Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostov - Rostovski - Rostovzov, Jakov - rostra - rostrum - Rostrup, Egill Barfod - Rostrup, Frederik Georg Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærter, Frugter samt Fisk og Tælle. R. omtales
allerede i 9. Aarh. som en gl By og har fra sin
middelalderlige Glansperiode bevaret fl. gamle
Kirkebygninger samt sit Ry som Valfartssted.
(H. P. S.). N. H. J.
Rostovski [ra’ståfski], se Lobanov-R.
Rostovzov [ra’ståvzåf], Jakov, russ. General
(1804—60), blev 1822 Officer i Garden og angav
1825 den Sammensværgelse, der var stiftet
mellem dens Officerer for at skaffe Rusland en fri
Forfatning. Til Løn blev han Adjutant hos
Storfyrst Michael og havde siden 1832 som dennes
Stabschef Ledelsen af alle Militærskoler. 1855
blev han Alexander II’s Generaladjutant og tog
vigtig Del i Livegenskabets Ophævelse, bl. a.
som Formand for den store Kommission siden
1858. Han paadrog sig derved den konservative
Adels Fjendskab, medens de liberale ikke tilgav
ham hans Færd 1825, og under Trykket af dette
dobbelte Had opsledes hans Kræfter.
E. E.
rostra (Ft. af rostrum) kaldtes hos
Romerne Skibssnablerne, ɔ: de bronzebeslagne
Spidser, hvormed Krigsskibene var forsynede i
Forstavnen, for at de kunde bore de fjendtlige
Skibe i Sænk. Da Talerstolen paa Torvet i
Rom 338 f. Kr. blev smykket med Snablerne fra
de Skibe, der var erobrede fra Antiaterne, fik
Talerstolen selv Navn af R. Det var en
langstrakt Forhøjning, som opr. fandtes imellem
Comitium og det egl. Forum, men paa Cæsar’s
Tid blev flyttet hen i den vestlige Ende af
Forum.
H. H. R.
rostrum (lat.), Næb, Snabel, se rostra.
Rostrup, Egill Barfod, dansk
Skuespiller og Forf., f. 16. Marts 1876 i Kbhvn, blev
Student, gennemgik Elevskolen paa det kgl.
Teater, hvor han 3. Maj 1899 debuterede som
Dr. Fjeldbo i »De Unges Forbund«, var
1899—1900 ansat ved Folketeatret, 1900—05 ved Casino
og 1905—18 ved Dagmarteatret, hvor han ogsaa
var Sceneinstruktør; siden har R.’s sceniske
Virksomhed haft en spredt Karakter. Han har
udført et betydeligt Repertoire, bedst lykkedes
saadanne brutale Typer for ham som f. Eks.
Svenden i »Møllen« og Apachen i »Guldhjelmen«;
hans Styrke er Vilje, Kraft og Intelligens, hans
Svaghed Mangel paa Lune og historisk Fantasi.
Stort Held har R. haft som dramatisk Forf.,
navnlig med de folkelige Skuespil, hvortil
Digteren Johs. Anker Larsen var Medforfatter, f. Eks.
»Niels Nielsen« (Dagmarteatret, 1906),
»Pigernes Alfred« (Folketeatret, 1908), »Karen, Maren
og Mette«, (Folketeatret, 1910), »500 %«
(Dagmarteatret, 1917); fl. af disse Komedier, der
som oftest skildrer landlige Forhold, er opført
paa norske, sv. og tyske Scener. I sin ikke
store, men interessante teaterhistoriske
Produktion er R. de dristige Hypotesers Mand,
f. Eks. »To danske gaadefulde Skuespil fra det
17. Aarh.« (1918) og Afh. »Om Theatret« (Gads
danske Mag. 1922). Hans mangeaarige Studier
vedrørende det gr. Maskedramas Oprindelse
førte til, at hans Afhandling »Den attiske
Tragoida i theaterhistorisk Belysning« 1921 skaffede
ham den filosofiske Doktorgrad ved Kbhvn’s
Univ. Værket er siden udkommet paa Engelsk.
(Litt.: Selvbiografi i »Universitetets Festskrift«
1921 [Kbhvn s. A.]).
R. N.
Rostrup, Frederik Georg Emil,
dansk Botaniker, f. 28. Jan. 1831 paa
Steensgaard paa Laaland, d. 16. Jan. 1907 i Kbhvn.
1857 tog han Eksamen i anvendt
Naturvidenskab ved
polyteknisk Læreanstalt og blev
1858 ansat
som Lærer i
Naturvidenskab
og Matematik
ved Skaarup
Seminarium.
Her virkede
han i en meget
lang Rk. Aar,
indtil der 1883
blev oprettet en
personel
Docentpost for
ham i
Plantepatologi ved
Landbohøjskolen; ti Aar
senere blev han Lektor, og 1902 blev R., der
1894 var bleven Dr. phil. honoris causa ved
Kbhvn’s Univ., efter at han allerede 1882 var
optaget som Medlem af Videnskabernes
Selskab, udnævnt til Prof. ved den nævnte
Højskole.
Paa mange Maader har der ved Siden heraf
været lagt Beslag paa R.’s Kundskaber og
Arbejdskraft — som Statens Konsulent i
Plantesygdomme, Sekretær i »Forening til
Kulturplanternes Forbedring«, Formand i
Frøkontrolkommissionen, Medlem af det kgl. danske
Landhusholdningsselskabs Bestyrelsesraad,
Formand i det kgl. Haveselskab (senere Præsident
i »de samvirkende danske Haveselskaber«),
Formand i Botanisk Forening m. m.
R.’s Produktion er meget betydelig; en utallig
Mængde Afh., dels af plantehistorisk, dels
økonomisk Interesse, men især af mykologisk
Indhold er Frugter af hans flittige Pen og findes i
»Landmandsblade«, »Ugeskrift for Landmænd«,
»Tidsskrift for Skovbrug«, »Botanisk Tidsskrift«
o. m. a. St. Fortegnelsen over R.’s
Publikationer i Carl Christensen’s »Dansk botanisk
Literatur« omfatter ikke mindre end 223
Numre. Hans mest bekendte Arbejde er
»Vejledning i den danske Flora« (1. Udg. 1860; 13.
Udgave 1922); men hans videnskabelige
Hovedvirksomhed er knyttet til Studiet af Svampene.
R. var ikke blot den første officielt ansatte
Plantepatolog i Danmark; han kan med Rette
ogsaa betegnes som Danmarks første
Plantepatolog. Han begyndte sit Studium af Svampene
som en Fritidssyssel, med smaa og
utilstrækkelige Hjælpemidler, men under De Bary’s og
Kühn’s sejrrige Ægide. R. var den fødte
Naturforsker; en primitiv Naturglæde og en skarp
Iagttagelsesevne var hos ham lykkeligt parret
med Forskertrang og Omhyggelighed. Da han
aldrig vovede sig længere ud, end hans Evner
og Viden tillod ham, var hans Afgørelser altid
velafvejede og sikre. Som et Eksempel, der
paa een Gang illustrerer hans Arbejdsomhed og
Ordenssans, kan det nævnes, at han fra Aaret
 |
| F. G. E. Rostrup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
