Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ronsard, Pierre de - Ronsdorf - Ronse - Rood - Rood of land - Roon, Albrecht Theodor Emil - Roos - Roos, Anna Maria - Roos, Leonard Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klange, han anslog, har gjort Epoke i
Frankrigs aandelige Liv, ikke blot i Sprogudviklingen.
At nogle af hans digteriske Kolleger førte den
ny Retning ud i Karikaturen, og at han selv af
og til kan blive for græciserende ell.
latiniserende og fylde sine Vers med alt for mange
mytologiske »Anspielungen«, kan ikke hindre os
i at beundre hans poetiske Kraft og Flugt,
undertiden ogsaa Ynde og fine Følelse. Mindst
heldig er ham som Epiker (den ufuldendte
»Franciade«); derimod er hans Oder, Sonetter
og Chansons (f. Eks. den berømte Mignonne,
allons voir) rige paa Skønheder. Ved Karl IX’s
Hof levede R. næsten uafbrudt; senere trak han
sig tilbage til en Landejendom. Han havde
faaet adskillige gejstlige Indtægter tildelt, men
Præst Var han dog ikke. — Selv udgav R. i
levende Live adskillige Digtsamlinger (nu
sjældne), og efter hans Død udgaves hans
Værker mange Gange, ɔ: til omtr. 1630; men da
var ogsaa hans Berømmelse ude, og det varer
200 Aar, før han paa ny fremdrages og hyldes,
— det er Sainte-Beuve, man har at takke
herfor. De er siden udkomne ofte, dels i Udvalg
(ved Sainte-Beuve 1828, ved P. Lacroix 1840,
ved Noël 1862, ved Becq de Fouquières 1873),
dels fuldstændige: ved Blanchemain (8 Bd,
1857—67) og ved Marty-Laveaux (6 Bd, 1889—93,
som Del af den store Udg. af Plejadens
Værker, og atter 1914—19. Af en Udg. ved
Laumonier for Société des textes français modernes
udkom 2 Bd (1914). (Litt.: Sainte-Beuve,
Tableau de ta poésie française au XVIe siècle
[2 Bd, Paris 1828; 2. Bd er de udvalgte Værker;
siden fl. Gange udg.]; Blanchemain,
Études sur la vie de P. R. [Paris 1867, er 8. Bd af
hans Udg. af R.]; Bizos, R. [Paris 1891];
Mellerio,. Lexique de R. [1895]; H.
Longnon, P. de R. [1912]; J. Jusserand, R.
[1913]).
E. G.
Ronsdorf [’rånsdårf], By i preussisk
Rhin-Provinsen, 5 km Syd for Barmen, har (1919)
14211 Indbyggere. Hammerværker, Maskin-
og Værktøjsfabrikation, Jernstøberi,
Baandfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Ronse, se Renaix.
Rood [rud], britisk Længdemaal (Rod) =
5,029 m.
(N. J. B.). Th. O.
Rood of land [rud-əv-£änd], eng.
Markmaal = 10,117 Ar.
(N. J. B.). Th. O.
Roon [ro.n], Albrecht Theodor Emil,
Greve, preuss. Feltmarskal, f. 1803, d. 1879,
blev 1821 Sekondløjtnant, var 1849
Generalstabschef i Baden hos General v. Hirschfeld, og
havde 1859 naaet Generalløjtnantsgraden. S. A.
befaledes han til Tjeneste i Krigsministeriet af
Hensyn til Arbejderne ved Hærens
Reorganisation og blev kort efter Krigsminister
(1861—72 tillige Marineminister). Som Krigsminister
gennemførte han trods Repræsentationens
haardnakkede Modstand Organisationsforandringerne
paa en saa glimrende Maade, at Æren for de
Preuss. Hæres Kampdygtighed og
Kampberedskab væsentligst skyldes ham. Han deltog i
Krigen 1870—71 i det store Hovedkvarter. R.,
der 1866 var blevet General der Infanterie,
ophøjedes 1871 i Grevestanden og udnævntes ved
sin Afsked, som han af Helbredshensym tog,
1873 til Generalfeltmarskal. Hans Søn har udg.
»Denkwürdigkeiten aus dem Leben des
Generalfeldmarschalls Grafen von R.«, og et stort
Mindesmærke for R. er rejst ved
Rigsdagsbygningen i Berlin.
(B. P. B.). E. C.
Roos [ro. s], tysk Kunstnerfamilie i 17. Aarh.
Dens Virksomhed er særlig knyttet til
Frankfurt a. M. Stamfaderen var Johann
Heinrich R. (1631—85), der, uddannet under
forskellige Mestre i Holland og ved Rejser i
Italien, 1668 fik Borgerret i Frankfurt a. M. og
blev Hofmaler ved det pfalziske Hof 1673. R.
malede enkelte Portrætter (det tidligere
fejlagtig som Selvportræt anførte Billede i
Frankfurt o. a.) og enkelte religiøse og hist.
Billeder; men vandt sit Ry som Dyrmaler. Han
sluttede sig til den italieniserende Retning i
nederlandsk Kunst, malede Hyrdefamilier med
deres Hjorde — Faar og Geder var hans
»Specialitet« — i de dengang yndede komponerede
Landskaber med Ruiner. Motiverne i Reglen
fra den rom. Campagna. Skønt en skarp
Iagttager og en sikker Tegner naar R. dog i Reglen
ikke op ved Siden af sine holl. Forbilleder: hans
Foredrag er tørrere, hans Kolorit broget og
kold. I Frankfurt, Dresden, Kassel og Wien,
saavel som i de fleste andre tyske Samlinger
findes Prøver paa R.’s Kunst; til Galeriet i
Kbhvn kom to Billeder med Kvæg. — En
udmærket Del af R.’s Kunst er hans let og frit
udførte Raderinger (c. 40 Blade) med lignende
Emner som hans Dyrbilleder. — Theodor,
Broder til ovenn. J. H. R. (1638—98), Hofmaler
i Stuttgart, udførte Portrætter, Landskaber,
Historiebilleder, ogsaa Raderinger (c. 40). —
Af R.’s fire Sønner, der alle virkede som
Kunstnere, har særlig Krav paa at nævnes Philipp
Peter R. (se Rosa di Tivoli) og
Johann Melchior R. (1659—1731). Dem
sidste, der sluttede sig nær til Faderens Stil,
udvidede dennes »Repertoire« ved ogsaa at male
Scener af vilde Dyrs Liv. Billeder af hamt
særlig i Samlingerne i Braunschweig, Darmstadt og
Schwerin.
(A- R.). A. Hk.
Roos [ro.s], Anna Maria, sv.
Forfatterinde, f. 9. Apr. 1802, var nogle Aar
Redaktionssekretær ved »Ord och bild« og Redaktør
af »Vintergatan«, ligeledes Formand for »Nya
Idun« nogle Aar. R. debuterede 1894 med
Digtsamlingen »I gryningen«, men senere har det
mest været som Prosafortæller; hun har
optraadt ogsaa med forsk. Samlinger Eventyr og
Digte for Børn, »Samlade arbeten for barn och
ungdomen« (1919). Hendes egl. Forfatterskab
deler sig i Fortællinger fra den oldnordiske
Sagnverden og Rejseerindringer og
Nutidsberetninger som »Araber« (1904), »På sälsamma
vägar« (1908) samt »Elsie von Tharov« (1908),
»Ett gammalt familiearkiv« (1909). Et stærkt
religiøst Træk har altid præget hendes
Forfatterskab, og hun har ogsaa udgivet Skrifter,
direkte affødte heraf: »Fariseism i våra dagar«
(1902), »Framtidens religion och framtidens
kvinna« (1908), »Teosofi och teosofer« (1913).
O. Th.
Roos [ro.s], Leonard Henrik, svensk
Maler (1787—1827), uddannet paa Stockholms
Akademi, udførte med megen Forfarenhed en
Mængde Portrætter af kendte Skikkelser:
Sergel, Du Puy (1816, Sthlm’s Nationalmus.; her
ogsaa hans Selvportræt), Tegner (1816) m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
