- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saba - Šabač - Sabadell - Sabadilla - Sabaki - Sabal - Sabalkanski - Sabanilla - Sabarà - Sabatelli - Sabatier, Louis Auguste - Sabatier, Paul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om et Brud paa Dæmningen omkr. et
Vandbassin ved Mareb, som man i S. ikke kunde
raade Bod paa. S. tabte snart efter sin Anseelse
og kom til at staa under Nabofolket
Himjaritterne. Som Landets Hovedstad nævnes hos
Ptolemaios Mariaba, der ofte omtales i
Indskrifterne, og hvis Ruiner er opdagede af Th.
J. Arnaud, 6 Dagsrejser fra Sana. Da
Muhammed optraadte, var S. for længst i fuldt
Forfald. Indskrifterne fra S. findes i Corpus
Inscriptionum Semilicarum
, IV (udg. af det fr.
Institut). Om Sproget se J. Halévy,
Grammaire Sabéenne i Journal Asiatique (1873) og
F. Hommel, »Südarabische Chrestomathie«
(München 1893).
V. S.

Šabač [’∫abats], By i Serbien, Jugoslavien,
ligger V. f. Belgrad i Dept Podrinska ved
Kamitschaks Udløb i Sava. (1921) 9224 Indb. S. har
forfaldne Fæstningsværker, der indtil 1867
holdtes besat af Tyrkerne, og driver Handel med
Landbrugsprodukter. S. var under
Verdenskrigen i Østerrigernes Hænder 12.—14. Aug. 1914;
20. Oktbr 1915 erobredes den atter.
(H. P. S.). N. H. J.

Sabadell [sawa’ðælj], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 18 km NNV. f.
Barcelona ved Jernbanelinien
Barcelona—Zaragoza. (1920) 37500 Indb. Den har flere smukke
moderne offentlige Bygninger, saasom
Raadhuset, Teatre og Hospitaler. Iøvrigt er det en
vigtig Industriby, navnlig i Bomulds- og
Uldvarer, hvis Fabrikation beskæftiger omtr.
Halvdelen af Byens Befolkning; endvidere
fabrikeres Papir, Mel og Brændevin. — S. skal være
det gl rom. Sebendunum.
C. A.

Sabadilla Brandt (Asagræa Lindl.), Slægt
af Giftliljefamilien, Løgvækster med lange
liniedannede Blade og en lang Klase af meget
kortstilkede og uanselige Blomster samt Kapsel med
papirsagtigt Frøgemme og mange Frø. 5 Arter
i Nord- og Centralamerika. S. officinarum
Brandt har over 1 m lange Blade og et 2 m
højt Blomsterskaft; forneden er Blomsterne
tvekønnede, foroven særkønnede. Den vokser i
Mexiko, Guatemala og Venezuela. Dens
kastanjebrune Frø (Sabadillefrø, Lusefrø)
var tidligere officinelle; de tjener som Middel
mod Utøj.
A. M.

Sabaki, Flod i Østafrika, britisk Kenya
Koloni, opstaar i Aberdare-Kæden som Atki,
optager i venstre Side Tiwa, i højre Tsavo fra
Kilima Njaro o. a. og udmunder N. f. Malindi
under 3° 10′ s. Br. i det Indiske Ocean.
Mundingen er spærret af en Sandbanke; derefter
skal den være sejlbar i en Længde af 75 km.
C. A.

Sabal Adans., Slægt af Palmerne
(Dværgpalme-Gruppen) med ell. uden Stamme, med
viftedannede Blade og langstilkede og stærkt
forgrenede Kolber, der bærer smaa, tvekønnede
Blomster, senere sorteblaa Bær. 7 Arter i den
ny Verden, fra Venezuela til Antillerne. S.
Palmetto
R. et S. naar den nordlige Grænse for
Palmeregionen i Carolina og Florida; dens Ved
og Blade benyttes, de sidste til Hytter
(Sombreros). S. mexicana Mart. dyrkes i Mexiko for
Bladenes Skyld.
A. M.

Sabalkanski, se
Diebitsch-Zabalkanskij.

Sabanilla [sawa’nilja], Savanilla, Puerto
Colombia
, den vigtigste Havnestad i
Colombia, ligger ved Nordkysten og er ved Jernbane
forbundet med Baranquilla ved Rio Magdalena,
hvor Indsejlingen er vanskelig. 6000 Indb.
M. V.

Sabarà [sa’wara], By i Minas Geraes,
Brasilien, ved den sejlbare Rio das Velhas,
Jernbaneknudepunkt, 10000 Indb., Bomulds- og
Læderindustri. I Nærheden ligger
Guldgruberne ved Morro Velho.
M. V.

Sabatelli [-’tæl.i], ital. Malerfamilie. 1)
Luigi den Ældre, Maler og Raderer
(1772—1850), uddannet paa Akademiet i Firenze (under
Pedroni) o. a. St., fornemmelig knyttet til
Milano, hvor han fra 1808 virkede som
Akademiprofessor, og hvor han døde, har udfoldet en
meget betydelig Virksomhed som Freskomaler:
Freskerne »Olympen« (Pitti i Firenze 1820—25),
»Psyche’s Bryllup« (Pal. Busca-Serbelloni i
Milano 1831) o. a. i forsk. Kirker. Han uddannede
sine tre nedenn. Sønner, der til Tider hjalp
ham med hans store Freskoarbejder: 2)
Francesco (1803—29), 3) Giuseppe (1813—43,
»F. degli Uberti i Serchio-Slaget« [1841, Gal. i
Firenze] etc.) og 4) Luigi den Yngre (f. 1818,
»Sta Maria« [1869, Milanos Nazareth-Kirke]
etc.).
A. Hk.

Sabatier [saba’tie], Louis Auguste, fr.
reformert Teolog og Journalist, f. 22. Oktbr 1839
i Vallon i Dept Ardèche, d. 12. Apr. 1901 i
Paris. S. studerede Teologi i Montauban og ved
tyske Universiteter. 1864 blev han Præst i
Aubenas. 1868 Professor i Dogmatik i Strasbourg,
som han forlod, da det var blevet tysk. 1877
blev han Prof. ved det teol. (protestantiske)
Fakultet i Paris, der var blevet oprettet ved
Sorbonne som Erstatning for det opløste fr.
Fakultet i Strasbourg. S. fulgte som Teolog
Videnskabens Metode uden Ængstelse. For ham
var den kristne Tro den ved Kristi Person og
Aand skabte indre Tilstand, som viser sig i det
ydmyge og tillidsfulde Forhold til den
himmelske Fader. Alt andet er ydre Ting, og derfor
foranderligt. S.’s Hovedværk er Esquisse d’une
Philosophie de la religion d’après la
psychologie et l’histoire
(1897, 8. Opl. 1910, oversat paa
Svensk af N. Söderblom: »Utkast till en
religionsfilosofi efter psykologien och historien«).
Baade som Prof. og som Direktør for den
religionshistoriske Afdeling af École des hautes
études
udøvede han stor Indflydelse paa
Aandslivet i og uden for Frankrig. Der foreligger en
rig teologisk og filosofisk Litteratur fra hans
Haand fra Essai sur les sources de la vie de
Jésus
(1866) til det efter hans Død udgivne
Værk Les religions d’autorité et la religion de
l’Esprit
(1903). S. var en Tid Hovedredaktør af
Temps og udøvede en betydelig journalistisk
Virksomhed: Frugter heraf er hans Lettres du
dimanche
(1900), der opr. var offentliggjorte i
Journal de Genève. (Litt.: se H. Dartigue,
Bibliographie critique d’A. S. i Revue chrétienne
[1910]; Lüttge, »Religion und Dogma. Ein
Jahrhundert innerer Entwickelung im
französischen Protestantismus« [1913]).
L. M.

Sabatier [saba’tie], Paul, fr.
Kirkehistoriker, f. i Saint-Michel-de-Chabrillanoux i Dept
Ardèche 3. Aug. 1858. S. studerede Teologi i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free