Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 361 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romulus - Romulus Augustus - Rómverjasögur - Romæer - Róna, Jószef - Ronaldshay - Roncegno - Roncesvalles - Ronchi - Ronciglione - Ronco - Ronda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Amulius blev lagte i en Kiste og udsatte i
Tiberen. Men de drev i Land, og en Ulvinde
kom og gav dem Die, og snart blev de fundne
af en Hyrde Faustulus, hos hvem de voksede
op. Da de var blevne voksne, og deres
Herkomst var blevet dem bekendt, dræbte de
Amulius og satte igen Numitor paa Tronen i Alba
longa. Han tillod dem derefter at anlægge en
By paa den palatinske Høj, hvor de var drevne
i Land, og det blev Beg. til Rom. Hyrder fra
Omegnen blev Byens første Beboere. Men snart
opstod der Strid mellem Brødrene om
Herredømmet. Da Striden skulde afgøres ved et
Fuglevarsel, saa Remus først 6 Gribbe, men
straks efter saa R. 12, og de kunde da ikke
blive enige om, hvem Varselet gjaldt. I Striden
blev derefter Remus dræbt. Et andet Sagn
fortalte, at han havde haanet R. ved at springe
over Byens nyopførte Mure. Som Enekonge
gjorde R. Rom til et Fristed (Asyl), hvorfor alle
Slags Røvere og andre Forbrydere strømmede
til, medens Kvinderne blev røvede fra
Sabinerne, som var blevne indbudte til en Fest. Da der
heraf opstod Strid mellem Romerne og
Sabinerne, maatte R. tage den sabinske Konge Titus
Tatius til Medregent. Til Grund for dette Sagn
ligger maaske den Virkelighed, at Rom netop er
blevet til ved en Sammensmeltning af en latinsk
og en sabinsk Stamme, som opr. havde boet
adskilte paa forsk. af Roms Høje. Imidlertid skal
R. have overlevet Titus Tatius og atter være
bleven Enekonge. Til ham henførte Romerne
Oprettelsen af deres ældste politiske
Institutioner; han delte Magten med et Senat, men der
var ofte Uoverensstemmelse imellem dem. Om
hans Død fortaltes, at han pludselig forsvandt
under et Uvejr, medens der holdtes
Folkeforsamling. Den Tro opstod, at han var bleven
optaget iblandt Guderne, og han dyrkedes ogsaa
senere som en Gud og identificeredes med
Quirinus.
H. H. R.

Romulus Augustus (sædvanlig kaldet med
Øgenavnet Augustulus, »den lille
Augustus«) var den sidste Kejser i Rom. Han blev
af sin Fader, Hærføreren Orestes, sat paa
Kejsertronen 475; han var paa den Tid knap
voksen. Om hans Regering er intet at fortælle; han
blev allerede Aaret efter styrtet af Odoacer
(476) og fik derefter anvist et Landsted i
Campanien til Bolig. Hvor ringe Bet. denne
Begivenhed end havde, og endskønt det romerske
Rige ikke herved regnedes for opløst, plejer
man dog i hans Afsættelse at se Oldtidens
Afslutning.
H. H. R.

Rómverjasögur [’ro’m-], Sagaer om
Romerne, kaldes en oldislandsk Oversættelse af flere
lat. Originaler, der her er forenede, nemlig
Sallust’s Jugurtha og Catilina samt Lucan’s
Pharsalia. Oversættelsen er i det hele særdeles god
og mærkelig nordisk i al sit Væsen og sin Stil,
den er temmelig ordret for Sallust’s Værkers
Vedk., derimod meget fri og forkortet, hvad
Lucan’s Digt angaar. Oversættelsen er fra 13.
Aarh. og findes udgivet efter forsk.
Haandskrifter og fragmentariske Bearbejdelser af K.
Gislason i 44 Prøver (1860), samt med en fortræffelig
Indledning og litteraturhistorisk og sproglig
Undersøgelse, af R. Meissner (1910). (Litt.: F.
Jónsson, »Old.-oldisl. Litteraturhist.« II).
F. J.

Romæer, ɔ: Romere, kaldte de byzantinske
Grækere sig selv, idet de i politisk Forstand
betragtede sig som Romernes Arvetagere. Som
Betegnelse for det nygræske Sprog har
Romæisk (Romaikr) holdt sig indtil vore Dage
i Grækenland og Orienten, medens det gl. gr.
Sprog kaldes Hellenisk.
H. H. R.

Róna [’ro.nå], Jószef, ung. Billedhugger,
f. 1. Febr 1861 i Lovasberény. R., der studerede
i Buda-Pest og senere paa Akademiet i Wien
(under Zumbusch), hører til de betydeligste bl.
Ungarns nyere Billedhuggere. Bekendte
Værker: Faun i Klemme (Bronze, 1890), Sidste
Kærlighed (1894), Gæstevenskab, Den lille
utaalmodige, Gravmælet for v. Klapka samt Statuen
af Kejserinde Elisabeth, 1901.
A. Hk.

Ronaldshay [’rån_ə£dzhe_i], to af Orkney-Øerne.
Af disse er den sydlige 47 km², ret godt dyrket,
har en Havn og (1921) 2101 Indb. Den
nordlige er 10 km² med 349 Indb. og har et
Fyrtaarn ved Dennis Head.
(M. Kr.). G. G.

Roncegno [ron’sen_jo], Badested i Sydtyrol
ved Foden af Tesobo, 535 m o. H. Der findes
en arsenik- og jernholdig Kilde (i 1000 Dele
0,115 Arsensyre, 0,109 arsensurt Natron, 0,085
svovlsurt Jernoxydul, 3,037 svovlsurt Jernoxyd,
0,038 fosforsurt Jernoxyd). Vandet benyttes
baade til Drikke- og Badekure og forsendes
efter en stor Maalestok. Man bruger 2—5
Spiseskefulde R.-Vand daglig, fordelt paa fl. Gange;
ofte bruges det fortyndet. Det anvendes mod
Blegsot, Blodmangel, forsk. Hudsygdomme,
Kvindesygdomme (p. Gr. a. den disse ofte
ledsagende Blodmangel), kronisk Muskel- og
Ledegigt, kronisk Bronkitis, Følgerne af Koldfeber.
(Lp. M.). E. F.

Roncesvalles [rånþæs’val_jæs] (fr. Roncevaux
[rå’svo], Val Carlos), Pyrenæer-Dal i Provinsen
Navarra, mellem Pamplona og St Jean Pied de
Port. Her, hvor der nu findes en lille By og
et gammelt Abbedi, skulde efter Sagnet
Baskerne 778 have overfaldet Karl den Store’s
Bagtrop. Fra Dalen fører en Bjergsti over Col de
R. (Roncesvalles Passet) i en Højde af 1207 m
o. H. Se Roland.
C. A.

Ronchi [’råŋki], se Rallelyde.

Ronciglione [rosi’l_jone], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 17 km SSØ. f.
Viterbo, 441 m o. H. og SØ. f. Lago di Vico, der
ogsaa har Navn efter R. (1911) 6540 Indb. R.
har Borgruin og en rom. Triumfbue og driver
Tilvirkning af Olie, Papir og Jernvarer. I
Nærheden ligger Paladset Caprarola,
opført af Alexander Farnese og bygget af
Vignola.
C. A.

Ronco [’roŋko], Flod i Mellemitalien,
udspringer i Prov. Firenze i de Etruriske
Apenniner, gennemstrømmer Prov. Forli og forener
sig S. f. Ravenna med Montone, hvorefter den
samlede Strøm under Navn af Fiumi Uniti
udmunder i Adriaterhavet.
C. A.

Ronda [’rånda], By i Sydspanien, Provins
Malaga, ligger 69 km V. f. Malaga paa en 747
m høj Højslette, af hvis omgivende Bjerge
særlig fremhæves Sierra de R., der for en
stor Del bestaar af Serpentin. (1920) 30390
Indb. R. er bygget paa en høj Klippe, som
næsten omgives af Floden Guadelivin; denne
gennemstrømmer Højsletten i en 160 m dyb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>