Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachau, Karl Eduard - Sacher-Masoch, Leopold v. - Sachs, Curt - Sachs, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
østerlandske Sprog, gennemgik paa en Rejse
1867—69 de østerlandske Haandskriftsamlinger i
Berlin, London og Oxford, udgav 1867
»Dschawâlîhîs Almuarrab« og 1869 Theodori
Mopsuesteni Fragm. Syriaca, blev s. A. ekstraord. og
1872 ord. Prof. i semitiske Sprog ved Univ. i
Wien og s. A. Medlem af »Akademie der
Wissenschaften« i Wien. 1876 kaldtes R. til Berlin
som ord. Prof. og blev 1887 tillige Dreiktør
for det i Berlin dengang nylig grundede
Seminar for østerlandske Sprog og samtidig
Medlem af Videnskabernes Akademi i Berlin. 1870
udgav han Inedita Syriaca og 1876—78
»Chronologie orientalischer Völker v. Albiruni« (eng.
Udg. 1879: Chronology of ancient nations).
1879—80 berejste han Syrien, Mesopotamien,
Kurdistan og Arabien (beskrevet i »Reise in
Syrien u. Mesopotamien«, 1883), udgav 1881
»Ueber die Lage v. Tigranocerta«, 1889
»Arabische Volkslieder aus Mesopotamien«, 1895
»Skizze des Fellichi-Dialekt v. Mosul«, 1896
»Ueber die Poesie in der Volkssprache der
Nestorianer«. S. har fremdeles udg.
»Syrisch-römisches Rechtsbuch aus dem 5. Jahrhundert«
(udg. med Bruns 1880) og »Syrische
Rechtsbüche« (1907—14); endvidere den arab. Tekst
til Hovedkilden til Indiens Historie i
Middelalderen Alberunis India (1887) og 1888 en eng.
Overs. deraf i 2 Bd. I Oxford udgav han 1889
med Ethé: Catalogue of the Persian, Turkish,
Hindûstâni and Pushtû Manuscripts I o. s. v.
S. er Æresmedlem af Royal Asiatic Society og
andre Akademier.
V. S.
Sacher-Masoch [’zakər-’ma.såk], Leopold
v., østerr. Forf., f. i Lemberg 27. Jan. 1836, d.
i Lindheim i Hessen 9. Marts 1895. Han kom
1848 til Prag, hvor han lærte Tysk, studerede
her og. senere i Graz Matematik, Historie og
Jura, blev Docent i Historie og derpaa Prof. i
Lemberg, levede derefter i Graz, Prag,
Salzburg og Wien som Forfatter, redigerede 1880 i
Budapest »Belletristische Blätter«, 1881—85 i
Leipzig Revuen »Auf der Höhe« og opholdt sig
senere en Tid i Paris. Efter sin Hjemkomst
var han i Mannheim Redaktør af »Neue
Badische Landeszeitung«. Sine sidste Aar tilbragte
han i Lindheim. Han var en meget frugtbar,
men uligevægtig Fortæller, der i sine Romaner
og Fortællinger udfolder megen Fantasi, men
ogsaa en Forskruethed, som virker frastødende.
Hans Specialitet var Fremstillingen af den
lidenskabelige, perverse Erotik, som efter ham
er blevet opkaldt Masochisme. Blandt
S.-M.’s mange Bøger er det nu kun hans jødiske
og galiciske Fortællinger som f. Eks. »Don Juan
von Kolomea«, som har Værdi (»Galizische
Erzählungen« 1876). Nævnes kan ogsaa
»Judengeschichten« og Samfundsromanen »Der neue
Hiob« (1879). Til hans »masochistiske« Bøger
hører »Das Vermächtnis Kains«. Han ægtede
1873 Forfatterinden Aurora v. Rümelin,
der, efter at være skilt fra ham, blev kendt
under Pseudonymet Wanda von Dunajew. Hans
anden Hustru, Hulda Meister, var ogsaa
Forfatterinde. (Litt.: C. F.
Schlichegroll, »S. M. und der Masochismus« [1901];
Wanda v. Dunagen, (»Meine
Lebensbeichte« [1906]).
C. B-s.
Sachs [zaks], Curt, tysk Musikforf., f. 29.
Juni 1881 i Berlin, studerede Kunsthistorie og
Musikvidenskab opr. under O. Fleischer, senere
hos Kretzschmar og J. Wolf; han er Prof. ved
Berlins Univ. og har særlig kastet sig over
Musikinstrumenterne og deres Historie
(»Reallexikon der Musikinstrumente«, »Handbuch der
Instrumentenkunde«, »Die Musikinstrumente
Indiens und Indonesiens«, »Die
Musikinstrumente«, 1923, foruden talrige mindre Afh.); paa
dette Omraade er S. en Autoritet; i øvrigt har
han komponeret en Del Sange.
W. B.
Sachs [zaks], Hans, den berømteste tyske
Mestersanger og Digter i 16. Aarh., f. i
Nürnberg 5. Novbr 1494, d. smst. 19. Jan. 1576. Skønt
hans Fader, Jørgen Sachs, var Skrædder og
havde bestemt
ham til
Haandværket blev
han dog sat i
Latinskolen og
fik her den
Indsigt i klassisk
Sprog og
Litteratur, som
fulgte ham
gennem hele
Livet og bidrog
til at
særpræge hans
Digtning. 1508 blev
han Lærling
hos en
Skomager, og da
Læretiden 1512
var til Ende,
begav han sig som Svend paa Vandring. Han
arbejdede bl. a. i Regensburg og Passau, var
efter Overleveringen en kort Tid Jæger i Kejser
Maximilian I’s Følge i Innsbruck, rejste derpaa
over München, hvor han fik Undervisning i
Mestersang, til Frankfurt, Aachen, Osnabrück
helt op til Lübeck. 1515 vendte han saa over
Leipzig, Erfurt og Braunau, hvor han skrev sin
første Mestersang, Mariadigtet »Salve, ich grüsz
dich schöne«, tilbage til sin Fødeby. Her blev
han Mester i det ædle Skomagerfag, giftede sig
og købte det nu saa berømte Hans S.’s Hus i
Spitalgasse. Tidlig var han blevet begejstret for
Reformationen og havde gjort sig bekendt med
Luther’s Skr, hvad der fremgaar af hans Digt
»Die wittenbergisch Nachtigal« (1523). Det flg.
Aar udgav han fire skarpe Dialoger imod
Papismen, af hvilken Grund han paadrog sig en
skarp Irettesættelse af Byraadet. Men han lod
sig ikke standse i sin Digtning, saa meget mere
som Raadet selv var blevet overvejende
protestantisk, og vedblev at digte i reformatorisk
Aand. Medens han udsendte en Række
»Spruchgedichte« og »Schwänke« i Prosa, søgte han
som den sande Digter, han var, gennem
Dramaet at virke paa Masserne. Fra først af var
han bundet til de givne dram. Former, det bib.
Drama og »Moraliteten«. Men snart forsøgte
han sig i Folkeskuespillet (»Fastnachtsspiel«),
der tillod ham at hente sine Typer og Emner
fra det daglige Liv og at anvende den
Verdenserfaring, han allerede som ung havde vundet.
 |
| H. Sachs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
