- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rousseau, Victor - Roussel, Albert Charles Paul - Rousses, Les - Rousses, Les Grandes - Rousset, Camille Félix Michel - Roussillon - Roussillon-Vine - Rout - Route - Routine - Rouvier, Maurice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Bronzestatuette), L’Été, Gruppen »De
Uskyldige« m. v.; i Berlins Nationalgal. Buste af
Billedhugger Const. Meunier.
A. Hk.

Roussel [ru’sæl], Albert Charles Paul,
fr. Komponist, f. 5. Apr. 1869 i Dept du Nord,
var opr. Marineofficer og lærte som saadan
Orienten at kende; senere gik han helt over til
Musik, blev Elev bl. a. af V. d’Indy, og skrev nogle
Symfonier, en Del Kammermusik, og den,
ligesom Kor-Symfonien Les évocations, af en senere
indisk Rejse inspirerede Ballet Padmavati, der
gjorde Lykke i Paris — gennemgaaende Værker
af impressionistisk Retning og i klangraffineret
Stil.
W. B.

Rousses, Les [le-’rus], By i det østlige
Frankrig, Dept Jura, tæt ved den schweiziske
Grænse og 1135 m o. H. ved Vejen mellem
Besançon og Genève, 2200 Indb. R. har et stærkt
Fort, Stenbrud, Tilvirkning af Ure, optiske
Instrumenter og Glas, driver Handel med Kvæg
og Ost (Gruyères). NØ. f. Byen ligger Lac des
R.
, en Sø, der har Afløb gennem Orbe.
(M. Kr.). E. St.

Rousses, Les Grandes [le-’grã.’d-rus], et
Bjergmassiv i Vestalperne, paa Grænsen af de
sydøstfranske Dept Isère og Savoie, har
betydelige Bræer, der er Kilderne til Romance. I
Toppene Etendard og Pic Bayle naar
Massivet en Højde af 3478 m. Opstigning sker
fra Le Bourg d’Oisans ell. Oz til Bjergstuen La
Fare (2216 m).
(M. Kr.). E. St.

Rousset [ru’sæ], Camille Félix
Michel
, fr. Historiker (1821—92). Efter længe at
have været knyttet til Collège Bourbon blev R.
1864 Krigsministeriets Historiograf, en Stilling,
der dog ophævedes 1876. Han har forfattet en
Række dygtige Arbejder over Emner af
Frankrigs nyere Historie, saaledes Histoire de
Louvois
[1861—63], Les volontaires de 1791—94 [1870]
med skarp Kritik af de republikanske Tropper.
Histoire de la guerre de Crimée [1877], La
conquête d’Alger
[1879] o. fl.
Kr. E.

Roussillon [rusi’jål, den sydligste af de
gl fr. Provinser, grænsede mod S. til
Spanien, mod Ø. til Middelhavet og mod N. til de
tidligere Prov. Languedoc og Foix, udgør det
nuv. Dept Pyrénées-Orientales. Lavlandet i R. er
et meget frugtbart og varmt Landskab, i hvilket
alle mediterrane Kulturplanter glimrende trives,
fremfor alt Vinen. Kystlandet, der er opbygget
af Pyrenæerflodernes Materiale, er ganske fladt
og uden Havne. Den øvrige Del af R. er
Bjergland — Pyrenæerne, ved hvis Østende Havnen
Pert Vendres er beliggende. Hovedstaden var
Perpignan. Landet blev erobret af Romerne Aar
50 f. Kr., og det var i deres Besiddelse, indtil de
462 blev fordrevne af Vestgoterne, og det var
Romerne, som efter Hovedstaden og Floden
Ruscino gav Landet Navnet R. 720 blev R. besat
af Maurerne, der dog blev fordrevne af Pipin
den lille 759. Det styredes af fr. Grever indtil
1172, da det blev forenet med Aragonien, dog
under fr. Lenshøjhed indtil 1258, da Ludvig XI
opgav Lenshøjheden. Senere erobredes R. af
Ludvig XIII og blev ved Pyrenæerfreden 1659
lovformelig af staaet til Frankrig. Den lange
Forening med Spanien og den lettere
Forbindelse med dette Land end med Frankrig,
forklarer, at catalanske Sæder og Dialekter endnu
er hevarede i R.
(M. Kr.). E. St.

Roussillon-Vine [rusi’jå-], forsk. røde og
hvide Vine fra Roussillon, af hvilke de bedste er
døn røde Banyuls og den hvide
Rivesaltes, Frankrigs fineste Sødvin, samt den mørke
Grenache. De anvendes dels som Likørvine,
dels til Forskæring af lettere Vine.
K. M.

Rout [ra^ut] (engelsk) (Sammenrottelse,
Opløb), fra Beg. af 18. Aarh. Betegnelse for store
selskabelige Sammenkomster i den fornemme
Verden.

Route [da. ’rutə, fr. rut] (fr.), Vej, Rejse.

Routine [ru’ti.nə] (fr.), Færdighed gennem
Øvelse; deraf routineret.

Rouvier [ru’vie], Maurice, fr. Statsmand,
f. 17. Apr. 1842, d. 7. Juni 1911, var først
Sagfører i Marseille og blev Septbr 1870 efter
Kejserdømmets Ophør Generalsekretær hos
Præfekten. Juli 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og hørte her til yderste Venstre; blev 1876
ligeledes valgt til Deputeretkamret, hvor han
siden uafbrudt havde Sæde, indtil han 1906
indvalgtes i Senatet. Snart efter Valget blev han
Genstand for en skamløs Bagvaskelse (beskyldt
for utugtig Optræden), men frikendtes ved den
Undersøgelse, han fik fremkaldt, og opnaaede 3
Aar efter at faa Oprindelsen til Beskyldningen
opdaget. Han tog vigtig Del i Drøftelsen af
økonomiske og finansielle Spørgsmaal som
udpræget Frihandelsmand; var tidlig Tilhænger af en
Indkomstskat, men vilde ikke gaa med til at
beskatte Kapitalen. Novbr 1881—Jan. 1882 var han
Handelsminister under Gambetta, samt paa ny
Oktbr 1884—Marts 1885 under Ferry. Han
sendtes 1886 til Italien for at underhandle om en ny
Skibsfartspagt; blev 1887 Formand for
Finansudvalget, og Maj s. A. Første- og Finansminister.
Som saadan fjernede han straks Boulanger fra
Krigsministeriet og nødte senere Præsident
Grévy til at trække sig tilbage efter
Wilson-Skandalen. Han styrede paa ny Finanserne
Febr 1889—Decbr 1892 i 3 forsk. Ministerier og med
saa stor Dygtighed, at Kursen paa fr.
Statspapirer steg betydelig. Han blev dog styrtet som
delagtig i Panama-Sagen, men senere frikendt,
vedgik aabent, ligesom Floquet, at han havde
modtaget Penge af Selskabet for at bruge dem
til at bekæmpe Boulanger. Allerede 1894 blev
han igen Formand for Finansudvalget og endelig
Juni 1902 paa ny Finansminister under Combes.
Som saadan afviste han Planen om at lade
Staten købe Jernbanerne, hvad han fandt
finansielt uheldigt; ligeledes udtalte han sig skarpt
imod Socialisternes Tanke om at give Statens
Tjenestemænd fuld Frihed til at danne
Fagforeninger som farlig for Tjenestens Tarv. Da
Combes Jan. 1905 maatte trække sig tilbage,
blev R. hans Eftermand som Førsteminister og
fik som Hovedopgave at føre Loven om Kirkens
og Statens Adskillelse igennem Kamrene, hvad
ogsaa lykkedes ham s. A. Ligeledes faldt det i
hans Lod at se tre længe omtvistede Spørgsmaal
endelig løste, nemlig om Forkortelse af
Tjenestetiden i Hæren, om Fastsættelse af
Arbejdstiden i Bjergværkerne og om
Alderdomsforsørgelse for Arbejderne. Juni 1905 overtog han
Udenrigsministeriet i St f. Delcassé, hvis
Forbliven syntes at skulle fremkalde Krig med
Tyskland; han gik derefter med til
Algeciras-Konferencen i Jan. 1906; men afgik som Minister

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free