital. Astronom, f. 15.
Sept. 1844, d. 23. Sept 1919, blev 1872 Assistent
ved Observatoriet og 1873 Prof. i Fysik ved det
tekn. Institut i sin Fødeby Modena, 1877 Prof.
i Fysik i Neapel, 1879 Astronom ved
Observatoriet i Palermo og 1890 Direktør for
Observatoriet i Catania og Prof. i Astronomi smst.,
tillige Direktør for Observatoriet paa Etna. I
Palermo begyndte R. sine Observationer af
Solen, spc. Solprotuberanser (han har observeret
over 20000 i Løbet af 33 Aar), hvilke han har
fortsat i Catania; Resultaterne er
offentliggjorte fra 1872 i Memorie della Societá degli
Spettroscopisti Italiani, hvis Redaktør han var
fra 1905 (fra 1899 sammen med Tacchini). I
dette Tidsskrift har R. publiceret talrige
Arbejder, væsentlig af spektralanalytisk Indhold.
Ved Siden heraf har han offentliggjort fl.
geofysiske og meteorologiske Arbejder. R. deltog i
det internationale Arbejde med at fotografere
Himmelen og har udgivet Catalogo
Astrographico, Zone di Catania fra le declinazioni +
46° e + 55°, Bd II, IV—VII, og Observatoriet
i Catania er Centret for et Net af 33 seismiske
Stationer paa Sicilien og nærliggende Øer. R.
deltog i Solformørkelsesekspeditionerne 1887,
1900, 1905, 1914. Under den sidste opdagede R.
ny Linier i den røde Egn af Koronaspektret, og
han henledede Opmærksomheden paa
Relationen af Hovedlinien i den røde Gruppe til
Nicholson’s Koronaserie. Han var fra 1907 med i
Bestyrelsen af International Union for Solar
Research og deltog i Møderne 1910 og 1913;
1919 blev R. valgt som en af de 4
Vicepræsidenter for International Astronomical Union og
indbød til dets første Møde i Rom 1922.
J. Fr. S.
Riccoboni, Luigi, ital. Forf., f. 1677 (ell.
et Par Aar tidligere) i Modena, d. 5. Decbr 1753
i Paris. Han var Skuespiller, havde den
stereotype Elskerrolle og kaldtes efter den Lelio,
desuden ledede han Skuespillerselskaber (fra
1699) og skrev for Scenen. I de norditalienske
Byer søgte han at omdanne den efter hans
Mening udartede Commedia dell’ arte efter fransk
Mønster, men vandt ingen Tilslutning. 1716 kom
han til Paris og blev Direktør for et nyt ital.
Teater, der indrettedes i Hôtel de Bourgogne.
Siden var han 1729—31 Hushovmester og
Skuespildirektør hos Hertugen af Parma, men begav
sig saa atter til Paris, hvor han opgav al
Teatervirksomhed og levede rolig til sin Død.
I Nouveau théâtre italien findes en Del
dramatiske Ungdomsarbejder af R. (2 Bd, Paris 1718);
nogle af hjans mange »Canevas« til Brug for den
improviserede Komedie er optagne i Lessing’s
»Theatralische Bibliotek«. Af hans Lystspil kan
nævnes La moglie gelosa og La sorpresa d’amore.
Andre Værker er Læredigtet Dell’ arte
rappresentativa (1727), Histoire du théâtre italien (2
Bd, 1728—31), som kunde være noget
paalideligere, Pensées sur la déclamation (1737) og det
mærkelige De la reformation du théâtre, fra
hans ældre Aar, hvori han raader Fyrsterne til
helst ganske at forbyde Skuespil og fordømmer
alle Stykker, hvori et Kærlighedsforhold
danner Hovedhandlingen. — R.’s Hustru, Elena
Virginia, født Baletti (1686—1771),
optraadte under Navnet Flaminia, men forlod
Scenen samtidig med Manden. — R.’s Søn,
Antonio Francesco (1707—72), blev
opdragen i Paris og efterfulgte Faderen i
Lelio-Rollerne uden synderligt Held. Som Forf. har
han større Bet.; foruden nogle Komedier (som
Les caquets, Les amants du village, Le
prétendu) udgav han en interessant Bog, L’art du
théâtre (1750, paa Tysk ved Schröder 1828).
Hans Hustru, Marie Jeanne, født
Laboras de Mézières (1714—92), var en
fremragende Skuespillerinde og forfattede fl.
Romaner i eng. Smag. Udgaver af hendes Værker
bl. a. Neuchâtel 1781, Paris 1818, smst. 1865.
(E. G.). E. M-r.
Rice [ra^is], James, eng. Forf. (1844—82)
Ejer og Redaktør af det illustrerede
Ugeblad Once a Week, det ene af de to Blade,
hvori Dickens’ Household Words spaltedes. Han
skrev i Samarbejde med Walter Besant en lang
Rk. i den Tid meget populære Romaner.
Desuden skrev R. et udførligt Værk om de eng.
Væddeløb: History of the British Turf from the
earliest Times (1879).
(T. L.). I. O.
Ricercata [rit∫er’kata] (af ital. ricercare,
eftersøge, præludere), gammel musikteknisk
Betegnelse paa et polyfont, særlig kunstfuldt
gennemført Musikstykke i Kanon- ell.
Fugaform. Betegnelsen forekommer i 16.—17. Aarh.’s
Litteratur for Kompositioner af denne Art, især
for Orgel, men ogsaa for Klaver, Lut o. a.
Instrumenter.
A. H.
Richard [eng. ’rit∫əd], tysk-rom. Konge
1257—72, f. 1209, d. 2. Apr. 1272, Søn af den
eng. Konge Johan (uden Land), blev af sin
Broder, Kong Henrik III, udnævnt til Jarl af
Cornwall (1225), hvorved han kom i Besiddelse
af dette Landskabs Tin- og Blyminer, som han
udnyttede saa godt, at næppe nogen anden
Fyrste paa den Tid raadede over saa store
Pengesummer som han; 1226 fik han desuden
Grevskabet Poitou, et af det eng. Kongehus’
franske Len. Ti Aar efter gjorde han et
Korstog til det hellige Land, men kunde trods al
sin Tapperhed ikke udrette noget mod
Tyrkerne. Et anset Navn vandt han imidlertid, og
dette i Forbindelse med hans store Rigdom
bevirkede, at Paven efter Kejser Frederik II’s
Død tilbød ham det hobenstaufiske Rige i
Syditalien, hvad R. dog ikke gik ind paa. Derimod
tog han, efter at den tyske Trone siden Vilhelm
af Holland’s Død (28. Jan. 1256) havde staaet
ledig et helt Aar, mod det paa ham faldne Valg
(13. Jan. 1257) til tysk-rom. Konge. Efter dette
Valg, der blev gennemført ved Hjælp af store
Bestikkelser, idet der lovedes hver af
Valgfyrsterne i R.’s Navn 8000 L. St., udraabte et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
