- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
154

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspore - Ridderstad, Karl Fredrik - Riddervold, Hans - Riddervold, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ridderspore, se Delphinium.

Ridderstad [’ridərsta.d], Karl Fredrik,
sv. Forf., f. 18. Oktbr 1807, d. 12. Aug. 1886.
R. skrev forsk. Digte under Mærke Rdd. i
Kalendere, og hans første Digtsamlinger: »Tids-
och krigsbilder« (1837) samt »Ungdomsbilder«
vakte saa stor Opmærksomhed, at han efter at
være blevet Løjtnant besluttede kun at være
Forfatter. Sammen med Sturzen-Becker udgav
han »Tidning för Stockholms län«, men da han
flyttede til Linköping, udgav han sammen med
H. B. Palmær »Östgötha correspondenten«, der
under hans Redaktion blev meget anset. I
politisk Henseende var R. meget reformvenlig, han
var en af de første adelige, som ikke gjorde
Adelskrav gældende. R.’s litterære Produktion
gik hurtig over i den historiske Genre. Fl. af
hans historiske Dramaer blev opførte: »Carl
IX« (1847), »Syskonen« (1848), »Carl den XII
ved Frederikshall« (en Monolog [1849]), men de
havde kun en kort Scenelykke, de var bredt
anlagte og for svulmende i lyrisk Henseende.
Han paabegyndte da en historisk Romanserie
»Svarta handen« (1848), »Drabanten« (1849),
»Fursten« (1852) o. fl. Paa dette Felt opnaaede
han større Lykke, han kender nøje de Ting,
han skriver om, og han har en heldig
Kompositionsevne. Men da han mangler
Karakteriseringsevne af Personer, gør to Bøger, skrevne efter
fr. Mønster, »Samvetet eller Stockholms
mysterier« (1851) og »Far och son« (1852) et
ubetydeligt Indtryk. R. udfoldede ogsaa en stor
Virksomhed som historisk Samler. »Gömt er ikke
glömt« (1864—65), »Minnen från äldre och yngre
tider« (1854—56) giver interessante
Optegnelser, og i hans Livserindringer (»Regnbågen,
interiörer från olika tidar«, 1882—83) kan findes
meget værdifuldt, der dog er blandet med
Ubetydeligheder og Ligegyldigheder; 1855—62
udgaves »Saml. dikter«, 1876—81 kom Romanerne
i Folkeudgave (Saml. Skrifter).
O. Th.

Riddervold [’ridərvål], Hans, norsk
Gejstlig og Politiker, f. paa Gaarden Teien ved
Aasgaardstrand 7. Novbr 1795, d. i Oslo 20. Juli
1876, blev Student 1813, cand. theol. 1819. Efter
at have været Sognepræst forsk. Steder
udnævntes han 1843 til Biskop over Trondhjems
Stift (Troms Bispedømme), et Embede,
hvormed han dog kun fik ringe Befatning som Følge
af hans Deltagelse i det politiske Liv. Allerede
1827 var han nemlig, som Repræsentant for
Fredrikstad, blevet indvalgt paa Stortinget,
hvor han, en enkelt Valgperiode undtagen,
havde Sæde, indtil han 1848 indtraadte i
Regeringen. I Nationalforsamlingen kom han hurtig til
at spille en fremtrædende Rolle, blev 1830
Vicepræsident i Odelstinget og endnu s. A., i en for
Hvervet sjælden ung Alder, Stortingspræsident,
en Stilling, hvortil ban stadig genvalgtes indtil
1842. Foruden at virke i en Række af Tingets
Komiteer var han 1839—29. Juli 1841 Medlem
af den første norske og svenske Unionskomité.
For at kunne varetage sine Pligter som Biskop
undslog han sig ved Stortingsvalget 1845, men
mødte atter frem som 1. Repræsentant for
Trondhjem 1848 og blev paa ny
Stortingspræsident og tillige Formand i de vigtige
Valgkomiteen og Protokolkomiteen. 19. Apr. s. A.
blev han imidlertid kaldet til Medlem af
Statsraadet som Chef for Kirke- og
Undervisningsministeriet. Dette styrede han med myndig
Haand som dygtig Fagminister indtil 1. Juli
1872, da han efter Ansøgning fik Afsked. Sine
sidste Aar levede han i Tilbagetrukkenhed i
Oslo, optaget af at nedskrive sine Erindringer,
hvoraf dog kun Udkast fandtes ved hans Død.
— Som Politiker udmærkede R. sig ved
urokkelig Sindsligevægt, ved kold forstandsmæssig
Klarhed selv under det mest bevægede
Ordskifte. Han forstod ypperligt at lede en
Forhandling, men formaaede ikke med den samme
Overlegenhed at tumle et Parti. Han blev
derfor aldrig Fører; hans praktisk-positive Væsen
og administrative Talent kom imidlertid fuldt
til sin Ret i det lange, Tidsrum, han med sindig
Moderation styrede den norske Kirke og Skole.
Han stillede sig aldrig afvisende til tidsmæssige
Krav, men lod dem modnes vel, før han
gennemførte dem.
(K. V. H.). Wt. K.

Riddervold [’ridərvål], Julius, norsk
Gejstlig og kirkelig Forf., foreg.’s Søn, f. paa
Fredrikshald 20. Marts 1842, d. i Vestre Aker 13.
Marts 1921. R. blev cand. theol. 1863, 1872
Personelkapellan i Oslo, 1880 Sognepræst i
Ullensvang, fra hvilket Embede han søgte
Afsked 1888 for at overtage en Ansættelse som
Hovedlærer ved det praktisk-teologiske
Seminarium. 1895 tiltraadte han atter et
Præstekald, denne Gang i Holla, men tog af
Helbredshensyn sin Afsked 1900 og levede senere for
sin litterære Virksomhed i kirkelig Retning. R.
havde allerede henvendt kirkelige Kredses
Opmærksomhed paa sig ved en Række populære
Fortolkningsarbejder, da hans Navn Foraaret
1872 med eet Slag kom paa alles Læber ved en
Fejde, han havde indledet med Søren Jaabæk
først i nogle anonyme Avisartikler, senere ved
disses Offentliggørelse under Navn i en i flere
Oplag bortrevet Brochure om denne bekendte
Politikers Forhold til Kristendom og Kirke.
Striden førtes fra Presse- og
Døgnskriftlitteraturen over til Domstolene. R. blev for sin
Optræden mod Jaabæk vistnok dømt af Oslo
Byret, men blev af Højesteret ved Dom af 26.
Jan. 1876 enstemmig frifundet. Selv
offentliggjorde R. »Mit Forsvar i den mod mig . . . .
anlagte Sag (fremlagt for Norges Højesteret)
tillige med Højesterets Votering og Dom« (1876).
En Polemik, R. senere paa bredere Basis
aabnede med Skriftet »Vantroen og den radikale
Politik« (1883), blev forholdsvis ubemærket, da
Rigsretsaktionens politiske Generalopgør
samtidig beslaglagde al Interesse. R. var i Tidens
Løb som den strenge Rettroenhedens
Stridsmand blevet drevet ind i Kampe, der skyggede
over hans Arbejde i tidligere Dage for kirkelige
Reformer, med Indlæg bl. a. om borgerligt
Ægteskab, Konfirmationstvangens Afskaffelse og
den indre Missions Opgaver. Senere kom hans
Forfatterskab til at indskrænkd sig til en
Ledetraad i »Speciel Sjælesorg« (1892) og en
Samling »Prædikener til Aarets Søn- og Helligdage«
(1092). R. og hans Hustru oprettede 1875,
delvis for egne Midler, Børnehjemmene
»Alfredheim«, som R. senere personligt ledede.
(K. V. H.). Wt. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free