Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roth, Rudolf von - Rothamsted - Rothan, George - Rothe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roth [ro.t], Rudolf von, Orientalist, f. i
Stuttgart 1821, d. i Tübingen 1895, studerede
især Sanskrit i Paris under Burnouf og drog
til London, hvor han med stor Iver arbejdede
med de ind. Haandskrifter i East India House
og derved samlede et betydeligt Stof til sine
senere Arbejder. 1848 blev han Prof. extraord.
i Tübingen, og fra 1856 var han Prof. ord. smst.
i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab,
samtidig med, at han beklædte Posten som
Universitetsbibliotekar, indtil sin Død. R. har
haft en betydelig Indflydelse ikke alene som
Lærer, men ogsaa som Forsker; særlig er hans
Arbejder i Veda-Litteraturen grundlæggende.
1846 udgav han »Zur Litteratur und Geschichte
des Veda«, i hvilken han søgte at gøre
Tolkningen af de vediske Skr uafhængig af de ind.
Kommentarer og drive den efter alm. filologiske
Grundsætninger (jfr Rigveda). Denne sin
kritiske Virksomhed fortsatte han som
Medarbejder ved den store »Sanskrit-Wörterbuch von
O. Bohtlingk u. R. v. R.« (7 Bd, Petrograd
1853—75), hvortil han navnlig bearbejdede det
vediske Ordstof. R. har desuden leveret en Udg.
af Yaska’s »Nirukta« (Göttingen 1852), det
ældste ind. filologiske Værk, som er af stor
Bet. for Veda-Studiet, og i Forening med W. D.
Whitney en Tekstudgave af »Atharva-Veda«
(1856), fremdeles en Rk. andre Skr: »Ueber den
Atharva-Veda« (1856), »Ueber den Mythus von
den fünf Menschengeschlechtern« (1860), »Ueber
die Vorstellung vom Schicksal in der indischen
Spruch-Weisheit« (1866), »Der Atharva-Veda
in Kashmir« (1875), »Ueber Yaçna 31« (1876),
»Urkunden zur Geschichte der Universität
Tübingen« (1877), »70 Hymnen aus Rigveda« (1879),
foruden en Mængde mindre Afh. i »Zeitschrift
d. Deutschen Morgenländischen Gesellschaft«.
D. A.
Rothamsted [’råþəmsted], Englands ældste
landbrugsvidenskabelige Forsøgsstation, ved
Harpenden, Hertfordshire, 30 km NV. f.
London (se Lawes, J. B.).
G. G.
Rothan [rå’ta], George, fr. Diplomat og
Historiker (1822—90), var 1847—60
Legationssekretær ved fl. tyske Hoffer og blev 1867
Generalkonsul i Frankfurt, 1868—70 Sendemand
ved Hansestædernes og de tilgrænsende Landes
Regeringer. I Kejserdømmets sidste Tid
forflyttedes han til Firenze indtil Septbr 1870 og
tog Afsked fra Statstjenesten efter Freden.
1879—87 udgav han en Række oplysende
Fremstillinger af Frankrigs og dets Nabolandes
politiske Historie i Tidsrummet 1866—70: La
politique française 1866 (1879), L’affaire de
Luxembourg (2 Bd 1882), L’Allemagne et l’Italie
1870—71 (2 Bd 1884—85) og La politique
extérieure de la France en 1867 (2 Bd 1887); de
to første vandt Prisbelønninger fra det franske
Akademi. Senere fulgte La Prusse et son roi
pendant la guerre de Crimée (1888) og Europe
et l’avènement du second empire (1890). P. Gr.
a. disse Skr forbød den tyske Regering 1885 R.
Adgang til Alsace, skønt han var født i dette
Landskab og havde en Ejendom der.
E. E.
Rothe, gammel fra Øvre Kurpfalz
stammende Slægt, der kom til Danmark med Carl
Adolph R. (1689—1766), som blev
Regimentskvartermester og virkelig Kancelliraad. Han
var Fader til Landsdommer i Nørrejylland,
Etatsraad Casper Peter R. til Urup
(1724—84), der udgav forsk., stærkt kritiserede hist.
Arbejder, bl. a. »Brave danske Mænds og
Kvinders berømmelige Eftermæle«, og til Filosoffen
Tyge Jesper R. (s. d.). Den første af disse
Brødre var Fader til Sognepræst ved
Trinitatis Kirke, Dr. theol. Valdemar Henrik
R. (1777—1857) og til Generalmajor,
Kammerherre Harald R. til Aggersvold (1781—1848).
Sidstnævnte blev ved Patent af 14. Juli 1809
optaget i den danske Adel; hans eneste Søn
døde barnløs. Bl. den nævnte Sognepræsts
Sønner skal her anføres Stiftsprovst Peter
Conrad R. (s. d.) og Orlogskaptajn (ɔ:
Kommandør) Hans Peter R. (1813—1905), kendt som
Chef for »Rolf Krake« under Tyskernes
Overgang til Als og skarpt bedømt for sine
Dispositioner under denne, skønt han fuldstændig
frifandtes ved en Krigsret. Ovenn. T. J. R. var
Fader til Deputeret i det slesvig-holstenske
Kancelli, Medlem af Universitetsdirektionen,
Geheimekonferensraad Andreas Bjørn R.
(1762—1840), der forfattede fl. jur. Skr, til
Kontreadmiral, Kammerherre Carl Adolph R.
(1767—1834), som deltog med udmærket
Tapperhed i Slaget paa Reden, 1808 var
Næstkommanderende paa Linieskibet »Prins Christian
Frederik« under Kampen ved Sjællands Odde,
og som 1820—22 var midlertidig Guvernør paa
de vestindiske Øer, og endelig til
Rentekammerkommitteret, Konferensraad Christian R. til
Lerchenfeldt (1770—1862).
Geheimekonferensraadens Søn, Højesteretsassessor, Konferensraad
Christian R. (1790—1858), var Fader til
Oberst, Kammerherre Andreas Bjørn R.
(1818—77), der Aaret før sin Død blev Hofchef
hos Kronprins Frederik. Kontreadmiralens
Søn, Viceguvernør i Vestindien, Kammerherre
Louis R. (1811—71), blev Fader til
Kammerherre Carl Adolph R. (1844—1924), der
1893—1918 var Forretningsfører for
Statsanstalten for Livsforsikring, og til Ritmester,
Kammerherre William Carlton R. (f. 1852),
som 1904 blev Hofchef hos Kronprins Christian
og 1912 Hofmarskalk efter dennes
Tronbestigelse. Bl. nævnte Konferensraad C. R.’s Sønner
skal nævnes Lektor i fransk Sprog og Litt. ved
Sorø Akademi, Professor Ludvig August
R. (1795—1879), Sognepræst, Dr. theol.
Vilhelm R. (s. d.), Gartneren, Etatsraad
Rudolph R. (s. d.), Jernbanedirektøren,
Konferensraad Viggo R. (s. d.) og Kommandør
Andreas Bjørn R. (1825—74). Af disse
Brødre var Dr. V. R. Farfader til Grosserer,
Direktør i Forsikringsaktieselskabet »National«
Tyge Jesper R. (f. 1877), der var
Handelsminister i Ministeriet Neergaard 1920—22,
Etatsraad R. R. Fader til Slotsgartner Tyge R.
(s. d.) og til Kontorchef i Statsbanernes Revision
Johannes R. (1836—1915), hvis Sønner er
Eigil R. (f. 1868), der har udstillet som
Figurmaler og indlagt sig Fortjenester som
Konservator ved Nationalmuseet, i hvilken Egenskab
han har restaureret en lang Række
middelalderlige Kalkmalerier i danske Kirker, og
Kaptajn Holger R. (f. 1872), som var Direktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
