Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rævebogen - Rævegaupe - Rævehaj - Rævehale (se Amarantus) - Rævehale - Rævejagt - Rævekager - Ræveklo - Ræven - Ræve Øer - Rævling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de tyske Kilder. Bedst er Fr. Schaldemose:
»Mikkel Ræv« (1827, 5. Udg. 1861), der ligesom
A. Schumacher’s (Prosafortælling »Mikkel Ræv«
(1911) er en Bearbejdelse af Lybeckerudgaven
1498, medens Chr. Winther’s »Reineke Fos« (1849)
er en Overs. deraf. Oehlenschlæger’s »Reineke
Fos« (1806) er en Overs. af Goethe’s »Reineke
Fuchs« »(1794), der gaar tilbage til højtyske
Bearbejdelser af »Reineke Vos«. I Sverige blev
»Reineke Vos« overs. 1621 af Bogtrykkeren
Ignatius Meurer og af Eric L. Pädersson 1746.
(Litt.: »En Ræffue Bog«, udg. af »Det danske
Sprog- og Litteraturselskab ved Niels Møller,
I—II [1914—23]; Carl S. Petersen, »Illustr.
dansk Litteraturhistorie« I, S. 303—306).
H. El.
Rævegaupe [-gä^upə], se Los.
Rævehaj, se Hajer.
Rævehale, se Amarantus.
Rævehale (Alopecurus), Græsslægt af
Agrostis-Gruppen med enblomstrede Smaaaks
samlede i en Dusk; Yderavnerne forneden
sammenvoksede, længere end Blomsten; Inderavnen
stakbærende. 5 Arter er vildt voksende i
Danmark og Norge. Eng-R. (A. pratensis L.),
værdifuldt, fleraarigt Græs, der særlig i
Landets østlige Egne er alm. paa fugtig, sund
Engbund, ved hvis Kultivering det ofte saas.
Knæbøjet R. (A. geniculatus L.), nærmest
toaarig, alm. paa meget vaad Engbund, af
mindre Værdi end foregaaende og sjældent dyrket.
Ager-R. (A. agrestis L.), enaarig (hyppigst
overvintrende), uden Værdi som Fodergræs;
optræder i visse Egne, særlig paa Laaland, som
besværligt Ukrud i Hvede paa kolde Lerjorder
i mindre god Kultur.
K. H-n.
Rævejagt er Anstands-, Driv- ell. Gravjagt.
Ved Anstandsjagten gemmer Skytten sig
og sørger for god Vind; han kan have udlagt
Madding ell. trukket Slæb forinden. Ved han,
Ræv er i Nærheden, lokker han ved at
efterligne Harens Dødsskrig ell. Musens Piben.
Metoden er gammeldags og ved at gaa af Brug.
Drivjagt paa Ræv foregaar ved Klapperkæde
ell. Hunde. Klapperne driver, hyppigst ved
Raab og Støj — bedst er det modsatte — Ræven
foran sig frem mod Skytterne, der i dybeste
Stilhed er stillet paa Post forude. Til
Drivjagten med Hunde benyttes Støvere, og jo mere
højbenet og paagaaende Hunden er, jo større
Chance for Jægerne, der venter rundt om paa
Vekslerne ell. i Løb søger at genskyde Drevet
efter Hundeglammet. Gravjagt foregaar
med Gravhund. Skytten stiller sig under Hensyn
til Vinden oven for Graven og saadan, at han
med Bøssen behersker de fleste og mest
gangbare af Hulens Udgange. Hunden befries,
ogsaa for Halsbaandet, der let hænger i Rødder, og
sendes ned. Det er af Vigtighed at have
nærmet sig Rævegraven lydløst, at staa stille paa
Posten og hverken tale ell. ryge. Ræven maa
ikke ane, at der er nogen ovf. Graven. Er
denne rummelig og Hunden modig og bidsk,
springer Ræven gerne øjeblikkelig; men ofte kan
Ventetiden blive lang. Bedst lykkes Jagten med
2 Hunde, der skiftes til at arbejde. Man
vælger helst en fugtig Dag, navnlig naar
det om Natten i Forvejen har stormet stærkt,
føget eller der er kommet Isslag. Rolletiden
fra sidst i Januar til ind i Februar egner
sig godt; man er da temmelig sikker paa at
træffe Mikkel hjemme. (Litt.: Boganis
»Jagtbreve«; Svend Fleuron, »Det røde
Kobbel«, »Ib Fidelius Adeltand«).
At ryge Ræven ud er en grusom Metode, og
Brug af Giftgas, Klor og Svovlsyre absolut
forkastelig. Som moderne Udryddelsesmiddel
bruges nu hyppigst Stryknin, der puttes i Smaafugl
og Sild og har affødt en hel ny Jagtmetode,
Giftjagt. (Litt.: Svend Fleuron, »En
Vinter i Jægergaarden«).
S. F.
Rævekager, Bræknød (Semen Nucis
vomicæ) af Strychnos Nux vomica (se
Strychnos). R. er kredsrundt-skiveformede, ofte
noget krumme, i Regelen omkr. 2, men indtil 3 cm
brede og 5—6 mm tykke Frø; de dækkes
udvendigt af tiltrykte, mod Randen rettede,
silkeglinsende Haar og har en hornagtig-haard,
graalig, omtr. til Midten spaltet Frøhvide. Efter
Udblødning i Vand flækkes Frøet let parallelt med
Fladerne og viser ved Randen den lille Kim
med hjerteformede Kimblade. R. forsendes fra
For- og Bagindien og fra Ceylon; de er uden
Lugt, smager meget bittert og indeholder
Alkaloiderne Stryknin og Brucin bundet til
Kaffegarvesyre; den samlede Alkaloidmængde udgør
oftest 2—3 %, men kan i Ceylon-Frø stige til
5,3 %; desuden indeholdes Glykosidet Loganin,
Sukkerarter og indtil 4 % Fedt. R. anvendes
med. som Tinktur, Ekstrakt og Pulver, samt til
Fremstilling af Stryknin, der ligeledes anvendes
med. og til Udryddelse af Ræve, Rotter og Mus.
R. indeholder ikke brækningsfremkaldende
Stoffer
B. G.
Ræveklo (norsk), se Anthyllis.
Ræven (vulpecula), Stjernebillede paa den
nordlige Himmel S. f. »Svanen«, indeholder efter
Backhouse 97 for det blotte Øje synlige Stjerner,
deraf er kun 1 af 4. Størrelse, alle de øvrige er
svagere. Af Dobbeltstjerner er der ingen mere
fremtrædende; af foranderlige Stjerner kendes
hidtil 22, de er teleskopiske undtagen T., som
forandrer sin Lysstyrke fra 5,5 til 6,4, i en
Periode paa 4,4 Dage; 3 af disse er Algolstjerner, og 5
forandrer deres Lysstyrke i en Periode fra 6 til
65 Dage. R. viste sig den ny Stjerne 1670. Bl.
Stjernetaagerne fremhæves Dumbbell-Taagen,
synlig i mindre Kikkerter. Den er tegnet af
John Herschel, d’Arrest, Lord Rosse og Lassell,
fotograferet af Roberts, Wilson og Schaeberle.
Huggins har paavist, at Taagen har
Gasspektrum.
J. Fr. S.
Ræve Øer, se Aleuterne.
Rævling, Krækling (Empetrum L.), Slægt
af Rævlingfamilien med kun een Art, Alm. R.,
Krækkebær, Sortebær (E. nigrum L., se
Fig.), en nedliggende Busk, der dog kan vokse
mere opret, hvor den omgives tæt af andre
Buskvækster; dens krybende Skud kan opnaa
en betydelig Længde (1—2 m). De uanselige
Blomster sidder enkeltvis ell. 3 sammen i
Skuddenes øvre Bladhjørner og fremkommer i April
Maaned. De er 3-tallige, har røde Kronblade,
lange og letbevægelige Støvdragere og bestøves
baade ved Vinden og ved Insekters Hjælp.
Frugterne er sorte og svagt blaaduggede og
indeholder 3—6 Stene. Alm. Kræklings Udbredelse er
meget stor; den er cirkumpolar i nordlige,
arktiske og subarktiske Egne, vokser paa Nord- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
