- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rævling - Rævlingfamilien - Rääf, Leonhard Fredrik - Rø - Röbel - Roeber, Fritz og Ernst - Röbling, John Augustus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemeuropas Heder og i Højmoserne og
holder sig i det øvrige Europa til
Bjergenes større
Højder. I
Danmark og Norge
er den alm.
paa Heder, i
Skove og i
Moser; for
Danmarks Vedk. er
den en af
Hedens vigtigste
Karakterplanter; den findes
især i Midt- og
Vestjylland
samt de
nordlige Kyster af
Sjælland.
Frugterne er
spiselige og
anvendes alm. i
Grønland, Island og
andre arktiske
Egne. Tidligere
var Planten
officinel.
A. M.

Rævling. 1 Gren med Frugt;<b2 Hanblomst; 3 og 4 Frø, det første<bgennemskaaret paa langs; 5<bHunblomst; 6 do., gennemskaaret paa<blangs; 7 og 8 Diagrammer af Hun-<bog Hanblomst.
Rævling. 1 Gren med Frugt;

2 Hanblomst; 3 og 4 Frø, det første

gennemskaaret paa langs; 5

Hunblomst; 6 do., gennemskaaret paa

langs; 7 og 8 Diagrammer af Hun-

og Hanblomst.


Rævlingfamilien, Kræklingfamilien
(Empetraceæ), tokimbladede og frikronede
Planter af Ordenen Tricoccæ, smaa,
lynglignende og stedsegrønne Buske med spredte ell.
undertiden kransstillede, naaledannede og
læderagtige Blade, der paa Undersiden har en dyb
Fure; denne lukkes af de langs Randen
siddende Haar, og kun inden for dens Hulhed findes
Bladets Spalteaabninger. Mælkerør mangler. De
særkønnede Blomster har baade Bæger og
Krone; i Hunblomsterne findes en oversædig
Frugtknude med kort Griffel og brede, lappede
Argrene; Æggene ere oprette. Stenfrugt med 2—9
Stene; Frøene har en kødet Frøhvide. Familien
tæller kun 3 Slægter med i alt 4 Arter. Alle
ere tvebo (undertiden polygamiske).
A. M.

Rääf [ræ.v], Leonhard Fredrik, sv.
Folklorist og Forf., f. 18. Septbr 1786, d. 9. Juni
1872. R., der blev Student 1802, var Medstifter
af »Vitterhetens Vanner« og en af de første
Medlemmer af »Götiska forbundet«. I »Iduna«
offentliggjorde han den i sv.
Folkemindeforskning epokegørende Afh. »Tankar om sättet at
uppsöka och vårda fäderneslandets
fornlemningar«. Han bestemte sig hurtig for den
videnskabelige Vej, men bevarede en sand
Kulsviertro paa Folkets store Fortid og det folkelige.
Efter 1805 at have aflagt Kancelieksamen
modtog han 1808 Ansættelse i Riksarkivet, men 1810
overtog han Familiens Ejendomme i Ydre
Herred, og her tilbragte han Resten af sit Liv med
Undtagelse af de Ophold, han fra 1840 til 1851
gjorde i Stockholm for at deltage i Rigsdagens
Forhandlinger, hvor han optraadte strengt
konservativt.

R. var en flittig og arbejdsom Forsker.
Antallet af de Brevskaber (fra 1281 til 1606), som
han aftegnede, skal beløbe sig til henved
tusinde; tillige bistod han ved Udarbejdelsen af
»Svenskt diplomatarium« og udarbejdede det
værdifulde Skrift »Anteckningar öfver
beskaffenheten af Sveriges offentliga handlingar under
medeltiden« (1831, i »Sv. Akademiens
handlingar«). Af den sv. Folklore har R. Fortjenester
ved sine righoldige Samlinger; han benyttede
Opholdet i sin Hjemstavn til Udarbejdelse af
»Samlingar och anteckningar til en beskrivning
öfver Ydre härat«, I—V (1856—75), som foruden
Maalordbog indeholder en Mængde Myter,
Eventyr, Beskrivelse af Søer, Veje, Skove, Klima,
Frugtbarhed o. m., ligesom han optegnede
overtroiske Formler, Lege o. s. v., af hvilke syv
haandskrevne Kvartbind »Svenska Skråk och
signerier« opbevares endnu.
Folkeviseindsamlingen skylder R. meget. Hans Syn paa Viserne
var forsk. fra Afzelius’es; denne saa æstetisk paa
dem og gik ikke af Vejen for »Forbedringer«,
hvorimod R.’s Syn var strengere
filologisk-antikvarisk. Samarbejde kom derfor ikke i Stand;
men R. betroede senere Arvidsson sine
Afskrifter, og de danner en væsentlig Bestanddel af
Samlingen »Svenska fornsånger«, I—III
(1834—44). (Litt.: A. Ahnfeldt, »L. F. R. af
Småland och hans litterära umgängeskrets« [1879]).
O. Th.

Rø, Sogn og Stationsby paa Bornholms
Nordøstkyst (Nørre-Herred), Kirken 5 km V. f.
Gudhjem og 10 km SØ. f. Allinge. Sognet, der er
meget skovrigt, er et af Øens naturskønneste og
stærkt besøgt af Turister. Det gennemfures af
mange, dybe og snævre Kløfter, hvis Skrænter
er skovklædte, og i hvis Bund der flyder
Vandløb som Blaakilde og Møllegaard Bæk, den
særlig interessante Dyndale Aa, Vaarbæk, Lindeskov
Bæk, Store-Fos og Bobbeaa m. fl. Kysten er en
udpræget Klippekyst med Skær; et særlig
imponerende Parti er de vilde, forrevne
»Helligdomsklipper« med den fritstaaende »Lyseklippe«, den
50 m dybe Klippehule »Hans Grønbechs Ovn«,
Klippespalterne »Gaaserenden« og »Tørre Ovn«
samt Grotten »Vaade Ovn«. R. har
Postekspedition og er Station paa Rønne—Allinge Banen.
Ved Kysten mod N. i Stammerhald er der Hotel
og sydligere Hotel »Helligdommen«.
M. S.

Röbel[’rø.bəl], By i Mecklenburg-Schwerin,
30 km V. f. Neu-Strelitz ved en Bugt af
Müritz-Søen, har (1910) 3395 Indb., Cementvare- og
Maskinfabrikation, Savskæreri, Mølledrift,
Skibsbyggeri.
(Joh. F.). O. K.

Roeber [’rø.bər], Fritz, tysk Maler, f. 1851
i Elberfeld, uddannet paa Skolen i Düsseldorf
og dennes Direktør 1908—11, har malet mange
Historiebilleder, hvoriblandt »Frederik II taler
til sine Generaler før Slaget ved Leuthen« paa
dets fremtrædende Plads, Feldherrenhalle,
Berliner Zeughaus, er blevet særlig kendt. For
München’s Univ.’s Aula otte Vægbilleder. 2)
Broderen Ernst (1849—1915), Akademiprof. i
Düsseldorf, udførte ogsaa Arbejder for Berliner
Zeughaus, endvidere dekorative Værker for
Raadhuset i Danzig m. v., Teatertæpper,
Historiebilleder, Illustrationer.
A. Hk.

Röbling [’röb£eŋ], John Augustus,
amer. Ingeniør, f. 12. Juni 1806 i Mühlhausen
(Tyskland), d. 22. Juli 1869 i New York. R. gik
1829 til de Forenede Stater og nedsatte sig nær
ved Pittsburg, hvor han efter nogen Tids
Forløb begyndte paa Fabrikation af Jern- og
Staaltraad. Herved lededes han ind paa
Konstruktionen af Hængebroer, paa hvilket Omraade
hans Virksomhed har været banebrydende. 1846
byggede han den første lidt større Hængebro —
over Monongahela ved Pittsburg —, og allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free