Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sacco - Saccobranchus - Saccoleva - Sacedon - sacer - sacerdos - sacer mons - Sachalin - Sachau, Karl Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sabinerbjergene, strømmer mod SØ. i Dalen mellem
Sabiner- og Lepinerbjergene og udmunder ved
Isoletta i Liri, der senere faar Navnet
Garigliano. S. er 75 km lang. I Oldtiden kaldtes den
Trerus.
C. A.
Saccobranchus [-’braŋkus], se Maller.
Saccoleva (Søv.), Betegnelse paa et mindre
gr. Sejlfartøj, der benyttes til Kystfart og
Fiskeri, særlig Svampefiskeri. Skroget har
stærkt hævede Stævne, men er saa lavt
midtskibs, at der maa anbringes Sejldug langs
Skibssiden for at hindre Søsprøjt paa Dækket.
S. er skonnertrigget og for de størres Vedk.
med Ræer paa forreste Mast. Denne har dog
ingen Mærs ell. Saling, saa de øverste Ræer
føres helt ned til Underraaen, naar de ikke
anvendes.
C. B-h.
Sacedon [saþæ’ðån], By i Mellemspanien,
Prov. Guadalajara, ligger i Nærheden af Tajo,
583 m o. H., (1920) 2500 Indb. I Nærheden
ligger det berømte Badested La Isabella med
varme Svovlbade og et kgl. Slot, og smst. laa
det gl. Thermida.
C. A.
sacer (lat.), indviet til en Gud, hellig; dog
ogsaa: forbandet, indviet til Døden ell. til de
underjordiske Guder.
H. H. R.
sacerdos (lat.), Præst; sacerdotium,
Præsteskab.
sacer mons (lat.), »det hellige Bjerg«, kaldtes
et Højdedrag omtr. 5 km NØ. f. Rom ved Anio,
hvortil Sagnene henlægger Plebejernes
Udvandringer (Secessioner) under Stridighederne
med Patricierne 494 og 449 f. Kr.
H. H. R.
Sachalin [saka’ljin] (jap. Krafto, Karafto,
Karafuto, kin. Tarrakai), Ø ved
Østkysten af Sibirien, adskilt fra Fastlandet ved
Tatar-Bugten. Øen har en langstrakt Form. I
den nordlige Del af S. hæver sig inden for den
sumpede Kystslette en høj Bjergryg, der
strækker sig fra N. til Syd. Længere mod Syd findes
to Kæder, der indeslutter et Lavland, som
gennemstrømmes af Floden Poronai. Den østlige
Kæde, der bærer Øens højeste Bjerg, Tjara
(1550 m), fortsætter sig mod SØ. ud i en Halvø,
som ender i Kap Terpjenje. Mellem denne
Halvø og Øens Hovedmasse ligger
Terpjenje-Bugten. V. f. denne Bugt strækker Øen sig
endnu længere mod S., indtil den deler sig i de
to Halvøer, der omslutter Aniva-Bugten. Den
vestlige Halvø adskilles ved La-Pérouse-Strædet
fra Jesso. Bjergene bestaar af Sedimenter fra
Kridt- og Tertiærtiden, hvoriblandt findes
værdifulde Kullag. De øverste Dele af Bjergene er
ofte takkede og stejle, de lavere Dele har mere
afrundede Former og frembyder med deres
rige Skovdække smukke Landskaber, der dog
kun alt for sjældent oplives ved menneskelige
Boliger. Plantevæksten paa den sydlige Del af
S. slutter isig til Jesso og Mantshuriet. Inden
for Kystens sandede Strækninger, hvor Rosa
rugosa ofte danner Krat, findes Enge, hvis
Græstæppe oplives af mangfoldige Stauder og
Buske (Phellodendron, Celastrus, Euonymus,
Hydrangea etc.), hvortil kommer Trægrupper
og Smaaskove af Poppel, Pil, Ælm og Eg. Ved
Floderne vokser hyppig Hestehov (Petasites
giganteus) med mandshøje Bladstilke. Længst
mod S. afløses denne Vegetation i en Højde af
800 m o. H. af Naaleskove. Ved en Linie
mellem Dui og Poronai’s Munding naar de ned til
Kysten. De almindeligste Skovtræer er Lærk
(Larix dahurica), Gran (Picea ajanensis),
Ædelgran (Abies sachalinensis) og Birk (Betula
ermanni). Paa aabne Pletter danner en
Bambusart (Arundinaria kurilensis) ofte
uigennemtrængelige Tykninger. Over Skovgrænsen
følger Krat af Dværgfyr (Pinus pumila). Længst
mod N. findes Skovgrænsen i ringe Højde over
Havet. Mostæppet er i Skovbunden ofte meget
dybt, mange Steder forsumper Skoven og
afløses af Mose. Klimaet er koldttempereret med
stor Forskel i Varme paa Sommer og Vinter.
Dui har i Jan. en Middeltemp. af ÷ 16,3°, i
Juli 16,7°. I Korsakovskij ved Aniva-Bugten har
de samme Maaneder — 11,1° og 18,0° i
Middeltemp. Regnmængden er i Gennemsnit af 5
Stationer 54 cm, hvoraf over Halvdelen falder i
Maanederne Aug.—Novbr. Den sydlige Del
af S., 34325 km2 med (1920) 105899 Indb., hører
til Japan, medens den nordlige Del, 41653 km2
med (1915) 34000 Indb., hører til Rusland.
Befolkningen er vokset meget stærkt. 1891 var
hele Øens Befolkning kun 17051 Individer. Den
opr. Befolkning bestaar af c. 2000 Giljaker mod
N., 2500 Ainoer mod Syd og 300 Orotshoner. De
lever af Fiskeri og Jagt. Floderne er rige paa
Laks og Foreller, Havet paa Torsk, Sild og
Tunger. I Skovene og paa Moserne lever Bjørn,
Sobel, Ræv, Rensdyr, Odder og fl. vigtige
Jagtdyr. Undertiden kommer endog en Tiger fra
Sibirien over, naar Tatar-Bugten er tilfrossen.
Foruden disse lever i den russ. Del nogle
Hundrede Japanesere, Kinesere og Koreanere, men
Hovedmassen af Befolkningen er Russere. I
ældre Tid forvistes mange Forbrydere til S. for
at anvendes i Kulminerne, til Vejarbejde ell.
andet Strafarbejde, medens andre bosattes i
Landsbyer, hvor de ernærede sig ved
Landbrug. Der dyrkes Rug, Byg, Hvede, Roer og
Kartofler, men Høsten lider meget ved tidlig
Nattefrost. Til den jap. Del er der i de senere
Aar indvandret en betydelig Mængde Japanere,
hvoraf de fleste lever af Fiskeri (navnlig Sild),
andre af Landbrug og Minedrift. 1918
produceredes 104695 t Kul. Den første Europæer, der
besøgte S., var Gerrit de Vries (1643). Fra 1855
var Rusland og Japan fælles om S. indtil 1875,
da Rusland tog S. i Besiddelse, medens Japan
fik Kurilerne. Ved Freden med Rusland 1905
kom Japan atter i Besiddelse af den sydlige Del
af Øen S. Under Verdenskrigen besatte
Japanerne den russ. Del af S., men ved Traktaten
1925 anerkendtes atter Ruslands Herredømme
over den nordlige Del af Øen.
M. V.
Ved en Protokol, der slutter sig til den
nævnte russ.-jap. Traktat af 20. Jan. 1925, har
Sovjetforbundet indrømmet Japan betydelige
økonomiske Koncessioner paa Øens nordlige Del,
som rømmes af de jap. Tropper. Japan har
saaledes faaet Ret til at udnytte 50 % af alle
olieholdige Territorier og Adgang til at bore efter
Petroleum paa Østkysten og udnytte Kullejer
paa Nordsiden.
G. R.
Sachau [’zaka^u], Karl Eduard, tysk
Orientalist, f. 20. Juli 1845 i Neumünster,
studerede i Kiel og Leipzig klassiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
